København, 22/05/2024 - 17:24
BLÅ BOG: Jørgen Ejbøl trækker sig som JP-formand
Jørgen Ejbøl går af som formand for Jyllands-Postens fond efter flere historier om store formandshonorarer.
Af: /ritzau/
Jørgen Ejbøl går af som formand for Jyllands-Postens fond efter længere tids stormvejr i pressen. Det har han været i, efter det kom frem, at han fik et eftervederlag på 2,1 millioner kroner, da han fyldte 75 år i februar.
En bonus, som gives, når bestyrelsesformanden pensioneres. Han fortsatte dog som bestyrelsesformand efter udbetalingen.
Forud for Ejbøls stop er en lang journalistisk karriere, der har placeret ham på magtfulde poster i spidsen for flere danske mediehuse.
Navn: Jørgen Ejbøl
Alder: 75 år (21. februar 1949)
Fødested: Søllerød
Nationalitet: Dansk
Uddannelse:
* Uddannet ved Aalborg Stiftstidende i 1969
* 1972-73 School of Journalism, Columbia University, New York
Karriere:
* Formand for Jyllands-Postens fond (2014-2024)
* Næstformand for Jyllands-Postens Fond (2008-2014)
* 2003-2014 Bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus A/S
* 1993-03 Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør, Jyllands-Posten
* 1991-93 Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør, Jydske Vestkysten
* 1989-91 Medlem af chefredaktionen, Berlingske Tidende
* 1987-89 Redaktør, BT
* 1986-87 Ansvarshavende chefredaktør, Billed-Bladet
* 1984-86 Redaktionschef på Berlingske Aften
* 1978-84 Redaktionschef, Dagbladet
* 1976-78 Redaktionschef, Fyns Amts Avis
Tillidshverv:
* I bestyrelsen for Alta Press, Barnual, Rusland (siden 2011)
* Medlem af juryen for European Press Prize (siden 2011)
* Formand for bestyrelsen for avisen Sermitsiak, Nuuk (siden 2010-18)
* Formand for APM Print, Beograd (2005-2008)
* I bestyrelsen for The Danish-Egyptian Dialogue Institute (2003-2011)
* I Executive Committee for World Press Freedom Committee, Washington DC (siden 2007)
* Medlem af UNESCOs World Press Freedom Prize (2005-2008)
Andet:
* Modtog Publicistprisen 2013
Kilde:
JP/Politikens Hus og Ritzau
/ritzau/