Prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn har fødselsdag.

Tirsdag fylder grev Felix 23 år. Han kom til verden tilbage i 2002, hvor han blev født på Rigshospitalet i København.

I dag bor den unge greve i sin egen lejlighed i København i modsætning til det meste af sin familie, der har valgt at bosætte sig i ulandet.

Hans far, prins Joachim, bor sammen med sin hustru, prinsesse Marie, og deres to fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena i Washington D.C. i USA, mens grev Nikolaj, Felix' storebror, har bosat sig i Australien sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup.

Det er ikke til at vide, om grev Felix også drager mod det store udland på et senere tidspunkt, men det ville så ikke være første gang, at han gik i sin storebrors fodspor.

I 2023 begyndte han på uddannelsen Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School.

Hans storebror, grev Nikolai, der er tre år ældre, færdiggjorde i 2024 samme uddannelse.

Ligeså påbegyndte fødselaren efter sin studentereksamen i 2021 Hærens Løjtnantuddannelse. Men knap to måneder efter besluttede grev Felix sig for at stoppe.

- Prins Felix stopper i militæret, fordi det simpelthen ikke ligger til ham, sagde grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen dengang til Billed-Bladet.

Samme melding lød tre år tidligere, da grev Nikolai droppede sin uddannelse på Hærens Sergentskole efter to måneder.

Søskendeparret har desuden også begge gjort karriere som modeller, og de er begge tilknyttet bureauet Scoop Models.

I 2022 poserede grev Felix blandt andet for en smykkekollektion af Georg Jensen.

Den 1. januar 2023 fik de to sammen med deres mindre søskende frataget deres kongelige titler som prinser og prinsesse, da dronning Margrethe offentliggjorde, at prins Joachims efterkommere fremadrettet udelukkende kunne benytte deres titler som grever og komtesse af Monpezat.

Dronningen mente, at det ville gavne børnene at forme deres egen tilværelse uden at skulle tage hensyn til kongehusets forpligtelser.

Prins Joachim mente derimod, at børnene fik frataget deres identitet, og at de følte sig udstødte fra familien.

Siden da er både grev Nikolaj og Felix dog blevet tildelt deres første kongelige orden, Storkorset af Dannebrog, af deres farbror, Kong Frederik.

Baggrunden for tildelingen, der fandt sted i maj, er ikke blevet offentliggjort. Ifølge Danmarks Nationalleksikon gives ordenen dog for "fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser".

Til Billed-Bladet lød det, at nyheden vakte stor glæde hos de to grevers mor, grevinde Alexandra.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller Malcolm-Jamal Warner er død i en drukneulykke i Costa Rica. Det fortæller lokalt politi til det amerikanske medie ABC News. Han blev 54 år.

Ifølge politiet druknede Malcolm-Jamal Warner ud for Cocles-stranden, der ligger ved byen Limon på Costa Ricas østkyst. Han blev ifølge politiet fanget af strømmen, og han blev fundet søndag.

Malcolm-Jamal Warner var især kendt for at spille rollen som Theodore Huxtable, også kaldet Theo, i komedieserien The Cosby Show, der kørte fra 1984 til 1992.

Serien, som på dansk hed Cosby & Co., var en kæmpe succes, som i flere år var den mest sete komedieserie.

Her spillede han blandt andre over for Bill Cosby, der havde rollen som faren, Cliff Huxtable, i serien, hvor man fulgte familien Huxtables dagligdag.

I 1986 var Malcolm-Jamal Warner nomineret til en Emmy for sin rolle som Theo Huxtable i kategorien bedste birolle i en komedieserie. Han medvirkede også i adskillige andre tv-serier og i forskellige film.

Ud over at være skuespiller var Malcolm-Jamal Warner også musiker.

I 2015 var han med til at vinde en Grammy i kategorien "Best Traditional R&B performance" for sangen "Jesus Children".

/ritzau/

* Rasmus Ø. Nielsen er hovedforfatter på det netop afsluttede studie Garmin-Runsafe Running Health Study, der har fulgt 5205 løbere fra 87 lande over halvandet år og registreret 588.071 løbeture.

* 35 procent af deltagerne pådrog sig en løberelateret skade i løbet af studiet.

* Risikoen for løbeskader stiger, når man øger distancen i forhold til den længste løbetur, man har haft inden for de seneste 30 dage.

* Selv en stigning på lidt over én procent medfører en øget risiko for at få en skade.

* Øger man distancen med mellem 10 og 30 procent på én gang, stiger risikoen for skader med næsten to tredjedele.

Kilde: Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

/ritzau fokus/

Hurtigbriller, væskebælte og karbonplader.

Løbetræning er populært som aldrig før, og med træningen kan det hænde, at man løber ind i en skade.

Op mod 50 procent af alle løbere får mindst en løbeskade om året, og måske skyldes det en forkert måde at opjustere træningen på.

Det fortæller Rasmus Ø. Nielsen, der er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er hovedforfatter på et netop færdiggjort studie, der har undersøgt, hvordan løbeskader opstår.

Det viser, at du skal passe mere på end tidligere antaget, når du begynder at løbe længere, for at undgå skader.

Mange løbere bruger i dag den såkaldte ti procent-regel. Hvis man for eksempel er vant til at løbe fem kilometer, betyder den regel, at man kan øge distancen med 500 meter på én gang.

- Men den progression er for voldsom og øger risikoen for skader. Vi foreslår en progression på fem til seks procent i stedet, siger Rasmus Ø. Nielsen.

Han understreger, at det ikke kun er øgede distancer, der kan føre til skader. Ændringer i enkelte træningspas spiller en større rolle, end mange løbere måske tror.

- Det kan være et problem, hvis du pludselig øger hastigheden for meget, og du skal også passe på med at løbe for langt i et par nye løbesko eller på et nyt underlag, for eksempel sand.

- Så selv om du er godt mentalt med og føler, at du kan løbe længere eller hurtigere, end du plejer, bør du lade være, siger Rasmus Ø. Nielsen og tilføjer, at andre forhold også kan gøre, at man er mere eller mindre udsat i forhold til skader.

Et højt bmi giver for eksempel en større risiko, og derfor bør løbedistancen kun øges med op til fire procent.

Er man derimod en rutineret løber uden andre skader, kan løbedistancen øges med op til syv procent.

Baggrunden for det nye studie er, at man ville undersøge en bestemt algoritme, der bliver brugt i de fleste løbeure og fortæller urets ejer, hvor langt man maksimalt bør løbe.

Algoritmen er baseret på den antagelse, at overbelastningsskader opbygger sig over tid. Men i Rasmus Ø. Nielsens studie fandt forskergruppen ud af, at det er et enkelt træningspas, der udløser en overbelastningsskade.

- Den algoritme, der findes nu, ville jeg ikke bruge som vejledning til skadesforebyggende træning, siger han.

Forskerne har derfor udarbejdet en ny algoritme, der skal kunne varsle dig om, at du har kurs mod en skade, mens du er ude at løbe.

Typiske løbeskader kan være skinnebensbetændelse eller knæskader som springerknæ eller løberknæ.

Og der er god grund til at forsøge at løbe uden om skaderne, understreger Rasmus Ø. Nielsen. For mere end halvdelen af de skadede løbere kan først trække løbeskoene på igen efter 72 dage.

Er uheldet alligevel ude, anbefaler han at holde formen med andre former for sport, så niveauet ikke falder alt for voldsomt, mens man heler.

Det kan for eksempel være cykling, svømning eller roning - altså ikke-vægtbærende sport.

/ritzau fokus/