Mindre fisk som makrel og sardiner bør svømme i retning af din madplan.

De er nemlig spækket med sundhedsgavnlige effekter og har et lavere indhold af potentielt problematiske stoffer som miljøgifte og tungmetaller end større fisk.

Det skriver Harvard Health Publishing, som er en afdeling af Harvard University, som deler forskningsbaserede artikler om forbrugersundhed.

Konklusionen om, at du med fordel kan downsize fiskene på din tallerken, er professor på DTU Fødevareinstituttet Charlotte Jacobsen enig i.

- Det er en rigtig god idé at spise mere af de mindre fisk, og vi bør i højere grad anvende dem til direkte human konsum frem for til fiskemel, siger Charlotte Jacobsen, som også er forskningsgruppeleder for Forskningsgruppen for Bioaktive Stoffer.

Det er nemlig også mere miljøvenligt, når du selv indtager de små fisk, end når de bruges som foder til de fisk, du spiser.

Og du kan med fordel bevæge dig videre fra nogle af de klassisk populære valg som laks og dåsetun og se nærmere på makrel, sardiner, sild samt skaldyr.

Det skyldes, at de er længere nede i fødekæden, og det har betydning for sundheden i dit valg. Miljøgifte som dioxin og PCB og miljøforurening som tungmetallet kviksølv kan nemlig ophobes fra led til led, når den ene fisk spiser den anden.

De store rovfisk kan altså have spist sig til flere af den slags stoffer. Store rovfisk er eksempelvis tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart.

- Store fede, vilde fisk er i større risiko for at have ophobet fedtopløselige kontaminanter som for eksempel dioxin og PCB. Men det afhænger også af, hvor fisken er fanget, og hvor stor fisken er, siger hun med henvisning til, at det ikke er tilladt at anvende laks fanget i Østersøen, hvis de er større end 5,5 kilo.

De mindre fisk, du bør gå efter, er - ud over sardiner og makreller - fisk som fjæsing og smelt, siger Kasper Birk Hansen, som er butikschef i fiskeforretningen Den Grønne Kutter.

- Fjæsing er en fantastisk og mager spisefisk. Man kan lave stegt fjæsing, ligesom man laver stegte sild.

- Den kan også laves hel på ben. Skindet behøver man ikke engang at afskælle, det bliver sprødt, når man steger den i rasp og æg, siger han.

Fjæsingen er tilgængelig hele året, men har sin højsæson om sommeren.

Derudover kan du med ro i maven gå efter fjordfisken smelt, som i fagsprog også går under navnet agurkefisk.

- I fersk form dufter den af helt frisk agurk, forklarer Kasper Birk Hansen og fortsætter:

- Den er lidt blødere i konsistensen og har noget fedme. Den kan steges hel eller de lidt større som filet.

Smelt er i sæson i foråret og sommeren.

Makrelsæsonen er i fuld gang og varer hele sommeren over. Sardinerne kommer til de danske farvande i midsommeren, men når farvandene igen bliver koldere, søger de videre, fortæller butikschefen.

- Man kan tage en grillklips med to grillriste, som man klemmer sammen om seks-otte sardiner, der drysses med salt og olivenolie og grilles, foreslår han.

En af Kasper Birk Hansens absolutte favoritter blandt de mindre fisk er rød knurhane.

- Når de kommer, så står alle vi kendere i kø, siger han.

Rød knurhane er i sæson fra juni til september.

/ritzau fokus/