Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard idømmes torsdag af Højesteret halvandet års fængsel for groft hærværk på et Asger Jorn-maleri.

Dermed hæver Højesteret straffen med et halvt år sammenlignet med landsretten, som idømte et års fængsel.

Hendes hærværk mod værket "Den foruroligende Ælling" af Asger Jorn har hun selv beskrevet som en kunstnerisk aktion.

Læs mere om maleriet, der er centrum i sagen, her:

* Maleriet "Den foruroligende ælling" stammer fra 1959 og hænger til daglig på Museum Jorn i Silkeborg.

* Det er skabt af den danske maler og billedkunstner Asger Jorn, der døde i 1973. Han købte et værk på et loppemarked, overmalede det og gjorde derved billedet til sit eget.

* Gerningspersonen besøgte den 29. april 2022 Museum Jorn. Med sig havde hun kontaktlim, superlim, et billede af sig selv iklædt badedragt i et klækket æg og en sort permanent tusch.

* Cirka klokken 12.45 brugte hun limen til at klistre billedet af sig selv op på Jorns maleri. Det blev sat fast lige oven i den ælling, Jorn har malet. Med sort tusch skrev hun "Ibi-Pippi" til højre for det påklistrede billede.

* Hun sagde, at værket nu hed "Den foruroligende kælling".

* Ibi-Pippi har inden retssagen sagt, at hun med aktionen tog ejerskab over maleriet, og at hun havde "lige så meget ret, som Jorn havde, til at skamfere det oprindelige værk".

* Ifølge hende har Museum Jorn det juridiske ejerskab over maleriet, mens hun selv med aktionen sidste år tog det kunstneriske ejerskab over det. Netop debat om kunstnerisk ejerskab var formålet.

* Det er vurderet, at aktionen med lim og tusch gav skader på maleriet for 1.889.350 kroner.

Kilder: Museum Jorn, retsmødebegæringen, Jyllands-Posten, Ritzau.

/ritzau/

Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard idømmes halvandet års fængsel for groft hærværk på et Asger Jorn-maleri.

Dommen er afsagt af Højesteret torsdag.

Dermed hæver Højesteret straffen med et halvt år sammenlignet med landsretten, som idømte et års fængsel.

Højesteret udtaler, at det må anses som en "væsentligt skærpende omstændighed", at hærværket er rettet imod et offentligt udstillet betydningsfuldt maleri, "der som kunstværk er uerstatteligt".

- I den konkrete sag lagde Højesteret ved straffastsættelsen derudover vægt på, at hærværket var nøje planlagt, og at formålet som anført af landsretten var at iscenesætte tiltalte som kunstner, skriver Højesteret.

Vestre Landsret bestemte i august sidste år, at provokunstneren skulle afsone bag tremmer. Straffen på et års fængsel var ubetinget.

Tidligere havde byretten ment, at en længere straf var på sin plads for det grove hærværk. Den idømte halvandet år - også her var straffen ubetinget.

Men både i by- og landsret var provokunstneren utilfreds med straffens længde, og Procesbevillingsnævnet gav provokunstneren tilladelse til at få sagen for Højesteret.

Hun har under hele forløbet erkendt, at der var tale om hærværk. Men hun holder også fast i, at det samtidigt var kunst at ændre oliemaleriet.

Derfor har sagen i Højesteret udelukkende drejet sig om fastsættelsen af straffen, og ikke hvorvidt Ibi-Pippi var skyldig eller ej.

Forbrydelsen blev begået i april 2022. Her begik Hedegaard hærværk mod maleriet "Den foruroligende Ælling" med kontaktlim og sprittusch.

Hun valgte at livestreame begivenheden, hvilket indgik som et skærpende element i landsrettens dom.

I dommen fra Højesteret er der desuden lagt vægt på, at den påførte skade som følge af hærværket er opgjort til cirka 1,9 millioner kroner.

Højesteret finder ikke, at der er grundlag for at gøre nogen del af fængselsstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, skriver retten.

Inden torsdagens dom har provokunstneren ladet sig interviewe af Radio4.

- Jeg skal 100 procent straffes, men jeg mener, at halvandet års ubetinget fængsel er for hård en straf i forhold til den forbrydelse og den skade, der er sket, sagde hun forud for dommen til Radio4.

Ibi-Pippi Orup Hedegaard skiftede juridisk køn i 2015. Hun er i lovens forstand en kvinde. Men da hun skiftede køn, vakte det opsigt, at hun ikke ønskede at foretage nogen fysiske forandringer.

Dermed fremstår hun som en mand, selv om hun juridisk er en kvinde.

/ritzau/

* EU's forordning om digitale markeder (Digital Markets Act - også bare kaldet DMA) indeholder en række krav til de største aktører på det digitale marked. De klassificeres som gatekeepers.

* Om man er en stor nok spiller til at betragtes som en gatekeeper, afgøres på baggrund af antallet af brugere, omsætning og markedsværdi.

* Reglerne - som er omkring 20 forpligtelser - gælder pt. for syv virksomheder, som er blevet udpeget. Det er techgiganterne Alphabet, Amazon, Apple, Booking, ByteDance, Meta og Microsoft. 

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Hvis du længes efter ferie, har du måske scrollet drømmende ned over den digitale platform booking.com, der lister alverdens hotelværelser.

Indtil nu har prisen ikke kunnet findes billigere på hotellets egen hjemmeside - det har techgiganten dikteret. Men det er snart slut.

Booking er nemlig i maj blevet udpeget som en såkaldt gatekeeper - altså en techgigant, der begrænser andre spilleres muligheder for konkurrence.

Nu har virksomheden seks måneder til at leve op til EU-forordningen Digital Markets Act, der vil løsne techgiganternes greb om det digitale marked.

Her er fire måder, du kommer til at mærke det i praksis.

1) Fri prissætning.

Lad os lægge ud med Booking-eksemplet. En af konsekvenserne af Digital Markets Act er nemlig, at en techgigant ikke må gennemtrumfe, hvad andre virksomheder skal tage for deres tjenester.

- Det giver mulighed for, at vi som forbrugere kan få en lavere pris, hvis vi booker direkte på hotellets egen hjemmeside. Den konkurrence har simpelthen ikke været der før, forklarer Kirstine Rødsgaard Madsen, som er chefkonsulent hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

2) Ingen patent på appstores.

Hidtil har giganter som Apple kunnet vogte over, at det var netop deres appstore, du skulle hente dine apps igennem. Men den går altså ikke længere.

Alle skal kunne lave appbutikker, som giganterne skal lade være tilgængelige på deres enheder.

Techgiganterne må heller ikke agere gatekeepere for betaling og kommunikation.

Det har Spotify følt sig kvalt af. Musikstreamingtjenesten vandt i marts en sag mod Apple, fordi virksomhedens kommunikation - eksempelvis om betaling og abonnementer - kun kunne gå gennem Apples AppStore.

Det har resulteret i en gigantisk milliardbøde til Apple fra EU-Kommissionen og hårde ord fra EU-kommissær Margrethe Vestager:

- Millioner af europæiske musikstreamingbrugere blev holdt i mørket i forhold til alle de tilgængelige muligheder.

- Og Apples regler fik også forbrugerne til at betale mere for sådanne tjenester på grund af det høje kommissionsgebyr, der pålægges udviklere og videregives til forbrugerne, sagde Margrethe Vestager ifølge nyhedsbureauet Reuters.

3) Frit valg af browser og søgemaskine.

Hidtil har dit device valgt din standardbrowser og søgemaskine. Men nu bestemmer du selv.

- Du er nok allerede blevet mødt af et pop up-vindue, der spurgte, hvilken standardsøgemaskine du vil have, siger Kirstine Rødsgaard Madsen og tilføjer:

- Men mange oplevede nok, at de lige var i gang med noget andet - måske at søge efter supermarkedets åbningstider - og så valgte de bare den, de lige kendte.

Hvis du ikke kan huske, at du er blevet spurgt, er det derfor ikke så underligt. Men du kan til hver en tid ændre din foretrukne søgemaskine i dine indstillinger eller hente en ny browser.

4) Beskeder på tværs.

I fremtiden kan det være, at du kan skrive med vennerne fra hver jeres beskedtjeneste. Messenger og WhatsApp skal nemlig tillade, at andre tjenester kan sende beskeder til dem og omvendt.

Det er dog op til andre beskedtjenester at anmode om og lave det nødvendige setup.

- Det er ikke sådan, at alle beskedtjenester fra i morgen kan tale sammen.

- Der er ikke nogen, der offentligt har anmodet om det. Men det er heller ikke så længe siden, at reglerne trådte i kraft, siger Kirstine Rødsgaard Madsen.

/ritzau fokus/