Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/11/2024 - 20:00

OVERBLIK: Sådan er Elbit-sagen forløbet

Advokatundersøgelse af forløbet over indkøb af våbensystemer fra det israelske selskab Elbit er nu klar.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et bredt flertal i Folketinget blev for lidt over et år siden enig om, at iværksættes en uvildig advokatundersøgelse af Elbit-sagen.

Den handler blandt andet om, at daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gav forkerte oplysninger til Folketinget i forbindelse med våbenindkøb fra den israelske producent Elbit.

Undersøgelsen var forventet senest 1. april i år, men blev udskudt. Onsdag blev den så præsenteret med en konklusion om, at der blev begået fejl i Forsvarsministeriets departement og i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i forbindelse med køb af artilleri hos Elbit.

Her er et overblik over sagens forløb:

* 19. januar 2023: Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) meddeler, at Danmark vil donere 19 artilleripjecer af typen Caesar-haubitser til Ukraine. Dermed står Danmark over for at skulle have nyt artilleri.

* 26. januar 2023: Under en tur med forsvarsordførerne i Baltikum meddeler Jakob Ellemann-Jensen, at et bredt politisk flertal er enedes om at indkøbe nyt artilleri fra den israelske producent Elbit. Valget er ifølge ministeren faldet på Elbit, fordi de hurtigst kan levere artilleriet.

* 6. februar 2023: Ellemann-Jensen går på sygeorlov som følge af stress. Troels Lund Poulsen (V) tager over som fungerende forsvarsminister.

* 26. maj 2023: Altinget kan via aktindsigt fortælle, at Jakob Ellemann-Jensen har givet urigtige oplysninger for at haste milliardindkøbet af det israelske artilleri igennem i januar.

Ifølge Altinget har tilbuddet fra Elbit haft deadline til udgang af juni, mens ordførerne fik at vide, at tilbuddet skulle godkendes senest med udgangen af januar.

* 30. maj 2023: Troels Lund Poulsen meddeler, at han har bedt om at få en redegørelse af forløbet.

* 1. juni 2023: Ifølge Altinget afviser den franske våbenproducent Nexter at skulle have modtaget en henvendelse fra Danmark om at få et tilbud på hurtig levering af artilleri.

Flere ordførere siger, at de ikke ville have godkendt indkøbet fra Elbit, hvis de havde vidst, at der ikke var blevet indhentet tilbud fra andre leverandører.

* 7. juni 2023. Altinget beskriver, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) kort før jul i 2022 modtog et udkast til et forlig, efter at Elbit havde været på vej med et sagsanlæg mod Danmark. Forliget blev indgået 16. januar 2023.

Baggrunden var en årelang strid om indkøb af våben fra Elbit. Flere partier havde blokeret, da de ikke ønskede at handle hos den israelske våbenproducent.

* 15. juni 2023: Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen erkender, at der formentlig er begået fejl i sagen og kalder den broget.

* 1. august 2023: Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage som forsvarsminister. Han afviser i interview at have vildledt Folketinget bevidst. Han har viderebragt det, han har fået fra sit ministerium, siger han.

* 8. august 2023: Ellemann fremlægger den redegørelse for forløbet, som FMI har udarbejdet sammen med Forsvarsministeriet, for Folketingets partier.

* 11. august 2023: Daværende departementschef i Forsvarsministeriet Morten Bæk hjemsendes, da at Jakob Ellemann-Jensen ikke længere har tillid til ham. Morten Bæk tiltræder efterfølgende som kommitteret i Finansministeriet.

* 22. august 2023: Jakob Ellemann-Jensen bytter ministerpost med Troels Lund Poulsen. Lund Poulsen bliver forsvarsminister, og Ellemann-Jensen bliver økonomiminister. Han afviser i den forbindelse, at han dermed flygter fra sit ansvar i Elbit-sagen.

* 14. september 2023: Oppositionen i Folketinget dropper at give Jakob Ellemann-Jensen en næse - hård kritik - for hans rolle i våbensagen. En eventuel næse bør først diskuteres, når sagen er helt afsluttet, lyder begrundelsen.

* 31. oktober 2023: Et bredt flertal i Folketinget bliver enig om at iværksætte en uvildig advokatundersøgelse af sagen.

* 13. november 2024: Undersøgelsen præsenteres efter flere forsinkelser med konklusion om, at der blev begået fejl i Forsvarsministeriets departement og i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Kilder: Forsvarsministeriet, Altinget, Ritzau.

/ritzau/

København, 12/01/2025 - 08:00

FAKTA: Manden med gummiansigtet

* Andreas Bo har læst til læge, men stoppede på medicinstudiet.

* Han fik sit store gennembrud i TV 2's ugentlige sketchshow "Live fra Bremen" i 2010.

* Året efter blev han kåret som Årets Komiker ved det hedengangne Zulu Comedy Galla. En pris, han blev nomineret til for sine præstationer i netop "Live fra Bremen".

* Som 45-årig lavede han sit første onemanshow, "Plagiat", hvor han parodierede blandt andre komikerkollegerne Finn & Jacob og Mick Øgendahl samt cremekongen Ole Henriksen.

* Privat er han gift med virksomhedsejer Katrine Wadil. Parret har hver to børn fra tidligere ægteskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/01/2025 - 08:00

Andreas Bo: Jeg har været i en panikfase

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Komiker Andreas Bo, der snart er aktuel med onemanshowet "Hår(d)", lærte tidligt i sin opvækst at komme ud af pinlige situationer med en vittighed.

Når Andreas Bo stod i supermarkedskøen sammen med sin mor som lille, kunne hun finde på at lange kassedamen et konfrontatorisk svar, hvis ekspedienten dristede sig til at smalltalke om familiens indkøb på kassebåndet.

- Det skal du slet ikke blande dig i!, kunne det lyde fra hende, genfortæller Andreas Bo.

- Min mor opsøgte konflikter, imens jeg stod ved siden af, pissekonfliktsky, og forsøgte at opbløde situationen med en vittighed:

- "Vi skal hjem og lave bolo-NÆSE", kunne han finde på at bryde ind for at lette stemningen mellem mor og medarbejder.

- Jeg er stensikker på, at jeg blev komiker, fordi min mor var svær. Det er ikke, fordi jeg er klovnen, der græder bag masken, men min mor havde lidt issues.

Andreas Bo brød igennem som komiker i TV 2's satiriske underholdningsprogram "Live fra Bremen" i 2010 og har siden lavet en række soloshows. Blandt andet "Plagiat" og "Skarp".

Ud over at være kendt komiker har Andreas Bo i mange år også lavet teater og revy. Han har blandt andet underholdt i Cirkusrevyen, Tivolirevyen og Nykøbing Falster Revyen.

Kimen til en karriere inden for komik blev lagt allerede i barndommen, og hans første publikum blev moren og kassedamen i supermarkedet.

Moren var kærlig, understreger han, og begge forældre gav ham en god og tryg barndom. Men moren var mærket af sin egen opvækst, hvor familien dårligt havde penge til sko til børnene.

- Det har gjort mig til en pleaser. Jeg vil gå til verdens ende for alle mulige mennesker, siger Andreas Bo.

Pleaseren tager han med sig, når han forsøger at give publikum en god oplevelse fra scenen, ligesom han i barndommen gjorde sig sjov for at glæde moren, men konfliktskyheden kommer ikke med op på scenen.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er en mand i slutningen af 50'erne. Jeg fylder 58 om lidt og har oplevet nogle ting her i verden - jeg kan godt lide at sige tingene, som de er, siger han og fortsætter:

- Det er ikke, fordi jeg er et dårligt menneske, der ønsker noget ondt for nogen. Jeg betragter mig som ret empatisk, og hvis jeg glemmer at være det, skal min kone nok minde mig om det, siger Andreas Bo, der blev gift med sin kæreste, Katrine Wadil, i oktober efter mere end ni år sammen.

- Jeg har dog lavet en aftale med mig selv om, at der hver dag skal være to personer på de sociale medier, der synes, at jeg er den største idiot. Ellers har jeg simpelthen været for pæn, lyder det fra Andreas Bo.

Det gælder også for hans nye onemanshow, der med titlen "Hår(d)" indikerer, at han ikke er bleg for at tale med store bogstaver i showet.

Her langer han efter eget udsagn både ud efter boomere - personer født i babyboomet efter Anden Verdenskrig og frem til midten af 60'erne - der har brugt alt olien, men som synes, at vindmøller ødelægger udsigten, samt de midaldrende - som ham selv og deslige - der konstant stræber efter at være unge igen.

"Hår(d)" er hans femte onemanshow, og titlen refererer også til hans optræden i "Vild med dans", hvor den 57-årige komiker insisterede på at bære paryk.

- Showet bliver en blanding af jokes, selvironi og rå aggression - galde vil flyde fra scenen, siger Andreas Bo med et smil i stemmen.

Han blev særligt kendt som manden med gummiansigtet, men det er blevet sværere for ham at lave parodier.

Derfor bliver der heller ikke meget at se i den disciplin i det nye show.

- Jeg parodierer Trump en enkelt gang og et par andre personligheder, men ellers er der ikke nogen gode parodi-ofre i dag. De er allesammen døde, siger Andreas Bo, der har imiteret alt fra X Factor-dommer Thomas Blachman til præst og forfatter Johannes Møllehave.

- Ingen må stikke ud i dag. Typer i politik, kunst og kultur må ikke være specielle. Det gør dem totalt uinteressante som parodi-ofre, lyder det fra Andreas Bo.

Selv om at imitationens kunst må træde i baggrunden i det nye onemanshow, er komikeren tilfreds med resultatet, men vejen til det færdige show har været udfordrende på flere planer.

- Det er en forfærdelig proces, hvor jeg ærligt talt har følt mig som en selvoptaget idiot. Jeg kender mange børn af skuespillere, der har det traume, at forældrene nogle gange forsvandt fuldstændig og lukkede sig inde i sig selv.

- Jeg har selv været i den panikfase og spurgt mig selv: "Hvem fanden er du egentlig, at du sådan inviterer folk ind for at se dig være sjov?".

Den følelse overmandede ham, da han skulle optræde med sit allerførste onemanshow, "Plagiat", i 2012.

Her stod han i Parken og kiggede på de 36.000 pladser, der snart ville blive fyldt op af gæster, der skulle se ham optræde i hjertet af København.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til dem … Jeg fik en angstnedsmeltning - folk vil gerne kalde det stress i dag, fordi det lyder bedre, men det var sgu angst! Det er jeg ikke bange for at sige, fortæller Andreas Bo.

- Jeg var rystet. Jeg var nødt til at tage tre måneders pause og æde sovepiller … Men så sagde jeg Lisbet Dahls vigtige læresætning til mig selv: "Så interessant er du altså heller ikke". Det er vigtige ord, siger han.

- Men det er stadig svært, når man står ude bagved og ryger, og der kommer 1200 Fiat Punto'er kørende. Folk har taget deres pæne tøj på og forventer, at de skal have en sjov aften med mig.

Premieren på det nye sjov nærmer sig, og det kan Andreas Bo godt mærke i kroppen.

- Der skal jeg mentalt igennem, at jeg har forberedt mig. Jeg er ædru, og jeg har lyst til at være der. Så kan jeg sige til mig selv, at jeg har overholdt min del af aftalen, siger Andreas Bo, imens han tager et hiv af den cigaret, han har givet sig selv lov til at ryge i anledning af den snarlige premiere.

- Jeg kigger mig selv i spejlet og siger, at folk kunne have valgt at købe billet til alt muligt andet, men de har købt billet til mig, fordi de synes, jeg er sjov. Og jeg har været lykkelig for at optræde lige siden, siger Andreas Bo.

Han kan opleves på scenen med onemanshowet "Hår(d)" fra 16. januar, hvor showet har premiere på Bremen Teater i København. Han optræder med onemanshowet til ind i efteråret.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/01/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan sikrer du dig at testamentet er gyldigt

* Uanset hvilket testamente du laver, er det dit eget ansvar, at testamentets indhold er gyldigt.

* Du kan enten få en notar ved en af landets byretter (notartestamente) eller to vidner (vidnetestamente) til at bekræfte, at underskriften på dit testamente er gyldig.

* Hvis dit testamente bliver underskrevet med en notar ved en af landets byretter som vidne, bliver det gemt i Centralregisteret for Testamenter. Testamentet vil derfor automatisk blive fundet, når du dør.

* Hvis dit testamente er underskrevet med vidner, skal du selv sørge for at opbevare det, så du er sikker på, at dine efterladte hurtigt finder det, når du dør.

Kilde: Danmarks Domstoles hjemmeside.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/01/2025 - 10:00

Dobbelttjek dit testamente: Ny lov ændrer reglerne

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

En ny lov gør det mere attraktivt for søskende at arve hinanden. Det kan være en anledning til at efterse testamentet.

En ny lov, der blev vedtaget i 2024, gør det mere økonomisk fordelagtigt for søskende at arve efter hinanden.

Ønsker du at tilgodese din bror eller søster i dit testamente, er det derfor en god idé at få kigget på det nu.

Sådan lyder rådet fra Malou Trebbien, der er arveretsrådgiver hos rådgivningsvirksomheden Formue Danmark.

- Hvis man tidligere har valgt søskende fra, fordi arveafgiften var for stor, så bliver det fremover billigere, og det kan man godt forestille sig vil give et incitament til at indsætte søskende i testamentet, siger hun.

Med lovændringen sidestilles søskende med børn og børnebørn. Det betyder, at arveafgiften sænkes fra 36,25 procent til 15 procent.

Reglen træder først i kraft fra 1. januar 2027, men ifølge Malou Trebbien er det allerede nu relevant at revidere testamentet, hvis det er det, man ønsker.

- Vi synes jo altid, at det er en god idé at være på forkant og få styr på testamentet så tidligt som muligt, siger hun og fortsætter:

- Du kan ikke vide, hvad der sker de kommende år. Derfor er det bedst at få det gjort, mens du er frisk og i stand til at oprette testamentet.

Malou Trebbien peger på, at det især er relevant at genbesøge dit testamente, hvis du har gjort brug af den såkaldte 70/30-ordning.

Den gør det muligt at reducere arveafgiften ved at fordele 70 procent af arven til for eksempel din søster og 30 procent til en velgørende organisation, hvor den velgørende organisation betaler din søsters arveafgift.

Med vedtagelsen af den nye lov er det ikke længere nødvendigt at lave den manøvre for at mindske arveafgiften.

- Når arveafgiften ændres for søskende, bliver regnestykket helt anderledes, og derfor er det vigtigt at genbesøge sit testamente for at se, hvordan det kommer til at se ud efter 1. januar 2027, og om det er sådan, man vil have det, eller om det skal laves om, siger arveretsrådgiveren.

Hos Det Gode Testamente, der er er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, er man dog umiddelbart ikke bekymret for, at den nye lov fører til, at færre vælger at testamentere penge til velgørenhed.

- Det ligger til danskerne, at de fleste grundlæggende har et ønske om at hjælpe og finder det givende at vide, at selv efter de ikke er her mere, så bruges en del af deres arv på at skabe en bedre fremtid for fremtidige generationer, siger Charlotte Gade, der er sekretariatschef i Det Gode Testamente.

Tal fra Tinglysningsretten viser, at interessen for testamenter helt generelt stiger herhjemme.

De seneste fem år er antallet af testamenter, der er oprettet hos en notar, vokset med 32 procent.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek