Hvem er jeg egentlig?

Det spørgsmål har Thit Aaberg tidligere stillet sig selv. Men da skuespilleren mødte en kollega, der er nonbinær, oplevede Thit Aaberg at komme svaret nærmere.

- Da jeg første gang så et andet nonbinært menneske, følte jeg mig spejlet. Jeg følte mig set, fortæller Thit Aaberg.

- Jeg tror, at når man vokser op som queerperson, er der nogle forskellige - skal vi sige - faser, man skal igennem, når man finder ud af, at der er noget i en, der ikke passer ind i det normale, siger den 24-årige skuespiller, der netop nu kan ses i sjette sæson af TV 2 Charlies krimisucces "Sommerdahl".

Queer er både et begreb og en betegnelse ifølge LGBT+ Danmark, der beskriver sig som en politisk forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og alle andre, der bryder med normer for køn og seksualitet.

Queer kan ifølge LGBT+ Danmark være en tilgang til køn og seksualitet, der definerer sig i opposition til den binære kønsforståelse.

- Jeg er tidligere blevet kaldt tomboy. Og det er jeg ikke - jeg er ikke en kvinde, der er maskulint anlagt, siger Thit Aaberg og fortsætter:

- Jeg tror altid, jeg har vidst, at jeg ikke passede i den kvindelige boks. Men jeg har heller aldrig følt mig komfortabel i den mandlige boks. Det var ellers det første, jeg gik over til, fordi jeg tænkte: "Jamen er jeg så en mand, hvis jeg ikke føler mig som en kvinde?". Men nu har jeg fundet ro i at være uden for boksen.

At være nonbinær er en kønsidentitet, som betegner personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde.

Ifølge Statens Serum Institut og Aalborg Universitets befolkningsundersøgelse Projekt Sexus fra 2019 identificerer 0,5 procent af de adspurgte personer sig som transkønnede eller nonbinære.

- Jeg vil bare gerne blive set for den, jeg er - for jeg er jo bare et menneske, siger Thit Aaberg og fortsætter:

- Jeg håber, at jeg kan være et menneske, som kan give en bredere forståelse for, at vi bare alle sammen er mennesker, og at nonbinære personer ikke er farlige, men bare er helt normale mennesker.

Thit Aaberg har identificeret sig som nonbinær i tre års tid og anvender i dag pronominerne de og deres og ikke eksempelvis hun og hendes eller han og hans.

- Folk er utroligt gode til at huske det. Og hør her, hvis man begår fejl, er der ikke noget galt i det, siger Thit Aaberg.

- Det er en tilvænningsfase, og for nogle ligger det underligt i munden. Men jeg synes generelt, at de mennesker, jeg har omkring mig, er virkelig gode til at holde ved det og respektere det og støtte op.

De forgangne år har været meget selvudviklende, både personligt og professionelt, fortæller Thit Aaberg.

- Jeg synes, at meget af mit liv har været forskellige slags skilleveje. Men det synes jeg også, har været det fede ved det, at jeg er et menneske, som er meget heldig at være konstant udfordret af mit arbejde og de mennesker, jeg har fornøjelsen af at være sammen med, siger Thit Aaberg.

Næste afsnit af "Sommerdahl" kan ses på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag.

/ritzau/

Lisbeth Grove Mikkelsen nåede ikke langt med den blændede bus, der kører hende og otte andre deltagere rundt i det nye DR-program "Destination X", hvor det handler om at gætte, hvor i verden de befinder sig.

Undervejs venter en række udfordringer uden for bussen. Og de udfordringer kan give hints om, hvor de mon er. Men for Lisbeth Grove Mikkelsen blev fordelen en ulempe.

- Jeg ærgrer mig så meget over, at jeg måtte udgå, siger hun nu i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Lisbeth Grove Mikkelsen var blandt de fire deltagere, der vandt en fordel i den allerførste udfordring. Fordelen bestod i at blive fløjet et stykke af den første distance i fly og dermed få en bedre fornemmelse af, hvor de er henne ved at se det hele fra oven.

Fordelen kulminerede i et tandemspring. Men på vej i faldskærmen fik Lisbeth Grove Mikkelsen det rigtigt dårligt, og hun måtte efterfølgende på hospitalet.

Selv om hun hurtigt fik det godt igen, rådede lægen hende til at blive en nat, og derfor måtte hun udgå af programmet.

- Denne rejse var lige noget for mig. Og efter at jeg har talt med de andre deltagere om deres oplevelser, er jeg bare så træt af ikke at have været med. Jeg kunne jo bare have sagt nej til at hoppe ud, lyder det fra Lisbeth Grove Mikkelsen.

- Produktionen lod os vide, at vi fint kunne sige nej tak til at hoppe ud, men da mit konkurrencemindset havde overtaget min sunde fornuft, valgte jeg at tage udfordringen op.

Efter et hårdt år påvirket af dødsfald i den nærmeste familie trængte den 37-årige randrusianer, der privat er iværksætter, gift og mor til to, til nye oplevelser.

Det fik hende til at melde sig til programmet, fortæller hun.

- Jeg er så klar på mere tv og flere oplevelser, så jeg håber, der byder sig en ny mulighed i fremtiden, lyder det fra Lisbeth Grove Mikkelsen.

"Destination X" er et belgisk koncept.

Afsnit efter afsnit forlader en ny deltager konkurrencen frem mod den endelige slutdestination.

Undervejs skal deltagerne i bussen gætte, hvor de befinder sig her og nu, og den, der er længst væk fra den faktiske lokation, skal forlade konkurrencen.

Den deltager, der gætter den endelige destination, vinder 100.000 kroner.

Næste afsnit af "Destination X" kan ses på DR1 og DRTV lørdag.

/ritzau/

* I januar 2025 var den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse 17.684 kroner per kvadratmeter. I januar 2024 var tallet 16.744 kroner per kvadratmeter. Det er en procentvis stigning på 5,61.

* I marts 2024 var den gennemsnitlige salgspris 16.866 kroner per kvadratmeter.

* December er den måned, hvor der sættes færrest huse til salg. Derefter følger januar og februar.

* I marts, april og maj sættes flest huse til salg, mens der købes flest i maj og juni.

* I begyndelsen af marts var der udbudt sammenlagt 33.973 huse til salg i hele landet.

Kilde: Boligsiden.

/ritzau fokus/

Foråret titter frem i marts, men det er ikke kun blomsterne, der pibler op af jorden. Det gør salgskilte på parcel- og rækkehuse også. Sidste år blev der sat knap 7000 huse til salg i marts. Dette var det højeste antal på en måned siden 2008.

Sådan kan det også blive i år, selv om det er svært at spå om fremtiden på boligmarkedet. Danskernes interesse for boligkøb steg fra 2023 til 2024. Og den stigende interesse ser ud til at fortsætte i 2025, fortæller direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark Peter Jayaswal.

- Den store interesse kan blandt andet skyldes, at renterne er faldet lidt igen, og at danskernes økonomi stadig er robust, siger han.

Fagekspert i boligøkonomi hos Videncentret Bolius Louise Kastberg forklarer, at marts ofte er en god måned at sætte til salg i, da man går lysere tider i møde.

- Som huskøber vil man ofte gerne nå at have sommeren med, så man kan sidde i sin nye have og drikke hvidvin og spise jordbær. Derfor er det også et populært tidspunkt at sætte sit hus til salg nu, siger hun.

Sælgere ved, at marts er et godt tidspunkt til at få sat husene til salg, inden potentielle købere for alvor begynder at kigge på hus.

Ofte er påsken blevet omtalt som højtiden for at kigge på huse. I realiteten går få handler dog igennem i påsken, fortæller Louise Kastberg.

- Den tid på året, hvor der er mest gang i salget, er maj og juni. Så typisk er flere ude og sondere markedet i forårsmånederne, og så finder man noget og slår til, når vi er i maj eller juni, siger hun.

Hvis man selv overvejer at sælge sit hus, så kan værdien stige ved helt lavpraktiske tiltag, så huset ser indbydende ud.

- Hvis du skal fremvise, handler det om, at huset skal fremstå pænt, ryddet, lyst, rent og velduftende. Hvis der er nogle småting, der trænger til at blive repareret, så få det af vejen, så det ikke er noget, der skriger i øjnene på en køber, siger hun.

Til gengæld er det vigtigt at begrænse sig, da det ikke er alle boliginvesteringer, der kan betale sig. Derfor bør man overveje, om det er pengene værd at investere i større projekter. Det er nemlig ikke sikkert, at køber vil have det samme som sælger, forklarer hun.

- Det kan sjældent betale sig at etablere nyt køkken eller badeværelse med salg for øje.

- Køber vil formentlig hellere have huset til en lavere pris, så man selv kan sætte sit præg, frem for at sælger vælger et bestemt køkken, som bliver flået ned af køber. Derfor skal man nøje udvælge, hvad man giver sig i kast med i forhold til at gøre huset salgsklar, fortæller hun.

De mere neutrale genstande i huset er dog en god idé at få styr på, inden man sætter huset til salg.

- Det er som regel godt givet ud at få udbedret mindre ting som skæve køkkenlåger, knirkende gulve, afskallet maling og løse håndtag, da det sender et signal om, at huset er godt vedligeholdt, siger hun.

Det er også en god idé at få styr på haven, da mange køber hus for at opfylde drømmen om egen have.

- Et godt råd er, at haven og facaden skal stå pænt - at græsset er slået og træværket ikke mangler maling, siger Louise Kastberg.

/ritzau fokus/