Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/04/2024 - 11:29

Dansk stjernepar: Vi skal have tvillingepiger

Efter en lang og besværlig kamp bliver den professionelle danser Morten Kjeldgaard og hans mand, bagedyststjernen Frederik Haun, snart forældre for første gang.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Storken flyver senere på året forbi Morten Kjeldgaard og Frederik Haun med deres tvillinger.

Og det bliver to små piger.

Det afslører Vild med dans-stjernen og bagedyst-finalisten på Instagram.

Tidligere på foråret kunne parret endelig afsløre nyheden om den forestående familieforøgelse, som de har kæmpet for.

- Vi er ved at revne af lykke. Det lykkedes, jublede de i en instagramvideo, hvor de dansede rundt i ekstase.

- Vi skal nok fortælle meget mere om vores rejse, når vi er landet i det hele selv. Men for nu vil vi bare gerne dele den glædelige nyhed med jer.

De er hver især biologisk far til en af døtrene.

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun har længe fortalt åbenhjertigt om deres brændende ønske om at blive forældre. Men som to mænd er det meget svært.

Derfor har parret blandt andet søgt hjælp i USA. Det fortalte Frederik Haun i et længere instagramopslag tilbage i februar.

- Vi har været i gang i lidt over et år nu, og ingen af os havde kunnet forudse, hvor vild en rejse det har været og stadig er - alle de følelser, der konstant er på spil, både de gode og de dårlige, skrev han dengang.

- Indtil videre har det været fyldt med håb, glæde, skuffelse og frustrationer. Men vi føler kun, at vi er rykket tættere på hinanden i dette forløb. Vi udgør et team, og sammen står vi stærkt og holder fast i vores drøm om at få vores eget lille mirakel en dag.

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun mødte hinanden i 2018 gennem fælles venner. Efter en kaffedate har den 39-årige dansestjerne og den 33-årige kagekendis, der var blandt finalisterne i "Den store bagedyst" i 2021, været uadskillelige.

Både på de sociale medier og i fjernsynet har parret hyldet hinanden med store kærlighedserklæringer.

Undervejs i "Den store bagedyst" dedikerede Frederik Haun et af sine mesterværker til Morten Kjeldgaard - det var meget apropos en bryllupskage.

Parret giftede sig i maj 2023.

/ritzau/

København, 15/05/2024 - 08:00

Ulla Terkelsen: Jeg tillader mig det gode liv nu

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv om Ulla Terkelsens tilværelse er knap så flyvemaskinebåret som tidligere, tager den kendte korrespondent stadig en ordentlig luns af livet.

Ulla Terkelsen og hendes mand Guy havde pakket bilen med barn, bagage og au pair og var kørt fra hjemmet i London på ferie til Italien.

Det var efteråret 1969. De var fri af alle deadlines og tog turen i sløve etaper.

Familien fandt et sted for natten mellem den fransk-italienske grænse. Der var kun én anden på hotellet, en ældre engelsk dame, elegant med sjal om skuldrene. Hun plaprede løs, jovial og glad, inden hun slentrede småsnaldret ud i natten.

- Da jeg så hende, tænkte jeg: "Det er mig, når jeg bliver gammel - hun er fin! Hun ender godt", genfortæller Ulla Terkelsen.

Den aften fik den kendte korrespondent en premonition, som hun siger det efter mange år i udlandet - en forudanelse om, at det sydlandske ville egne sig godt til et ældre liv, hvor man arbejder mindre.

Og sådan er det blevet.

Ulla Terkelsen bor i Cannes. Der er palmer, varmt vand og ditto vejr, og markeder med flinke herrer, der er venlige, selv om man er gammel og dårligt gående.

Her excellerer de i at gøre det trivielle fortryllende. Her kan man være overfladisk for at gøre livet indholdsrigt.

Sjalet om skuldrene er skiftet ud med tørklæder om halsen, men ellers kaster Ulla Terkelsen kaster sig muntert over det meste, nøjagtig som den engelske kvinde for 55 år siden.

- Jeg synes, at det godt kan gå en på, med det der sker i verden. Og det er jo ikke meningen. Man skal tage det alvorligt. Men man skal ikke gå rundt og blive fortvivlet, siger Ulla Terkelsen og fortætter:

- Når man så bliver gammel, som jeg gør, og har beskæftiget sig med meget store problemer, har man også lov til at bare sidde og snakke, om man skal køre til Sanremo, eller om hvilken restaurant der er god.

- Jeg er meget glad for det liv, selv om det ikke er nær så flyvemaskinebåret, som da jeg var yngre. Det synes jeg godt, man kan tillade sig, når man bliver gammel. Det gode liv, la dolce vita.

Ulla Terkelsens la dolce vita begyndte for 80 år siden.

Hun kom til verden i Aarhus 15. maj 1944 med pigenavnet Staalby.

Terkelsen tog hun, da hun blev gift med den litteraturstuderende Svend Terkelsen, som hun mødte til en anti-atomvåben-demonstration, mens hun gik i 2.g. i 60'erne, ung og idealistisk, revolutionær og kommunist.

Det var gennem ham, at hun endte som journalist. Han skulle studere i Polen, og hun rejste med og fik job på den statslige polske radio, der havde en dansk afdeling.

Det unge pars ophold blev til en lille historie bag på den hedengangne avis Demokraten. Da interviewet var slut, spurgte journalisten, hvad Ulla Terkelsen skulle nu.

- Hvad med det her?, lød det, og Ulla Terkelsen blev elev på avisen.

Ægteskabet forliste, men efternavnet har hængt ved, og det samme har journalistikken.

- Det giver mig det, at jeg er tæt ved tiden, siger Ulla Terkelsen, som i anledning af sin fødselsdag udgiver erindringsbogen "I min tid" og skildres i TV 2-dokumentaren "80 år som Ulla Terkelsen".

- At leve tæt op ad tidens puls, og det, der sker, i den tid man er her, har været mit arbejde. Og jeg kunne ikke forestille mig et vigtigere.

Som ung blev hendes talent hædret med et legat fra Landbrugsrådet til en lovende journalistelev, og prisen var en billet til London, som blev hendes base de næste mange år.

På en tur til Wales mødte hun førnævnte Guy, der også var journalist. De blev gift og fik sønnen Nicholas.

Efter fire års ægteskab var forholdet forbi.

- Nyhedsstrømmen har været en fast linje i mit liv. Den har jeg været trofast over for. I forbindelse med mit liv, som har været at flytte meget omkring, har der været et element af troløshed. Det indrømmer jeg gerne, siger Ulla Terkelsen.

- Hvis jeg kan mærke, at noget ikke fungerer - ikke er til gensidig glæde - cutter jeg. Det kan virke meget brutalt. Men jeg synes også, det kan være korrumperende at holde et venskab eller kærlighedsforhold i gang, hvor der skal være en masse forstillelse. Så hellere lidt flyvemaskine ...

Inden Ulla Terkelsen var med til at starte TV 2 i 80'erne, arbejdede hun i en årrække for DR som korrespondent. Dengang var hun en af de eneste kvinder.

Det bemærkede seerne også.

Siden har hun fået opkaldt Café Ulla Terkelsen London i Aalborg efter sig, et teaterstykke og så er hun blevet parodieret.

- Det undrede mig ikke, især i gamle dage, hvor der kun var Danmarks Radio. Havde man været i fjernsynet én gang, vidste folk, hvem man var. De sad der og stirrede på den samme tv-avis aften efter aften efter pausefiskene.

- Men det er ikke noget, der har steget mig til hovedet eller givet mig storhedsvanvid, siger hun.

For hende er formidlingen af verdens vanvid det centrale.

- Jeg synes, det både er vigtigt, men det er også med til at holde mig i live oppe i hovedet, siger Ulla Terkelsen.

- Man bliver stimuleret, og så ligger der også i det, at nyhedsstrømmen er evig. Inden apokalypsen, inden verden går under, er den løbende. Måske også efter - hvad ved vi.

Ulla Terkelsen er pragmatiker. Men det giver stof til tanketanke at vide, at udtoningen er i gang, siger hun.

- Når man er 80, ved man godt, at man ikke har det længste af sit liv foran sig. Men sådan er det. Jeg er en tilfreds 80-årig. Jeg beklager mig ikke, siger Ulla Terkelsen og fortsætter:

- Selvmedlidenhed er en stor synd. Nogle ødelægger deres liv ved det. De fleste af de problemer, jeg måttet have haft, er nogle, jeg selv har forårsaget. Så skal jeg ikke have medlidenhed med mig selv bagefter.

- Der kan være nogle ting, hvor jeg synes, jeg måske skulle have været lidt flinkere - man skal jo ikke være kritisk journalist i forhold til sine medmennesker. Men man skal heller ikke være sødsuppeagtig.

Det gælder også over for hendes allernærmeste som sønnen Nicholas.

- Det er, som alle familieforhold, tit dramatisk - der er nogle spændinger - men for det meste venskabeligt. Vi er begge humorister. Det hjælper. På et eller andet tidspunkt gider vi ikke sådan at gå og råbe lidt af hinanden, siger Ulla Terkelsen.

Hun har allerede ordnet det praktiske, så han og børnebørnene ikke skal stå med det.

Hendes krop er testamenteret til lægevidenskaben. Der skal ikke være en gravsten eller et hvilested, hun vil pålægge andre at passe.

- Det er åbenbart sådan, at de i forskningen kan bruge tænder og hår og alt muligt. Så hvorfor dog ikke? De er velkommen til at gøre det med mig, siger Ulla Terkelsen - fuldstændig nøgternt.

- Amerikanerne siger "has passed away" - er gået bort. Det er, som om vi ikke tør at sige "dø". Det er jo det, det er.

Men da hun mistede sin storesøster for fire år siden, 80 år gammel, efterlod det Ulla Terkelsen i en form for chok. Ulla Terkelsen kom på hospitalet med et alt for højt blodtryk.

- Der følte jeg et stik i hjertet ... Jeg tænkte meget intenst på min søster. Hun er den, der har kendt mig længst. Hun har kunnet huske noget, jeg kom i tanke om. Morsomme slægtninge, juleaftenerne dengang, sommerhusferierne ... Alt det falder væk. Jeg blev mærkeligt lammet af det, siger Ulla Terkelsen.

Det var ikke en total lammelse. En midlertidig lammelse, beskriver hun det.

- Sorgen hopper op hen ad vejen. Dem, jeg kender, der er døde, har været jævnaldrende eller ældre. Så jeg har ikke oplevet noget forfærdeligt. Min kæreste døde 71 år gammel af kræft. Men han havde været syg i nogen tid. Så det var ikke et chok.

Ulla Terkelsen dannede i mange år par med journalisten Jørgen Grunnert, der tidligere havde været chefredaktør på Politiken.

Hun befandt sig i USA, da han gik bort - døde - og tog hjem med det samme.

I Jørgens ånd tog hun få dage efter begravelsen tilbage på arbejde.

- Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at være journalist og at være det menneske, jeg er. Jeg tror, det er det, som gør, at jeg stadigvæk synes, at arbejdet er sjovt, siger Ulla Terkelsen.

- Jeg føler, at jeg stadigvæk lever med i det, der interesserer mig, som er verdens gang, og at jeg stadigvæk kan omsætte det i journalistik. Det betragter jeg som en meget stor gave.

Det kan godt være, Ulla Terkelsen har lidt småskavanker og måske skal have en ny hofte, men som titlen på hendes samtalebog med skuespilleren Ghita Nørby lyder: "Det eneste gyldige grund til ikke at møde er, at du er død".

- Jeg skal gøre nogle øvelser - dem glemmer jeg hele tiden. Men hvis det begynder at gøre rigtigt ondt, gør jeg lidt. Men jeg egner mig altså ikke til øvelser, indskyder hun.

For trods bøvl har Ulla Terkelsen stadig det ene ben foran det andet. Hun er på vej ud mod nye kapitler i verdenshistorien - valg til Europaparlamentet, valg i Polen og i flere tyske delstater.

- Jeg vil ikke være sådan en gammel moster, der duperer andre, siger hun.

- Jeg kunne godt gå på pension nu. Men foreløbig vil de gerne have, jeg bliver ved. Den dag, de siger: "Ved du hvad? ...", så vil jeg sige: "Ih, jeg glæder mig til at gå på pension!". Der er ikke nogen, der har sagt det endnu. Tværtimod.

Når hun ikke rejser rundt i verden, som hun har gjort i tre fjerdedele af sit liv, kommenterer hun den fra sin altan i Cannes - den sydeuropæiske perle, som egner sig til et ældre liv, hvor man arbejder mindre.

- Så længe jeg kan klare mig selv, vil jeg gerne bo dernede, siger Ulla Terkelsen.

- Jeg tror ikke, jeg ville på plejehjem i Frankrig. Jeg er sikker på, de er mindst lige så gode som i Danmark. Men jeg ville alligevel føle det mere trygt i Danmark. Jeg ved det ikke ... Jeg har altså ikke tænkt på det ... Det kan også være, jeg falder død om inden.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 14/05/2024 - 21:50

Tv-serien Skam har i kongens øjne samlet norske og danske unge

Heiko Junge/Ritzau Scanpix

Den danske ungdom har fået større forståelse for det norske sprog efter tv-serien Skam, siger kong Frederik.

Den populære norske ungdomsserie "Skam" har været med til at bringe unge fra Norge og Danmark sammen.

Det siger kong Frederik i en tale til en gallamiddag på det kongelige slot i Norge, hvor han snakker om de familiære og venskabelige bånd, der binder de to lande sammen på tværs af generationer.

- Norge er noget nær nordisk mester i ungdomsserier, og i dag kender størstedelen af danske unge betydningen af "tuller du?" og "serr" siger han.

Serien, der følger hverdagen for en gruppe norske teenagere, rullede for første gang over de norske tv-skærme i efteråret 2015 og vandt siden en stor skare af følgere i hele Norden.

- Der er sket en del siden "Fleksnes", siger kong Frederik med henvisning til den norske tv-komedieserie fra 1970'erne.

Den populære norske tv-serie "Skam" vandt også Nordens Sprogpris i 2016 netop for at engagere nordiske unge i sproget.

I Danmark var serien også så populær, at den førte til, at flere norske ord og udtryk arbejdede sig ind i sproget. Netop det faktum, at serien ikke behøves oversat, spillede en stor rolle i tildelingen af sprogprisen.

Her lød det, at få er lykkedes med at gøre nabosprog så morsomt, relevant og sejt blandt unge i Norden som "Skam".

Kong Frederik kommer i store dele af sin tale ind på mange af de ligheder, som Norge og Danmark deler - herunder sproget.

- Vores slægtskab fornægter sig ikke, og danskere og nordmænd forstår hinanden. Vi taler samme sprog, bogstaveligt og i overført betydning, siger han.

Talen til gallamiddagen sætter punktum for kongeparrets første dag i Norge i forbindelse med deres to dage lange statsbesøg i det norske.

Onsdag byder programmet på vandretur for kongeparret. Både ude i den norske natur og en arkitekturvandring i dele af hovedstaden Oslo.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/05/2024 - 10:00

FAKTA: Bananens kunstige modning

* Bananen på dit køkkenbord har en lang rejse bag sig, og det har betydning for, hvordan den modner.

* Bananer plukkes umodne i for eksempel Sydamerika og transporteres i store kølrum, hvor de bliver sprøjtet med et enzym, som sætter gang i en modningsproces, så de er spiseklar, når de lander i butikkerne herhjemme.

* Modningsenzymet er udviklet til at virke under kølige forhold. Bananer bliver derfor hurtigere brune, hvis du lægger dem i køleskabet.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, som er kokkeunderviser på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/05/2024 - 10:00

Forvandl de brune bananer til guf for både dig og dine potteplanter

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I stedet for at smide overmodne bananer ud kan du bruge dem til at kreere alt fra lækre snacks til effektiv plantegødning.

Frugtskålens brunplettede bananer rummer masser af potentiale. I hvert fald hvis du spørger Jane Ibsen Piper.

Hun står bag flere bøger om, hvordan man skaber mere luft i privatøkonomien. Og så deler hun gode hverdagsspareråd på Facebook-gruppen "Minimalisme og købestop" og Instagramprofilen "Project Handmade", der har over 40.000 følgere.

- De meget brune bananer er supersøde indeni, og det er ikke særlig rart at spise rent, men det fungerer rigtig godt i bagværk, fordi det er sødt og blødt, siger Jane Ibsen Piper.

Hjemme hos hende ryger de brune bananer løbende i fryseren, til hun har nok til at lave en ordentlig portion bananpandekager. En vellykket nedfrysning opnås ved at fjerne skrællen på bananerne, skære dem i stykker og putte dem i en bøtte.

Når bøtten er fuld, tages den ud, så bananstykkerne kan tø op, hvorefter de moses og blandes med æg, mel, havregryn og lidt salt. Regn med to små eller et stort æg, en deciliter hvedemel og en deciliter havregryn til to bananer.

- Så har vi en hurtig snack til bilen, når vi skal på tur, fortæller Jane Ibsen Piper.

Ud over pandekager kan bananerne fra fryseren også bruges i smoothies, til banankage, bananbrød eller bananmuffins.

Som nævnt skal skrællerne fjernes, inden bananerne ryger i fryseren. Ellers rådner de. Derudover skal du være opmærksom på, at bananer ikke kan nedfryses i længere tid.

Det fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, som er kok og kokkeunderviser på Hotel- og Restaurantskolen.

- De indeholder en masse fedt, og derfor er de ikke vanvittigt velegnede til at blive opbevaret længe. Man kan godt fryse dem ned, men de bliver ofte dårlige efter tre-fire måneder, siger han.

Selv ynder han at dehydrere de overmodne bananer. Det gør han ved at skære frugten i skiver og lade dem tørre i ovnen ved cirka 60 grader i cirka ti timer.

- De er stadig fyldt med sukker, men fedtet er forbrændt. Det er lækkert på cornflakes eller havregryn, siger kokkeunderviseren.

Skrællerne fra de brune og bløde bananer behøver du heller ikke at smide ud, lyder det fra Jane Ibsen Piper.

- De kan bruges til gødning til potteplanterne, hvis man lægger dem i vand i et syltetøjsglas i en uges tid, siger hun.

Bananer indeholder kalium, som er et vigtigt næringsstof for planter. Du laver gødningen ved at putte en til to skræller ned i et stort syltetøjsglas. Hæld vand i helt op til toppen af glasset, og skru låget på. Efter en uge er blandingen klar til brug.

- Det skal fortyndes en til en med vand. Det vil sige, at du hælder bananvandet i vandkanden og hælder tilsvarende mængde rent vand oveni, siger Jane Ibsen Piper.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek