Thomas Falbe har efter sin fyring fra DR i februar fundet nyt job.

Han skal være administrerende direktør for regionalmediet TV 2 Kosmopol. Det skriver mediet selv.

Thomas Falbe måtte forlade DR, efter at han blev fyret som chefredaktør for DR Nyheder i februar i kølvandet på den omdiskuterede dokumentar "Grønlands hvide guld".

Falbe tiltræder 1. august og afløser Morten Kjær Pedersen, der tidligere på året valgte at opsige stillingen som direktør for TV 2 Kosmopol efter ti år i spidsen for mediet, der dækker hovedstadsområdet.

Den nye direktør siger selv, at TV 2 Kosmopol har en "unik regional position med høje ambitioner for kvalitetsjournalistik og borgernær dækning".

- Jeg glæder mig til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling sammen med et stærkt hold af engagerede medarbejdere, siger han til mediet.

Dokumentaren, der kostede Falbe DR-jobbet, udkom på DR 9. februar og fik kritik fra både økonomer og politikere.

Dokumentaren blev kritiseret for at få det til at fremstå som om, at Danmark har haft en fortjeneste på 400 milliarder kroner på kryolit fra Sydgrønland. I stedet er der tale om omsætning.

I en graf i dokumentaren bliver det beløb sat overfor bloktilskuddet fra Danmark til Grønland, der er løbet op i knap 700 milliarder kroner i samme periode.

Inden publicering blev den centrale graf taget ud af dokumentaren, da den ikke var retvisende.

Interview med Múte B. Egede og tidligere regeringschef Lars-Emil Johansen var dog foretaget, inden grafen blev fjernet.

Dermed forholdt de sig til en fejlagtig graf, som ikke optrådte i den endelige dokumentar. Kilderne blev efterfølgende kontaktet og sagde god for deres citater.

Men det var det afgørende forhold for nyhedsdirektør i DR Sandy French, der i februar meddelte, at dokumentaren blev fjernet, og at Thomas Falbe fratrådte.

/ritzau/

Ferielejre for udsatte børn, sommercamps for veteraner og rådgivning til voldsramte kvinder er en række af 16 projekter, som kongeparret har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har parret via Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond uddelt 1,6 millioner kroner til projekterne.

Fonden, som har kongen som bestyrelsesformand og dronningen som medlem, har blandt andet uddelt en kvart million til afholdelse af ferielejre for udsatte børn og unge ved Ungdommens Røde Kors.

Derudover modtager Danmarks Idrætsforbund 100.000 kroner til forbundets soldaterprojekt, hvor der bliver afholdt sommercamps for veteraner.

50.000 kroner er blevet bevilget til Det Grønlandske Selskab til udgivelse af Tidsskriftet Grønland.

Derudover er der blandt andet blevet bevilget støtte til Fonden Morgencafé for Hjemløse, Børns Vilkår, Alzheimerforeningen, Foreningen Cancerramte børn og Frelsens Hær.

Fonden støtter humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige, idrætslige, uddannelsesmæssige, almennyttige og almenvelgørende formål.

Fonden administreres af fondsdirektør Morten Roland Hansen.

Man kan søge om støtte fra fonden, men uddeling kan også ske uden en ansøgning.

Også sidste år uddelte fonden penge til en række projekter. Her blev der givet 1,3 millioner kroner ud til 12 projekter.

Fonden har tidligere været ramt af kritik for at have investeret i klimasyndere.

I januar skrev kongehuset selv, at der var blevet justeret i rammerne for kongehusets investeringer med skærpet fokus på bæredygtighed.

Alle de kongelige fondes aktier ligger i dag i investeringsfonden Global Sustainable Future hos Danske Invest.

Det skete blandt andet, efter at mediet Danwatch i december 2024 skrev, at kongehuset havde fordelt i alt 163 millioner kroner på en lang række værdipapirer gennem Danske Bank.

Her kunne man blandt andet finde nogle af verdens største olieselskaber som BP, Shell og Equinor, skrev Danwatch.

Politiken skrev ligeledes i maj 2024, at en gennemgang af kongehusets fonde viste, at fondene indirekte ejede aktier eller obligationer i mindst 52 selskaber, der beskæftiger sig med kul, olie eller fossil gas.

Ifølge Danwatch var det kongehusets to almennyttige fonde Dronning Magrethe og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, der havde investeret i olieselskaber.

/ritzau/

* Der blev ikke fundet spor af TFA i vin produceret før 1988.

* I vin fra efter 2010 blev der fundet en stejl stigning i kontaminering med TFA.

* Der blev konstateret en stigning i indholdet af TFA i både konventionelle og økologiske vine, men niveauet var lavere i de økologiske.

Kilde: The Guardian.

/ritzau fokus/

Der bliver meldt om et "alarmerende højt" indhold af pesticidet TFA i europæiske vine i en undersøgelse fra Pesticide Action Network Europe. Det skriver blandt andet det britiske medie The Guardian.

Og det vækker også genklang herhjemme, hvor studiet er blevet nærstuderet. Det fortæller Henrik Dammand Nielsen, som er chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.

- Vi har ikke et dækkende overblik, men det er klart, at når franskmændene finder det i vin, så kan det nok også findes andre steder. Det er helt sikkert noget, vi interesserer os for.

- Det er skidt, hvis vi har trifluoreddikesyrer i fødevarer. Vi vil selv gøre en indsats for at dokumentere det. Vi er ved at lave en analysemetode, så vi kan detektere det, fortæller Henrik Dammand Nielsen.

Trifluoreddikesyre - kendt som TFA - er et kortkædet PFAS. Det er kemikalier, der over tid akkumuleres i mennesker og i miljøet, og derfor bliver kaldt evighedskemikalier.

I høje koncentrationer kan det give forskellige langtidseffekter på kroppen.

Indholdet af TFA kommer sandsynligvis fra pesticider - altså bekæmpelsesmidler, der eksempelvis bruges på marker. Det kan også ende i regnvandet, hvis der eksempelvis kommer et kraftigt regnskyl, efter at der er blev sprøjtet - og derfra er det svært at forudsige, hvor det lander.

- I og med at det kan komme fra regnvand og pesticider, så er det jo alt muligt, der kan blive eksponeret for det. Heldigvis er TFA ret kortkædet, og derfor flytter den sig også. Det er ikke sikkert, at det stadig er der, bare fordi frugten eller grøntsagen har været eksponeret én gang.

Langkædede typer af PFAS er "mere faste i kødet og bliver derfor siddende i længere tid", forklarer Henrik Dammand Nielsen.

Pesticidrester sidder generelt mest på overfladen af frugt og grønt. Og Henrik Dammand Nielsen vil antage, at det samme gør sig gældende for TFA.

I studiet fra Pesticide Action Network Europe er der blevet undersøgt vine fra ti europæiske lande.

Der blev ikke fundet nogen spor af TFA i vine fra før 1988. I perioden fra 1988 og frem til 2010 blev der fundet små mængder, mens der i vin fra efter 2010 blev fundet en stejl stigning i kontaminering med TFA.

Stigningen blev fundet i både konventionelle og økologiske vine, men niveauet var lavere i de økologiske.

Som forbruger kan man formentlig mindske sit indtag ved at vælge økologiske produkter, vurderer Henrik Dammand Nielsen. Men fordi TFA kan findes i regnvandet, kan man ikke være sikker på at undgå det.

/ritzau fokus/