Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/02/2025 - 01:19

Kryolitmine var med til at betale for Grønlands offentlige udgifter

Regnskabstal viser, at afgift på kryolit i en periode betalte 38 procent af Grønlands offentlige udgifter.

Af: /ritzau/

Afgifter, som blev betalt for at udvinde kryolit i Grønland, var i en periode med til at betale over en tredjedel af Grønlands offentlige udgifter.

Det viser regnskabstal ifølge Jyllands-Posten.

Tallene er hentet i Statistisk Årbog, der hvert år har samlet en række vigtige oplysninger om Grønland - herunder økonomien.

I otte regnskabsår fra 1922 til 1930 indgår kryolit som en selvstændig del af regnskabet, skriver Jyllands-Posten. Her fremgår det, at de afgifter, som kryolitminen betalte, dækkede 38 procent af Grønlands udgifter.

Tallene viser altså, at Grønland fik del i værdierne fra det værdifulde mineral.

Det siger Martin Paldam, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet og har skrevet en bog om Grønlands økonomiske udvikling.

- Det har finansieret kolonidriften, og det har i hvert fald været meningen, at det skulle være til fordel for grønlænderne, siger han til Jyllands-Posten.

Ifølge regnskabstallene blev der fra 1923 til 1932 sejlet kryolit ud af Grønland for et beløb, der i dag svarer til godt 25 milliarder kroner.

Det udløste en afgift, der i dag svarer til et beløb på 6,8 milliarder kroner, og de penge endte hos Grønland, skriver Jyllands-Posten.

Den mangeårige udvinding af kryolit i Grønland er kommet i fokus som følge af DR-dokumentaren "Grønlands hvide guld".

Dokumentaren har fået kritik af både økonomer og politikere.

Det skyldes, at det i dokumentaren kan fremstå som om, at kryolitminen i Grønland har givet et afkast på op mod 400 milliarder kroner til Danmark.

Flere økonomer har dog påpeget, at beregningerne er komplekse, og at det er vigtigt at skelne mellem fortjeneste og omsætning.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bad onsdag DR's nyhedsdirektør, Sandy French, om at gå ind i sagen om den omdiskuterede dokumentar.

Torsdag svarede hun, at intentionen har været, at dokumentaren skulle skabe debat om Danmark og Grønlands historiske relation.

- Dog må jeg desværre også konstatere, at en stor del af den debat, der er opstået de seneste dage, har handlet om DR's rolle og formidlingen af de økonomiestimater, der fremlægges og diskuteres blandt eksperter i dokumentaren, sagde hun i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Clearwater, 24/07/2025 - 20:04

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenterer Trump også på Hulk Hogans død.

- Hulk Hogan var Maga (Make America Great Again, red.) hele vejen - stærk, sej, klog, men med det største hjerte.

- Han holdt en fuldstændig elektrisk tale ved det republikanske konvent, som var et af ugens absolutte højdepunkter, skriver Trump og tilføjer, at Hulk Hogan vil blive savnet.

I 2005 blev den tidligere wrestler optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

Clearwater, 24/07/2025 - 19:54

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I 2005 blev han optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 09:06

FAKTA: 40 procent kvinder på deltid efter første barn

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 08:00

FAKTA: Fire ud af ti kvinder på deltid efter første bar

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek