Den kendte TV 2-vært Rasmus Staghøj og hans hustru, marketingspecialisten Katrine Meghann Hughes, er forældre til to sønner, og familien er fuldendt.

Derfor opstod spørgsmålet om, hvordan de skulle beskytte sig, så de ikke blev ufrivilligt gravide.

I sommer blev Rasmus Staghøj så steriliseret. Det fortæller han i et stort interview med Jyllands-Posten.

Overvejelsen opstod, da Rasmus Staghøj som vært på TV 2's aktualitetsprogram "Go' morgen Danmark" havde besøg af en mandlig gæst, som havde fået foretaget indgrebet.

Inden havde det slet ikke strejfet ham, da det var hans umiddelbare tanke, at præventionen skulle ligge hos hustruen, fordi det kulturelt har været kvinden, der har taget det ansvar, siger han til Jyllands-Posten.

- Det gik ret pludseligt op for mig, at hvis vi ved, at vi ikke skal have flere børn, er der så nogen grund til, at min kone skal have flere hormoner? Det er fuldstændig tåbeligt, at hun skal fylde sin krop med hormoner, sagde Rasmus Staghøj i interviewet med avisen.

Sidste år fik 4.248 mænd foretaget en vasektomi. Det er en fordobling de seneste ti år. Det viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for Jyllands-Posten.

Sterilisering regnes som helt sikker prævention.

Ifølge Patienthåndbogen foregår steriliseringen typisk i lokalbedøvelse og kan som udgangspunkt ikke gøres om.

Sædlederne, der fører fra pungen, skæres eller brændes over. Derved forhindres sædcellerne i at nå fra testiklerne og frem til sædvejene.

For Rasmus Staghøj har spørgsmålet om en såret maskulinitet ikke været en del af overvejelserne, understreger han over for Jyllands-Posten.

- Jeg vil nærmest sige tværtimod, for jeg kan godt lide at have taget ansvaret for det, siger den 40-årige tv-vært til mediet.

Produktionen af kønshormoner og den seksuelle funktion forstyrres ikke ved indgrebet. Komplikationer er sjældne, fremgår det af Patienthåndbogen.

/ritzau/

Israels regering vil stoppe den statslige støtte til den store israelske filmprisuddeling Ophir, efter at hovedprisen er givet til en film, som ifølge Israels kulturminister, Miki Zohar, er propalæstinensisk.

Det oplyser Miki Zohar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Modtageren af Ophirs hovedpris - prisen for den bedste film - er automatisk Israels bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Vinderfilmen med titlen "Hayam" handler om en 12-årig palæstinensisk dreng fra Ramallah på Vestbredden og hans drøm om at rejse til den israelske storby Tel Aviv for at se havet for første gang i sit liv.

I en udtalelse siger Israels kulturminister:

- Efter at den propalæstinensiske film "Hayam", som diskrediterer vores heroiske soldater, mens de kæmper for at beskytte os, vandt prisen for bedste film ved den skammelige Ophir 2025-ceremoni, har jeg besluttet at stoppe finansieringen af ceremonien med israelske borgeres penge.

Statsstøtten til prisuddelingen stopper fra 2026.

"Hayam", der betyder "havet" på hebraisk, er instrueret af den israelske filminstruktør Shai Carmeli-Pollak.

Palæstinensere, der er bosat på Vestbredden, har som udgangspunkt ikke tilladelse til at rejse ind i Israel og kan dermed ikke komme ud til Middelhavet ad den vej.

Vil de helt tæt på Middelhavet, kræver det en længere omvej via Israels nabolande - eller en særlig tilladelse fra de israelske myndigheder.

At få adgang til Israel kræver blandt andet en arbejdstilladelse eller tilladelse til behandling på et israelsk sygehus.

Der er 45 kilometer fra Ramallah til Middelhavet i fugleflugtslinje.

Fra Qalqilya, der er én af de palæstinensiske byer på Vestbredden, der ligger længst mod vest og dermed tættest på Middelhavet, er der blot 14 kilometer til havet.

/ritzau/

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/