Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Gaza by, 03/06/2025 - 07:15

Mindst 15 personer meldes dræbt i det sydlige Gaza

Flere palæstinensere, som ventede på uddeling af nødhjælp, er blevet dræbt, lyder meldingerne tirsdag morgen.

Af: /ritzau/

Israelske styrker har dræbt mindst 15 personer i det sydlige Gaza.

Det melder Gazas civilforsvar, skriver nyhedsbureauet AFP tirsdag morgen.

- Mindst 15 personer blev dræbt, og dusinvis blev såret, da israelske styrker åbnede ild med kampvogne og droner mod tusindvis af civile, som siden daggry havde samlet sig nær rundkørslen ved Al-Alam i Al-Mawasi-området nordvest for Rafah, siger talsperson Al-Mawasi.

Rafah ligger i det sydlige Gaza, der grænser op til Egypten.

Nyhedsbureauet Reuters skriver samtidig, at medier med forbindelse til den militante bevægelse Hamas rapporterer, at mindst 20 palæstinensere er blevet dræbt.

Det skal være sket, da de ventede på uddeling af nødhjælp nær Rafah.

Fra den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som udleverer nødhjælp i Gaza, lyder det dog, at morgenens uddeling er forløbet "uden optrin".

Det siger organisationen i en udtalelse ifølge det israelske medie Times of Israel.

- Mens uddelingen af nødhjælp blev udført på sikker vis og uden nogen optrin ved vores uddelingssted i dag, kan vi forstå, af IDF (Israels militær, red.) undersøger, hvorvidt et antal civile blev såret, efter at de bevægede sig fra den udpegede sikre korridor ind i en lukket militærzone, lyder det.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

- Vi anerkender situationens vanskelige karakter og råder alle civile til at blive i den sikre korridor, når de rejser til vores distributionssteder, lyder det videre fra GHF.

Ifølge organisationen er der i løbet af morgenen - efter at uddelingsstedet i Rafah har været åbent i knap tre timer - blevet uddelt 21 vognladninger med mad.

/ritzau/

København, 29/06/2025 - 09:52

Topnavn på Tinderbox var på scenen i 12 minutter

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Den amerikanske rapper Latto gæstede Tinderbox lørdag, men det blev en kort affære. Nu forklarer festivalen.

Den amerikanske rapper Latto var lørdag et af hovednavnene på den fynske musikfestival Tinderbox. Ifølge Fyens Stiftstidende takkede hun for æren med en sceneoptræden på 12 minutter.

Ifølge Tinderbox handlede den korte koncert om uforudsete udfordringer og overholdelse af resten af aftenens program.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

En dj og nogle dansere måtte holde scenen varm for den amerikanske rapper Latto, da hun lørdag gæstede Tinderbox.

Koncerten er efterfølgende, af Fyens Stiftstidende musikredaktør Simon Staun, blevet kaldt den største skandale i festivalens historie.

Overfor Fyens Stiftstidende har festivalens presseteam forklaret, at der var flere årsager til Lattos korte tide på scenen.

- Der opstod nogle uforudsete udfordringer i forbindelse med Lattos koncert, og vi har gjort, hvad der kunne gøres, for at få koncerten i gang til tiden. For at overholde resten af aftenens program, blev koncerten forkortet, skriver Tinderbox til avisen.

Green Day skulle optræde på den anden hovedscene klokken 21.30, og derfor måtte Latto stoppe sin koncert efter de 12 minutters optræden.

Latto er også kendt som Queen of Da Souf. Hun slog igennem på hip-hop-scenen for ti år siden som 16-årig.

Den Grammy-nominerede rapper har udgivet hits som "Big Energy", "Wheelie" med rapperen 21 Savage og "Seven" i samarbejde med sangeren Jung Kook.

Det var Lattos første koncert på Tinderbox i Tusindårsskoven.

Rapperen optrådte på Roskilde Festival i 2023.

Dengang varede koncerten 45 minutter, og publikum fik altså en noget længere koncert end lørdagens gæster på Tinderbox.

Ifølge Fyens Stiftstidende melder Tinderbox ikke noget om, hvad de uforudsete udfordringer bunder i. Ligeledes har Latto heller ikke meldt noget ud.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/06/2025 - 09:43

Topnavn på Tinderbox var på scenen i 12 minutter

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Den amerikanske rapper Latto gæstede Tinderbox lørdag, men det blev en kort affære. Nu forklarer festivalen.

Den amerikanske rapper Latto var lørdag et af hovednavnene på den fynske musikfestival Tinderbox. Ifølge Fyens Stiftstidende takkede hun for æren med en sceneoptræden på 12 minutter.

Ifølge Tinderbox handlede den korte koncert om uforudsete udfordringer og overholdelse af resten af aftenens program.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

En dj og nogle dansere måtte holde scenen varm for den amerikanske rapper Latto, da hun lørdag gæstede Tinderbox.

Koncerten er efterfølgende, af Fyens Stiftstidende musikredaktør Simon Staun, blevet kaldt den største skandale i festivalens historie.

Overfor Fyens Stiftstidende har festivalens presseteam forklaret, at der var flere årsager til Lattos korte tide på scenen.

- Der opstod nogle uforudsete udfordringer i forbindelse med Lattos koncert, og vi har gjort, hvad der kunne gøres, for at få koncerten i gang til tiden. For at overholde resten af aftenens program, blev koncerten forkortet, skriver Tinderbox avisen.

Green Day skulle optræde på den anden hovedscene klokken 21.30, og derfor måtte Latto stoppe sin koncert efter de 12 minutters optræden.

Latto er også kendt som Queen of Da Souf. Hun slog igennem på hip-hop-scenen for ti år siden som 16-årig.

Den Grammy-nominerede rapper har udgivet hits som "Big Energy", "Wheelie" med rapperen 21 Savage og "Seven" i samarbejde med sangeren Jung Kook.

Det var Lattos første koncert på Tinderbox i Tusindårsskoven.

Rapperen optrådte på Roskilde Festival i 2023.

Dengang varede koncerten 45 minutter, og publikum fik altså en noget længere koncert end lørdagens gæster på Tinderbox.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/06/2025 - 10:00

FAKTA: Drilske belægningssten

* Skal du have lagt nye belægningssten, er det vigtigt, at de anlægges på en måde, hvor vandet føres væk fra huset og ikke ind mod huset.

* Især ved nybyggede huse anlægges der mange belægningssten. Det kan være i forbindelse med carporten og gangstier rundt om huset eller hen til et skur. 

* Disse sten skal lægges i den rigtige højde i forhold til husets døre, og de skal samtidig have en hældning, der leder vandet væk. 

Kilde: Morten Svarre Langner, der er seniortaksator i forsikringsselskabet Gjensidige.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/06/2025 - 10:00

Rens husets nedløbsbrønde inden skybruddet rammer

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Som husejer er det en god idé at tjekke huset godt igennem, så du er beredt på sommerens voldsomme regnskyl.

Sommer er sæson for skybrud, og det kalder på et gennemsyn af huset, så det er i stand til at modstå vandmasserne.

Det siger Tine Sode, der er fagredaktør og ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Sørg for, at tagrenderne er rensede, og tjek, om tagnedløbsbrøndene er intakte og rensede. Der kan ligge mudder og andet skidt, som forhindrer vandet i komme videre, og derfor risikerer det at løbe over, når der kommer skybrud, fortæller hun.

Du kan sagtens selv rense tagnedløbsbrøndene. Husk dog handskerne, da det ofte er en ret klam bunke slam, der samler sig dernede, påpeger Tine Sode.

Herfra kan du bevæge dig videre til eventuelle kældervinduer og kælderskakter. Tjek, om det ser okay ud, eller om der er revner, hvor vandet kan trænge ind.

Er kælderen udstyret med en drænpumpe eller en grundvandspumpe, er det en god idé at sikre, at pumpen rent faktisk fungerer.

Sådan lyder rådet fra Morten Svarre Langner, der er seniortaksator i forsikringsselskabet Gjensidige og til daglig vurderer skader på boliger.

- Pumpen skal være funktionsdygtig, og der skal ikke være fyldt med snav i et eventuelt tilsluttet dræn, siger han.

Har huset tagterrasse eller et fladt tag, er det vigtigt at være ekstra obs på det, understreger Morten Svarre Langner.

- Balkoner og tagterrasser har ofte en form for belægning. Det kan være træbrædder. Hvis man ikke får tjekket og renset afløbet, der er under brædderne, opstår der hurtigt oversvømmelse og vandskader, siger han og påpeger, at sådan en vandskade tit bliver mere alvorlig, fordi vandet løber direkte fra tag eller terrasse og ind i huset.

Morten Svarre Langner opfordrer i øvrigt til, at du kigger dine forsikringer efter i sømmene, så du har fuldstændig styr på, hvordan du er dækket, hvis himlen åbner sig, og kælderen eller andre dele af huset pludselig står under vand.

- Nogle selskaber kan have formuleret betingelserne sådan, at dækningen både på hus- og indboforsikringen er begrænset, når årsagen er skybrud, ligesom der kan være indsat en klausul i forsikringspolicen, hvis der gentagne gange er sket skader i forbindelse med skybrud, og det kan betyde begrænset dækning, siger han.

Helt generelt har mængden af regn betydning for, om du er dækket, hvis regnen forårsager vandskade i din bolig.

Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension nåede antallet af skybrudsskader i 2024 op på 15.378 for hele landet. Det var det næsthøjeste niveau i ti år - kun overgået af 2023, hvor der blev anmeldt 23.308 skader efter skybrud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv