Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/10/2024 - 07:00

Undgå at pensionen havner i forkerte hænder

Op mod ni milliarder kroner fra pensioner bliver årligt udbetalt til efterladte. Men formuen indgår ikke i den almindelige arv, og derfor bør du tage stilling.

Frank May/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Langt de fleste af os indbetaler til en pensionsopsparing, som vi skal leve af, når vi bliver pensioneret.

Men dør man før pensionsalderen, risikerer man, at opsparingen ender i de forkerte hænder, hvis ikke man er opmærksom.

Det siger privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen.

- Ved dødsfald udbetales den afdødes pensionsopsparing til nærmeste pårørende, siger hun.

- For ordninger oprettet efter 2008 er den prioriterede rækkefølge: ægtefælle eller registreret partner, samlever, børn og andre livsarvinger, arvinger ifølge testamente og arvinger ifølge arveloven.

En samlever har altså en højere placering end børn og kan få alle pengene.

- Hvis ikke det er den ovenstående rækkefølge, der skal afgøre, hvem der får pensionsopsparingen, skal man sørge for selv at tage stilling. Det kaldes begunstigelse, siger Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer:

- Man kan sagtens have et ønske om, at samlever skal få hele pensionsopsparingen. Vores anbefaling er blot, at man tager aktivt stilling til det.

Der dør årligt omkring 9000 danskere, før de når pensionsalderen, ifølge tal fra Danmarks Statistik. De får altså ikke selv glæde af deres pensionsopsparinger.

- Samlet set er der omkring ni milliarder kroner fra pensionsopsparinger, der årligt bliver udbetalt til de efterladte. Der er derfor mange penge på spil, siger hun.

Ifølge Camilla Schjølin Poulsen er et typisk eksempel, at man tænker, at der er styr på det hele, fordi man har fået udfærdiget et testamente med en advokat. Men en pensionsopsparing er ikke omfattet af et testamente.

- Der er også eksempler på, at man for mange år siden har fået skrevet en ekskæreste ind som begunstiget og glemt alt om det, siger hun.

- Det er skrækscenariet, fordi pengene så vil gå til ekskæresten, selv om man efterlader sig enke eller enkemand og børn.

Der kan altså være faldgruber, både hvis du har og ikke har taget stilling til, hvem der skal være begunstiget.

Hun anbefaler, at du altid husker at tænke på din pension, når der sker større ændringer særligt i dit familieliv.

- Hvis man vil ændre den begunstigede, skal man gøre det skriftligt. Det er typisk også muligt at foretage ændringen ved at logge ind på pensionsselskabets selvbetjening, siger hun.

Har du flere pensionsopsparinger, skal du foretage ændringen skriftligt hos hvert enkelt pensionsselskab.

Du kan få et overblik over din pension ved at logge ind på hjemmesiden pensionsinfo.dk med dit MitID.

Hvis du får brug for hjælp, kan du ringe eller skrive til dit pensionsselskab.

/ritzau fokus/

København, 06/10/2024 - 15:15

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors' værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Ifølge hende "har bogtyven været på spil i Sverige på det sidste".

Tidligere har også den italienske bogtyv Filippo Bernardini fravristet upublicerede litterære værker fra forfattere.

I januar 2022 blev Bernardini anholdt efter at have stjålet flere hundrede manuskripter fra en række forfattere heriblandt Margaret Atwood, Ian McEwan og Sally Rooney.

Dengang lykkedes det italieneren at skaffe manuskripterne ved at præsentere sig som forlagsagent og udgiver på e-mails.

Han blev sigtet for svindel og identitetstyveri.

Filippo Bernardini blev straffet med en bøde, der ifølge The Guardian lød på 88.000 dollar svarende til næsten 600.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/10/2024 - 14:45

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Hun skriver desuden, at personen "har været på spil i Sverige på det sidste".

Dorthe Nors’ værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/10/2024 - 09:00

Hold øje med fransk hjerteorm

* Efteråret er højsæson for hunde, der bliver syge af parasitten fransk hjerteorm.

* Smitten spredes via snegle om sommeren, men sygdommen viser sig ofte først hen på sensommeren og i efteråret.

* Symptomerne hos hunden er typisk hoste og træthed, men kan også være spontane blødninger i øjet.

* Søg dyrlæge, hvis du mistænker, at din hund er blevet ramt af fransk hjerteorm, så den kan blive behandlet med et antiparasitmiddel.

Kilde: Hanne Friis, der er chefdyrlæge hos AniCura.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 07/10/2024 - 09:00

Forgiftning truer hunden i efterårsskoven

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Naturen byder på flere farer for din bedste firbenede ven, når efteråret sætter ind, lyder advarslen fra dyrlæge og adfærdskonsulent.

Begejstret boltren i skoven kan sende din hund på briksen hos dyrlægen, hvis ikke du er ekstra opmærksom i efterårsmånederne.

En af sæsonens farer er kastanjerne, der snart ligger glinsende brune og frister især legesyge hvalpe og unghunde. Og de skaber hurtigt problemer, hvis de havner i maven på din elskede firbenede ven.

Det fortæller Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

- Hestekastanjer indeholder et giftstof, som er farligt for hunden, og derudover kan de give forstoppelse, hvis de sætter sig fast i tarmen, siger hun.

Hold derfor godt øje med din bedste firbenede ven, hvis den har gnavet løs i en kastanje på gåturen, lyder det fra Hanne Friis, der er chefdyrlæge hus dyreklinikkæden AniCura Danmark.

- Kaster hunden op i mere end et halvt døgn efter og har det skidt, skal man søge dyrlæge. Hvis kastanjen har sat sig fast og ikke bliver fjernet, kan det være dødeligt, understreger hun.

Ud over kastanjer skal du også forsøge at holde din hunds nysgerrige snude væk fra agern, der også kan være giftige, samt svampe. Ingen af delene bør interessere din hund synderligt.

Men hvis du for eksempel har børn med på tur, der samler ting og sager op fra skovbunden og måske kaster med dem, er der risiko for, at hunden vil tygge i for eksempel en kastanje eller et agern.

- Har du en hund, som er meget interesseret i at samle ting op eller løbe efter noget, der bliver kastet, kan et trick være at have en bold eller en anden hundevenlig ting med, som hunden gerne må gå og bære på og løbe efter, lyder rådet fra Lise Lotte Christensen.

Hold i øvrigt også hunden fra at mæske sig i diverse nedfaldsfrugter. De gærede frugter kan både føre til, at hunden bliver en smule småfuld, siger Lise Lotte Christensen, men mest af alt giver det mavekneb.

En anden vigtig fare at være opmærksom på efteråret igennem, er det tiltagende mørke. Både Lise Lotte Christensen og Hanne Friis opfordrer derfor alle hundeejere til at gøre en indsats for at blive set i trafikken, når der gås ture om morgenen, eftermiddagen og aftenen.

- Husk lys og reflekser på dig selv og på hunden. Det er bare rigtig svært at se en hund i mørket, siger Hanne Friis.

Samme pointe kommer fra Lise Lotte Christensen, som selv sværger til en uniform, der inkluderer refleksvest og en pandelampe, mens hundene får reflekser på og halsbånd med lys i.

- Det er ikke hipt at gå rundt med en gul sikkerhedsvest, men sandsynligheden for at redde liv er til stede. Det gælder både for dig selv og for hunden, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek