Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/07/2025 - 20:59

På tredje døgn ulmer det fortsat i brandhærget klitplantage i Skagen

Beredskabet bruger drone til at spotte steder, hvor der opstår gløder, som skal efterslukkes.

Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Brandfolk arbejder stadig med at efterslukke gløder, der ligger og ulmer i det brandhærgede område i Skagen Klitplantage.

Det fortæller indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab.

- Der er stadig lommer, hvor der er gløder, og hvor det ulmer. Vi kan spotte det via vores drone, der har et termisk kamera.

- Når vi ser steder, hvor det ulmer, sender vi folk hen for at hælde vand på, siger han.

Branden brød ud mandag eftermiddag og blev senere samme dag meldt under kontrol.

Tirsdag eftermiddag blussede branden op, og der blev tilkaldt forstærkninger fra tre nordjyske brandstationer.

Nogle timer senere kunne beredskabet meddele, at strategien med at skabe standsningsbælter for at forhindre spredning af branden var lykkedes.

Bo Isaksen tør ikke spå om, hvornår branden helt er slukket.

- Måske bliver det i morgen (torsdag, red.). Vi håber på det, men vi ved det ikke. Det må tiden vise, siger han.

Mandskabsmæssigt er der droslet væsentligt ned.

Onsdag aften og natten til torsdag vil der være et hold med 20 brandfolk til at holde området under observation.

Så vil der ifølge indsatslederen komme friske kræfter til torsdag morgen.

Brandfolkene kommer dels fra det kommunale beredskab, dels fra Beredskabsstyrelsen.

Bo Isaksen er ikke overrasket over, at det har vist sig genstridigt at få helt bugt med flammerne.

- Med et areal, der er så stort, og den vegetation, der er, så er jeg ikke overrasket, siger han.

Mens andre dele af landet har fået vand fra oven i rigelige mængder, har brandfolkene i Skagen ikke fået megen hjælp af vejrguderne.

- Vi har fået en lille smule vand i dag, men i og med at jorden er så varm, er det lige før, at nedbøren fordamper, inden den rammer jorden, siger Bo Isaksen.

Ingen mennesker er kommet noget til ved branden. Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget branden.

/ritzau/

Clearwater, 24/07/2025 - 20:04

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenterer Trump også på Hulk Hogans død.

- Hulk Hogan var Maga (Make America Great Again, red.) hele vejen - stærk, sej, klog, men med det største hjerte.

- Han holdt en fuldstændig elektrisk tale ved det republikanske konvent, som var et af ugens absolutte højdepunkter, skriver Trump og tilføjer, at Hulk Hogan vil blive savnet.

I 2005 blev den tidligere wrestler optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

Clearwater, 24/07/2025 - 19:54

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I 2005 blev han optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 09:06

FAKTA: 40 procent kvinder på deltid efter første barn

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 08:00

FAKTA: Fire ud af ti kvinder på deltid efter første bar

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek