København, 27/05/2025 - 17:03
Omstridt benlås bruges ikke længere i fængsler og arresthuse
Kriminalforsorgen har udfaset brugen af brystvendt benlås, der ifølge læge kan give iltmangel og hjertestop.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
En omstridt metode - brystvendt benlås - benyttes ikke længere i landets arresthuse og fængsler.
Det oplyser Kriminalforsorgen, efter at myndigheden tirsdag tabte en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I 2011 blev en indsat i arresten i Kolding efter en episode med tumult i arresten lagt i benlås.
En 23-årig mand blev holdt fast og lå i 13 minutter i brystvendt benlås.
Han lå efterfølgende tre dage i koma, hvorefter han døde.
Mandens mor indbragte sagen for menneskeretsdomstolen og fik her medhold i, at sønnens død var en krænkelse af retten til liv.
Fængselsmyndigheden undlod at sikre tilstrækkelige og klare regler for brugen af brystvendt benlås, herunder som led i træningen af fængselspersonalet, fremgår det af en pressemeddelelse om dommen.
Kriminalforsorgen oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at man tager dommen til efterretning, og at brystvendt benlås blev udfaset i 2019.
- Generelt kan vi oplyse, at Kriminalforsorgen siden 2011 løbende har ændret de teknikker, der benyttes under magtanvendelser.
- I 2015 begyndte vores personale at benytte kontrolleret sideleje til at pacificere en indsat, skriver Kriminalforsorgen.
Derudover skriver fængselsmyndigheden, at man løbende sikrer, at fængselsbetjente har "kompetencer i konflikthåndtering og i teknikkerne bag magtanvendelse".
Ifølge overlæge Marie Brasholt fra menneskeretsorganisationen Dignity - Dansk Institut mod Tortur - kan brugen af brystvendt benlås påvirke centrale organer.
Den pågældende ligger på maven, mens benene er låst fast, og det påvirker ifølge overlægen vejtrækningen.
- Det er typisk folk, der er ophidset i forvejen og har et større iltbehov. Hvis man bliver lagt på en måde, hvor man ikke kan trække vejret, så godt som man plejer, kan man få svær iltmangel, siger hun.
Brugen af metoden kan ifølge overlægen også føre til en overbelastning af kroppen og til hjertestop.
- Hjertet hamrer, man trækker vejret hurtigere, og stresshormoner kører rundt i kroppen. Det kan lede til, at kroppen bliver så overbelastet, at man dør, siger hun.
Kriminalforsorgen har tre måneder til at indgive en ansøgning, hvis forsorgen ønsker sagen prøvet i Storkammerat, der er en højere instans inden for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
/ritzau/