Britiske prinsesse Kate har lørdag deltaget i fejringen af sin svigerfar ved kong Charles III's officielle fødselsdagsparade.

Det er prinsessens første offentlige optræden, siden hun tidligere på året fik konstateret kræft.

Lørdag eftermiddag trådte hun ud på balkonen på Buckingham Palace i London sammen med flere andre kongehusmedlemmer.

Det viser billeder derfra. Traditionen tro overværede de en overflyvning fra det Kongelige Britiske Flyvevåben (RAF).

Tidligere lørdag viste billeder udgivet hos BBC og Sky News prinsessen sidde i en karet sammen med hendes og prins Williams tre børn.

Det var tilbage i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft. Det er ukendt for offentligheden, hvilken kræftform, hun har fået konstateret.

Det var dagen inden paraden - ved navn Trooping the Colour - at hun meddelte, at hun ville deltage i paraden i London.

Fredag skrev hun i et Instagram-opslag, at hun "gør gode fremskridt".

- Men som andre, der er i kemoterapi, ved, er der gode og dårlige dage.

I meddelelsen påpegede prinsesse Kate desuden, at hun ikke vender tilbage til sine royale pligter endnu.

I forbindelse med meldingen oplyste en talsmand fra Buckingham Palace, at kong Charles var "glad for", at prinsessen ville være til stede. Det skrev BBC.

I februar blev det meddelt, at den 75-årige konge, der har fødselsdag 14. november, havde fået konstateret kræft.

I slutningen af april var han igen tilbage på jobbet, da han sammen med dronning Camilla besøgte Macmillan Cancer Centre i London. Ikke som patient, men som royalt overhoved, der kom for at besøge ansatte og patienter på kræftcentret.

Trooping the Colour-paraden finder sted hvert år og fejrer den britiske monarks officielle fødselsdag.

/ritzau/

Kim Blæsbjerg fik boghandlernes hædersbevisning, De Gyldne Laurbær, tidligere på året. Nu har forfatteren også fået læsernes anerkendelse for romanen "De bedste familier".

DR's romanlæseklubber har udpeget Kim Blæsbjerg som årets modtager af DR Romanprisen.

Det afslører public service-stationen i en pressemeddelelse.

Ud over hæderen modtager Kim Blæsbjerg også 25.000 kroner.

Kim Blæsbjerg havde forud for prisuddelingen lørdag eftermiddag på P1 og DR Lyd live fra Dokk1 i Aarhus fået overbragt nyheden om, at han er årets modtager.

- Allerede det at blive nomineret var ret stort. For jeg ved, at en nominering til DR Romanprisen indebærer, at romanen bliver læst og diskuteret over hele landet - dét er det særlige ved den pris. Og at det så også blev mig, der fik den, er jeg overvældet over og lykkelig for, siger Kim Blæsbjerg til dr.dk.

"De bedste familier" følger to ægtepar, der med vidt forskellig social og kulturel baggrund får flettet deres liv sammen, da de alle er tilknyttet kemikaliefabrikken Cheminova.

Kim Blæsbjerg voksede selv op i Lemvig - ikke langt fra Harboøre Tange, hvor virkelighedens Cheminova stadig ligger.

Den 50-årige stjerneskribent, der tog en cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet i 2004, er uddannet fra Forfatterskolen i 1997. Fem år efter bogdebuterede han med udgivelsen "Fælder".

Siden er fulgt otte romaner, hvoraf den seneste, "De bedste familier", udkom sidste år.

Nu er den blevet belønnet med DR Romanprisen.

DR indledte i 2005 et samarbejde med Biblioteksstyrelsen om dannelsen af DR Romanklubberne på biblioteker landet over. Her diskuterer klubberne hver måned fra december til maj seks romaner udvalgt af DR i samarbejde med bibliotekerne.

Ved sæsonafslutningen stemmer de om deres favoritbog.

De øvrige nominerede var Peder Frederik Jensens "Rans vilje", Ditte Holm Bros "Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler", Theis Ørntofts "Jordisk", Malte Tellerups "Mestrene" samt Rasmus Theisens "Molbohistorier".

/ritzau/

* I Danmark må man ikke omsætte Østersølaks større end 5,5 kg på grund af dioxinindholdet. Laks mellem 2 og 5,5 kg skal dybdetrimmes - hvor man fjerner alt det synlige fedt - inden de sælges. Dioxin ophobes i fedtet.

* Hvis laksen kommer fra mindre forurenede farvande, er problemet mindre, og der er ingen vægtgrænser. Opdrætslaks har ikke de samme problemer med fedtopløselige kontaminanter - altså stoffer, der optages i fedtet - fordi der er strenge krav til foderets indhold af PCB, dioxin med mere.

* Der er heller ikke de samme problemer med fedtopløselige kontaminanter i torsk og andre magre fisk, fordi det ophober sig i fedtvævet og ikke i muskelvævet.

Kilder: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Charlotte Jacobsen, som er professor og forskningsgruppeleder på DTU Fødevareinstituttet.

/ritzau fokus/

Mindre fisk som makrel og sardiner bør svømme i retning af din madplan.

De er nemlig spækket med sundhedsgavnlige effekter og har et lavere indhold af potentielt problematiske stoffer som miljøgifte og tungmetaller end større fisk.

Det skriver Harvard Health Publishing, som er en afdeling af Harvard University, som deler forskningsbaserede artikler om forbrugersundhed.

Konklusionen om, at du med fordel kan downsize fiskene på din tallerken, er professor på DTU Fødevareinstituttet Charlotte Jacobsen enig i.

- Det er en rigtig god idé at spise mere af de mindre fisk, og vi bør i højere grad anvende dem til direkte human konsum frem for til fiskemel, siger Charlotte Jacobsen, som også er forskningsgruppeleder for Forskningsgruppen for Bioaktive Stoffer.

Det er nemlig også mere miljøvenligt, når du selv indtager de små fisk, end når de bruges som foder til de fisk, du spiser.

Og du kan med fordel bevæge dig videre fra nogle af de klassisk populære valg som laks og dåsetun og se nærmere på makrel, sardiner, sild samt skaldyr.

Det skyldes, at de er længere nede i fødekæden, og det har betydning for sundheden i dit valg. Miljøgifte som dioxin og PCB og miljøforurening som tungmetallet kviksølv kan nemlig ophobes fra led til led, når den ene fisk spiser den anden.

De store rovfisk kan altså have spist sig til flere af den slags stoffer. Store rovfisk er eksempelvis tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart.

- Store fede, vilde fisk er i større risiko for at have ophobet fedtopløselige kontaminanter som for eksempel dioxin og PCB. Men det afhænger også af, hvor fisken er fanget, og hvor stor fisken er, siger hun med henvisning til, at det ikke er tilladt at anvende laks fanget i Østersøen, hvis de er større end 5,5 kilo.

De mindre fisk, du bør gå efter, er - ud over sardiner og makreller - fisk som fjæsing og smelt, siger Kasper Birk Hansen, som er butikschef i fiskeforretningen Den Grønne Kutter.

- Fjæsing er en fantastisk og mager spisefisk. Man kan lave stegt fjæsing, ligesom man laver stegte sild.

- Den kan også laves hel på ben. Skindet behøver man ikke engang at afskælle, det bliver sprødt, når man steger den i rasp og æg, siger han.

Fjæsingen er tilgængelig hele året, men har sin højsæson om sommeren.

Derudover kan du med ro i maven gå efter fjordfisken smelt, som i fagsprog også går under navnet agurkefisk.

- I fersk form dufter den af helt frisk agurk, forklarer Kasper Birk Hansen og fortsætter:

- Den er lidt blødere i konsistensen og har noget fedme. Den kan steges hel eller de lidt større som filet.

Smelt er i sæson i foråret og sommeren.

Makrelsæsonen er i fuld gang og varer hele sommeren over. Sardinerne kommer til de danske farvande i midsommeren, men når farvandene igen bliver koldere, søger de videre, fortæller butikschefen.

- Man kan tage en grillklips med to grillriste, som man klemmer sammen om seks-otte sardiner, der drysses med salt og olivenolie og grilles, foreslår han.

En af Kasper Birk Hansens absolutte favoritter blandt de mindre fisk er rød knurhane.

- Når de kommer, så står alle vi kendere i kø, siger han.

Rød knurhane er i sæson fra juni til september.

/ritzau fokus/