Frederiksberg, 22/07/2025 - 17:20
Dybvad: Merkels åbne grænser gjorde ikke noget godt for Europa
Det var forkert, da Merkel og andre politikere sagde, at syrere let ville kunne komme i arbejde, lyder det.
Angelika Warmuth/Reuters
Af: /ritzau/
- Wir schaffen das-mentaliteten har ikke gjort noget godt for Europa.
Så kontant lyder dommen fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ti år efter, at Tysklands daværende forbundskansler, Angela Merkel, i 2015 åbnede Tysklands grænser for mere end en million migranter.
- Vi blev dengang fortalt, at det ville være højtuddannede personer, der ville komme ind på vores arbejdsmarked.
- Men vi kan i dag se, at det i virkeligheden ikke er tilfældet, siger Kaare Dybvad Bek.
Han var tirsdag vært ved et møde for EU-landenes indenrigsministre, hvor fokus var på migration.
Målet var dog langt fra at åbne grænser og byde velkommen som Angela Merkel gjorde i 2015.
Det var dengang, hun udtalte ordene "Wir schaffen das", som et udtryk for, at Tyskland nok skulle kunne integrere de hundredtusindvis af migranter, der især kom fra Syrien.
Ti år senere ser situationen dog helt anderledes ud.
Nu er EU-landene i vid udstrækning ved at samle sig om at stramme markant op på asyl- og migrationspolitikken.
Stadig flere EU-lande står også bag ønsket om hjemsendelser af afviste asylansøgere, siger EU-kommissær for indre anliggender og migration, Magnus Brunner.
- Der er selvfølgelig forskelle i detaljerne, men EU-landene er i vid udstrækning enige om udfordringen, siger Magnus Brunner.
Kaare Dybvad Bek peger på, at netop de syriske flygtninge er en af de grupper, som ikke har levet op til forestillingen om hurtig integration på arbejdsmarkedet.
- Hvis vi ser alene på økonomien uden at se på det humanitære ansvar, så ser vi meget dårlige tal for de syriske flygtninge.
- De 40.000 syriske flygtninge i Danmark giver statskassen en indtægt på omkring en halv milliard euro om året, men Danmark har offentlige udgifter for 1,5 milliarder euro om året til de syriske flygtninge, siger Kaare Dybvad Bek.
Tallene svarer til, at de syriske flygtninge, der er kommet i arbejde, betaler omkring 3,75 milliarder kroner i skat. Men samlet set er udgifterne til gruppen omkring 11 milliarder kroner.
- Så det er et kæmpe underskud for Danmark, når man alene ser på økonomien.
- Det bliver man nødt til at tage med i overvejelserne, når vi planlægger vores migrationspolitik, og hvordan vi sikrer arbejdskraft, siger Kaare Dybvad Bek.
Han peger på, at 80 procent af de udlændinge, der arbejder i Danmark, kommer fra andre EU-lande.
Danmark har gjort migration til et af de centrale områder under EU-formandskabet, der løber frem til 1. januar.
Et af målene er at skabe enighed blandt EU-landene om, hvordan man sender flere afviste asylansøgere tilbage til deres oprindelseslande.
Ifølge Kaare Dybvad Bek får 50 procent af asylansøgerne i Europa afslag. Men kun én ud af fire bliver sendt hjem trods afslag på asyl.
/ritzau/
