Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/10/2024 - 09:00

Hold øje med fransk hjerteorm

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* Efteråret er højsæson for hunde, der bliver syge af parasitten fransk hjerteorm.

* Smitten spredes via snegle om sommeren, men sygdommen viser sig ofte først hen på sensommeren og i efteråret.

* Symptomerne hos hunden er typisk hoste og træthed, men kan også være spontane blødninger i øjet.

* Søg dyrlæge, hvis du mistænker, at din hund er blevet ramt af fransk hjerteorm, så den kan blive behandlet med et antiparasitmiddel.

Kilde: Hanne Friis, der er chefdyrlæge hos AniCura.

/ritzau fokus/

København, 07/10/2024 - 11:11

Tinka vender tilbage på TV 2 til jul

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

TV 2 genudsender den populære julekalender "Tinkas juleeventyr" i december.

Til december kan børn og barnlige sjæle igen følge nissen Tinkas eventyrlige færd ind i menneskenes verden.

TV 2 genudsender nemlig i år den populære julekalender "Tinkas juleeventyr".

Det annoncerer tv-stationen i en pressemeddelelse.

Der er tale om den allerførste del af Tinka-trilogien, som er skrevet af Flemming Klem, og som blev sendt første gang tilbage i 2017.

Eventyret skydes i gang, da Tinka i skikkelse af skuespiller Josephine Chavarria Højbjerg finder ud af, at hun ikke er som de andre nisser.

Hun begiver sig derfor ud på en rejse, der fører til et møde med mennesket Lasse, som spilles af Albert August Harson.

Derudover er rutinerede navne som Birthe Neumann, Neel Rønholt og Lars Knutzon også på rollelisten.

Mens TV 2 byder på et velkendt gensyn i år, er DR klar med en nyproduceret julekalender.

1. december blænder public service-stationen op for "Tidsrejsen 2", som er en fortsættelse af "Tidsrejsen", der rullede over skærmen for ti år siden i 2014.

"Tidsrejsen 2" følger børnene Romeo og Holly, der sammen kaster sig ud i at undersøge, om der tidligere er foregået tidsrejser, og om de på den måde kan finde frem til Romeos far, som han aldrig har mødt.

Det var i mange år kutyme, at TV 2 og DR fra år til år skiftedes til at sende en helt ny julekalender.

Traditionen blev dog brudt i 2022, hvor begge præsenterede seerne for helt nye julekalendere - "Julehjertets hemmelighed" på DR og "Tinka og sjælens spejl" på TV 2.

Sidste år sendte TV 2 også en helt ny julekalender, nemlig "Valdes jul - skovens vogter", mens DR sendte den norske julekalender "Det magiske tivoliteater".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/10/2024 - 10:24

H.C. Andersens breve og 200 år gamle fangefotos digitaliseres

Rigsarkivet digitaliserer knap 6000 arkivæsker med dokumenter fra arkivets sikre magasiner.

Rigsarkivet digitaliserer flere tusind af Danmarks vigtigste dokumenter, herunder Danmarks grundlove og breve fra H.C. Andersen.

Det skriver Rigsarkivet i en pressemeddelelse.

Der er tale om 5900 udvalgte arkivæsker med dokumenter fra Rigsarkivets sikre magasiner.

Rigsarkivet kommer blandt andet til at digitalisere fangefotos fra 1800-tallet og retsdokumenter fra 1600-tallets hekseprocesser.

- Med digitaliseringen skaber vi en direkte og demokratisk vej ind i vores samlinger og vores fælles historie, siger rigsarkivar Morten Ellegaard i pressemeddelelsen.

Han kalder digitaliseringen en investering i fremtiden.

- Vi fremtidssikrer de nogle gange skrøbelige dokumenter i forhold til slid, og så giver vi nuværende og fremtidige generationer mulighed for at komme helt tæt på kilderne online, lyder det.

Digitaliseringen sker med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden og Augustinus Fonden.

Direktør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond glæder sig over, at alle nu får nem adgang til den fælles kulturarv.

- Kronjuvelerne i Rigsarkivets skatkammer tæller blandt andet helt centrale dokumenter fra Danmarks tidlige statsstyre og dombøger fra landets ældste domstole, siger direktør Christine Wiberg-Lyng i pressemeddelelsen.

Iblandt de digitaliserede dokumenter vil man også kunne finde Danmarks grundlove, Christian 4.s stilebøger og dokumenter om de danske forhold under og efter Besættelsen.

Direktør i Augustinus Fonden ser frem til digitaliseringen og glæder sig over det forarbejde, der har muliggjort digitaliseringen.

- Digitaliseringsprojektet bygger på et grundigt forarbejde, som gør det muligt at tilgængeliggøre dokumenter, der repræsenterer alle dele af samfundet, siger direktør Frank Rechendorff Møller i pressemeddelelsen.

- Det er værdifuldt både for det danske samfund og for danskernes fælles hukommelse, da kulturarven aktiveres på en ny måde, lyder det.

Rigsarkivets digitalisering forløber fra 2025-2028.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/10/2024 - 09:00

Hold øje med fransk hjerteorm

* Efteråret er højsæson for hunde, der bliver syge af parasitten fransk hjerteorm.

* Smitten spredes via snegle om sommeren, men sygdommen viser sig ofte først hen på sensommeren og i efteråret.

* Symptomerne hos hunden er typisk hoste og træthed, men kan også være spontane blødninger i øjet.

* Søg dyrlæge, hvis du mistænker, at din hund er blevet ramt af fransk hjerteorm, så den kan blive behandlet med et antiparasitmiddel.

Kilde: Hanne Friis, der er chefdyrlæge hos AniCura.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 07/10/2024 - 09:00

Forgiftning truer hunden i efterårsskoven

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Naturen byder på flere farer for din bedste firbenede ven, når efteråret sætter ind, lyder advarslen fra dyrlæge og adfærdskonsulent.

Begejstret boltren i skoven kan sende din hund på briksen hos dyrlægen, hvis ikke du er ekstra opmærksom i efterårsmånederne.

En af sæsonens farer er kastanjerne, der snart ligger glinsende brune og frister især legesyge hvalpe og unghunde. Og de skaber hurtigt problemer, hvis de havner i maven på din elskede firbenede ven.

Det fortæller Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

- Hestekastanjer indeholder et giftstof, som er farligt for hunden, og derudover kan de give forstoppelse, hvis de sætter sig fast i tarmen, siger hun.

Hold derfor godt øje med din bedste firbenede ven, hvis den har gnavet løs i en kastanje på gåturen, lyder det fra Hanne Friis, der er chefdyrlæge hus dyreklinikkæden AniCura Danmark.

- Kaster hunden op i mere end et halvt døgn efter og har det skidt, skal man søge dyrlæge. Hvis kastanjen har sat sig fast og ikke bliver fjernet, kan det være dødeligt, understreger hun.

Ud over kastanjer skal du også forsøge at holde din hunds nysgerrige snude væk fra agern, der også kan være giftige, samt svampe. Ingen af delene bør interessere din hund synderligt.

Men hvis du for eksempel har børn med på tur, der samler ting og sager op fra skovbunden og måske kaster med dem, er der risiko for, at hunden vil tygge i for eksempel en kastanje eller et agern.

- Har du en hund, som er meget interesseret i at samle ting op eller løbe efter noget, der bliver kastet, kan et trick være at have en bold eller en anden hundevenlig ting med, som hunden gerne må gå og bære på og løbe efter, lyder rådet fra Lise Lotte Christensen.

Hold i øvrigt også hunden fra at mæske sig i diverse nedfaldsfrugter. De gærede frugter kan både føre til, at hunden bliver en smule småfuld, siger Lise Lotte Christensen, men mest af alt giver det mavekneb.

En anden vigtig fare at være opmærksom på efteråret igennem, er det tiltagende mørke. Både Lise Lotte Christensen og Hanne Friis opfordrer derfor alle hundeejere til at gøre en indsats for at blive set i trafikken, når der gås ture om morgenen, eftermiddagen og aftenen.

- Husk lys og reflekser på dig selv og på hunden. Det er bare rigtig svært at se en hund i mørket, siger Hanne Friis.

Samme pointe kommer fra Lise Lotte Christensen, som selv sværger til en uniform, der inkluderer refleksvest og en pandelampe, mens hundene får reflekser på og halsbånd med lys i.

- Det er ikke hipt at gå rundt med en gul sikkerhedsvest, men sandsynligheden for at redde liv er til stede. Det gælder både for dig selv og for hunden, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek