Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 18/07/2025 - 10:19

Marie Bjerre: Et stærkere Europa kræver et stærkere budget

Europaminister udelukker ikke dansk opbakning til større budget inden første forhandlinger om EU-budget.

Guillaume Horcajuelo/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det er ikke den danske regeringens politik, at EU-budgettet skal stige, men regeringen udelukker intet på forhånd.

Sådan siger europaminister Marie Bjerre (V) forud for et ministermøde i Bruxelles fredag.

- Vi vil først og fremmest se på, hvordan vi kan prioritere budgettet bedre. Men vi bliver nødt til at have et stærkere Europa, og derfor bliver vi også nødt til at have et stærkere budget, siger Marie Bjerre.

På mødet skal landene for første gang diskutere forslaget til det langsigtede budget for EU, som EU-Kommissionen præsenterede onsdag.

Som EU-formandskabsland er det Danmark, der har en førende rolle under de første forhandlinger for EU's flerårige budget.

Budgettet, som skal gælde fra 2028 til 2034, ventes ikke at kunne blive forhandlet færdigt under dansk formandskab.

- Jeg forventer, at det bliver en lang diskussion og sådan set også en svær diskussion. Men det er den første diskussion, og det er meget naturligt, at der er mange uenigheder her til at starte med, siger Marie Bjerre.

Ifølge ministeren er det formandskabets mål at opnå enighed om de første skridt af forhandlingerne i løbet af efteråret.

/ritzau/

Clearwater, 24/07/2025 - 20:04

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenterer Trump også på Hulk Hogans død.

- Hulk Hogan var Maga (Make America Great Again, red.) hele vejen - stærk, sej, klog, men med det største hjerte.

- Han holdt en fuldstændig elektrisk tale ved det republikanske konvent, som var et af ugens absolutte højdepunkter, skriver Trump og tilføjer, at Hulk Hogan vil blive savnet.

I 2005 blev den tidligere wrestler optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

Clearwater, 24/07/2025 - 19:54

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I 2005 blev han optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 09:06

FAKTA: 40 procent kvinder på deltid efter første barn

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 08:00

FAKTA: Fire ud af ti kvinder på deltid efter første bar

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek