Pling, pling. Mobilen vibrerer, og hånden bevæger sig næsten automatisk mod telefonen. Inden du har set dig om, har du tjekket diverse apps i længere tid, end meningen var.
Men vi bør være mere bevidste om vores skærmforbrug. Sundhedsstyrelsen anbefalede sidste år, at voksne højst bruger tre timer dagligt på skærmen i fritiden, mens børn mellem 5 og 17 år højst skal bruge en til to timer.
Selv om der er forskel på børn og voksne, så er det vigtigt, at der gælder regler for begge parter i børnefamilier. Det vurderer Jesper Schmidt-Persson, der er postdoc og ph.d. i sundhedsvidenskab ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
- Voksne bør overholde skærmregler, for ellers er det svært for børn at forstå, "hvorfor må jeg ikke, når du må?". Man behøver ikke at have de samme regler, men der skal også være regler for de voksne, siger han.
Jesper Schmidt-Persson har i sin ph.d.-afhandling blandt andet undersøgt, hvilken effekt skærmbegrænsning har på børnefamilier.
Undersøgelsen omfatter 89 familier, der blev fordelt i to grupper. Den ene gruppe skulle aflevere smartphones og tablets i to uger og højst have tre timers skærmbrug om ugen, mens den anden fortsatte deres skærmvaner og fungerede som kontrolgruppe. Til sidst sammenlignede man de to grupper.
Studiet viste, at de voksne i den første gruppe havde fået bedre mental sundhed.
- Gruppen med reduceret skærmbrug rapporterede om bedre humør og mental trivsel. De var mindre nervøse og mindre trætte, siger han.
Og forsøgspersonerne i gruppen med reduceret skærmbrug fortalte, at det var en øjenåbner.
Tilbagemeldingen var, at der var færre konflikter i husstanden om skærmbrug.
- Nu var der en fast ramme, de havde sagt ja til i to uger, siger Jesper Schmidt-Persson og fortsætter:
- Efter et par dage fandt de andre ting at lave og var mere synkroniserede med deres børn og partner om, hvad de gik og lavede, fordi de snakkede mere sammen.
Der var desuden en tendens til, at de voksne med mindre skærmforbrug var lidt mere fysisk aktive end normalt, og de sov også mere.
Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Charlotte Kira Kimby fortæller, at anbefalingerne om begrænsning af tid på skærmen handler om, at man i fritiden også skal have tid til andre ting.
- Det kan være tid til søvn, fysisk aktivitet og andet samvær med familie og venner. At lægge skærmen til side er ikke den eneste løsning, men de tre timer skal ses som en rettesnor og som en mulighed for, at man overvejer, hvad man bruger sin tid på, når man ser på en skærm, siger hun.
Selv om det nemme svar på at mindske skærmtiden vil være, at man bare skal lægge telefonen fra sig, så vil det for flere være bedre med konkrete råd.
Man kan eksempelvis forsøge ikke at se på sin skærm op til sengetid og holde telefonen ude af soveværelset, så skærmforbruget ikke påvirker søvnen negativt.
- Og hvis man indgår aftaler i familien om, at man ikke bruger telefonen om morgenen, når man spiser eller efter et bestemt tidspunkt om aftenen, kan det måske bidrage til, at man får lidt mere kontrol over sin skærmtid, siger hun.
/ritzau fokus/
