Når musicalstjernen Xenia Lach-Nielsen 31. december synger årets sidste nytårskoncert, kan hun se tilbage på et hæsblæsende 2025, hvor hun siden påske kun har haft 14 dages fri - samlet set.
- Hvis man ligesom helt inde i knoglerne er lavet af - nu siger jeg det meget højtragende - teaterets væsen, så kan man ikke undvære det. Jeg vil ikke sige, at det er et drug, men det er jo så sjovt!, siger hun.
Men med sådan et ekstrovert job kommer også behovet for det stik modsatte, når hun går fra scenen igen.
Alt socialt er sat på standby.
- Jeg skal have min søvn, og jeg skal have noget at spise. Og så er det faktisk nærmest det, lyder det fra Xenia Lach-Nielsen.
- Men så har jeg en hund, som nok kommer før alle andre. Også min mand. Men hun har jo ikke valgt at være hund hos mig, så hun skal bare have det godt! Ellers skal man ikke have et dyr. Men min mand er jo stor og voksen og laver selv en masse ting.
Privat er den 53-årige musicalstjerne gift med skuespilleren Peter Gantzler.
De har dannet par i efterhånden 30 år og mødte hinanden under indspilningerne af en film, hvor de skulle spille kærester.
Kort efter blev de det også privat.
- Det er ofte sådan, at han laver film og tv om dagen, og jeg spiller om aftenen. Det har været sådan hele vores liv. Det er bare vilkårene. Og heldigvis har jeg en mand, der forstår det, siger Xenia Lach Nielsen.
Sammen har de datteren Rosa på 26 år.
- Da min datter var yngre, gik jeg rundt med konstant dårlig samvittighed. Altså konstant! Nu er det slet ikke på det niveau, lyder det fra Xenia Lach-Nielsen om sine arbejdstider.
- Jeg savner selvfølgelig at være sammen med min datter. Men hun lever jo sit eget liv nu og er en voksen kvinde og gider ikke være sammen med mig hele tiden alligevel. Men det er 100 procent hende, jeg prioriterer, hvis jeg har et øjeblik.
Sommeren over har Xenia Lach-Nielsen stået på de skrå brædder i årets udgave af Tivolirevyen, som spiller sidste forestilling søndag 13. juli.
Inden stod hun på scenen i Sting-forestillingen "The Last Ship", og nu venter musicalen "Chess".
- Det er jo så utroligt sjovt at spille teater. Det er jo de mest fantastiske mennesker - som regel - og jeg går ikke på arbejde en eneste dag uden at grine røven ud af bukserne. Det er livsbekræftende!, siger Xenia Lach-Nielsen.
Men man kan heller ikke lave en musical eller en revy, hvis man ikke har det godt sammen, pointerer hun.
- Det er ikke muligt, simpelthen. Så du er hele tiden udfordret i din evne til at samarbejde, siger Xenia Lach-Nielsen og fortsætter:
- Man lærer enormt meget om andre, og man lærer enormt meget om sig selv. Hvor meget kan man klare? Hvad vil man stå model til? Hvor går ens grænser? Og så får man trænet sin hjerne i at huske, og man får udviklet sit talent. Hvis man har et.
Den autodidakte skuespiller debuterede i opsætningen af musicalen "Hair" på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i 1996.
Siden har hun medvirket i et væld af andre musicals og i teaterkoncerter. Men hun har også haft roller uden sang og musik.
Senest kunne hun ses i DR-dramaet "Generationer".
- Jeg er mere min egen kaptajn i branchen nu på grund af min alder og min kæmpe erfaring. Men derfor kan jeg godt sådan helt lille pige-agtigt tænke: "Ej, hvor er jeg heldig, at der er nogen, der overhovedet vil bruge mig!", samtidig med at jeg godt ved, hvad jeg er værd, siger Xenia Lach-Nielsen og fortsætter:
- Jeg synes, det er ret interessant med den alder, jeg har nu, i forhold til hvordan jeg var, da jeg var ung. Der kan jeg godt mærke, at jeg måske har kastet mig ud i nogle ting, som der ikke rigtigt var, hvad skal man sige, bund i, og som jeg er blevet ked af og bagefter har skullet samle mig selv op fra.
- I dag kan jeg fornemme, om noget vil være godt eller skidt for mig og for forestillingen. Jeg har noget erfaring og modenhed at byde ind med i forhold til at sige: "Jeg synes, vi skal gøre det på den her måde i stedet for".
Xenia Lach-Nielsen erkender også, at hun har lavet fejldispositioner - at hun har sagt nej til en rolle, som hun måske burde have takket ja til, da hun fik muligheden for det.
- Sådan laver man fejl hele tiden - det gør man jo i livet, altså i det hele taget, men det lærer man jo også noget af.
/ritzau/
