Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/08/2025 - 16:15

Video fra Irans ambassade har givet asyl til iransk mand

Københavns Byret behandler straffesag om hærværk mod ambassade. Men sagen har været forsinket flere gange.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Overvågningsbilleder optaget af Irans ambassade i København og sendt til dansk politi er årsag til, at en iransk mand har fået asyl i Danmark.

Det oplyser en advokat fredag i forbindelse med, at Københavns Byret er i færd med at behandle en straffesag mod manden og tre andre eksil-iranere.

De fire mænd er tiltalt for hærværk mod ambassaden for fire år siden.

På to hvide søjler ved indgangspartiet til ambassaden blev der med rødt spraymalet slagord vendt mod det iranske regime.

Oprindeligt havde den ene af de fire fået afslag på sin ansøgning om asyl, oplyser advokat Niels-Erik Hansen, der bistod med hans asylsag.

Men efter grafitti-aktionen 22. juli 2021 sendte Irans ambassade sit overvågningsmateriale til politiet, og samtidig blev der rejst et krav om erstatning.

Dette fik Flygtningenævnet til at reagere. Nævnet besluttede at se på mandens anmodning om asyl igen.

Netop på grund af anmeldelsen og erstatningskravet ville ambassaden og dermed de iranske myndigheder blive bekendt med mandens identitet, fastslog nævnet.

Dermed risikerer han, hvis regimekritiske aktiviteter og budskaber også har været eksponeret på de sociale medier, at blive forfulgt i hjemlandet. Og derfor er der givet asyl.

- Det var en appelsin, der røg ned i turbanen, siger advokat Niels-Erik Hansen om forløbet.

- Indtil da havde hans liv været i et limbo. Med asyl-afgørelsen har han kunnet få et sted at bo og et arbejde og har fået et ordentligt liv, siger advokaten.

Han mener, at anklagemyndigheden sagtens kunne have undladt at rejse straffesagen på grund af den bagatelagtige karakter eller på grund af hensynet til ytringsfriheden.

Men tiltalen blev altså rejst. Anklageskriftet er fra december 2022, men processen har været plaget af forsinkelser, og det skete igen fredag.

Retten nåede kun at høre advokat Niels-Erik Hansen holde sin forsvarstale for en anden af de fire mænd. Han videofilmede aktionen, hvor der blev malet "Død over Khomeini, den islamiske republik".

Der var på ingen måde tale om almindeligt hærværk, lød advokatens synspunkt. Derimod var det en politisk ytring, og hans klient var en slags influencer.

- De mødte op i fuldt dagslys og prøvede på ingen måde at skjule, hvad de var i gang med, sagde advokaten.

Aktionen var en reaktion på, at regimet angiveligt havde begået massakrer mod folk, der protesterede imod mangel på vand.

På mandag træffer retten afgørelse om, hvorvidt de fire er skyldige. Hvis det er tilfældet, skal der på et senere tidspunkt fastsættes en sanktion.

På forhånd har anklageren varslet et krav om frihedsstraf. Desuden bør spraymalingen føre til udvisning af to af de fire, mens en tredje kræves idømt en advarsel om udvisning.

I øvrigt førte en fejl begået i Københavns Politi, at retsmødet fredag blev forsinket i fire en halv time. En af de fire var ikke blevet hentet fra Nyborg Fængsel, hvor han sidder fængslet i en anden sag.

Fuck the islamic republic, havde han skrevet på sin T-shirt.

/ritzau/

Los Angeles, 25/08/2025 - 21:34

Lil Nas X sigtes for vold mod politiet efter nøgenoptrin på gaden

Frederic J. Brown/Reuters

Rapperen Lil Nas X sigtes for blandt andet vold mod politibetjente og for modstand mod anholdelse.

Den amerikanske rapper Lil Nas X er blevet sigtet for fire forhold, efter at han ifølge politiet gik nøgen rundt i Los Angeles og angreb betjente, der konfronterede ham.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Musikeren, hvis borgerlige navn er Montero Lamar Hill, er sigtet for tre tilfælde af vold mod politibetjente. Han har også fået en sigtelse for modstand mod anholdelse.

Lil Nas X fremstilles mandag, hvor han ifølge nyhedsbureauet Reuters nægter sig skyldig i alle fire forhold.

En dommer i Los Angeles har fastsat kautionen til 75.000 dollar, hvilket svarer til 482.000 danske kroner. Lil Nas X pålægges desuden at deltage i møder hos Narcotics Anonymous.

Han blev anholdt fredag. Ifølge politiet fandt de den 26-årige musiker, mens han gik nøgen ned ad Ventura Boulevard, som er en stor gade i Los Angeles.

Da han blev konfronteret, angreb han angiveligt betjentene og blev derefter tilbageholdt.

Politiet mistænkte ham for en mulig overdosis. Han blev derfor taget til et hospital, hvor han tilbragte adskillige timer, før han blev taget til et fængsel.

Lil Nas X's advokat, Christy O'Connor, afviser, at musikeren havde taget ulovlige stoffer, og kalder episoden en enkeltstående afvigelse i hans liv.

Det er dog ikke første gang, at Lil Nas X's opførsel i det offentlige rum har fået politiet til at gribe ind.

I 2023 besøgte han Norge, hvor politiet måtte spærre en tunnel i Oslo, fordi han - i strid med færdselsreglerne - havde kørt på løbehjul gennem tunnelen, der udelukkende var forbeholdt biltrafik.

Rapperen hævdede i første omgang, at han var blevet anholdt, men det blev afvist af norsk politi, som blot tog en alvorssnak med verdensstjernen.

Lil Nas X fik sit gennembrud i 2018 med hittet "Old Town Road", som lå nummer ét på den amerikanske Billboard-liste i 19 uger – den længste periode nogensinde.

Den rekord deler han i dag med rapperen Shaboozey og hans hit "A Bar Song (Tipsy)".

Han har desuden vundet to Grammy-priser og forventes at udgive sit næste album, "Dreamboy", senere i år.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 25/08/2025 - 21:16

Lil Nas X sigtes for vold mod politiet efter nøgenoptrin på gaden

Frederic J. Brown/Reuters

Rapperen Lil Nas X sigtes for blandt andet vold mod politibetjente og for modstand mod anholdelse.

Den amerikanske rapper Lil Nas X er blevet sigtet for fire forhold, efter at han ifølge politiet gik nøgen rundt i Los Angeles og angreb betjente, der konfronterede ham.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Musikeren, hvis borgerlige navn er Montero Lamar Hill, er sigtet for tre tilfælde af vold mod politibetjente. Han har også fået en sigtelse for modstand mod anholdelse.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters nægter Lil Nas X sig skyldig i alle fire forhold.

Han blev anholdt fredag. Ifølge politiet fandt de 26-årige Lil Nas X, mens han gik nøgen ned ad Ventura Boulevard, som er en stor gade i Los Angeles.

Da han blev konfronteret, angreb han angiveligt betjentene og blev derefter tilbageholdt.

Politiet mistænkte ham for en mulig overdosis. Han blev derfor taget til et hospital, hvor han tilbragte adskillige timer, før han blev taget til et fængsel.

Det er ikke første gang, at Lil Nas X's opførsel i det offentlige rum har fået politiet til at gribe ind.

I 2023 besøgte han Norge, hvor politiet måtte spærre en tunnel i Oslo, fordi han - i strid med færdselsreglerne - havde kørt på løbehjul gennem tunnelen, der udelukkende var forbeholdt biltrafik.

Rapperen hævdede i første omgang, at han var blevet anholdt, men det blev afvist af norsk politi, som blot tog en alvorssnak med verdensstjernen.

Lil Nas X fik sit gennembrud i 2018 med hittet "Old Town Road", som lå nummer ét på den amerikanske Billboard-liste i 19 uger – den længste periode nogensinde.

Den rekord deler han i dag med rapperen Shaboozey og hans hit "A Bar Song (Tipsy)".

Han har desuden vundet to Grammy-priser og forventes at udgive sit næste album, "Dreamboy", senere i år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/08/2025 - 11:00

FAKTA: Her skal du være særligt opmærksom

* Mayonnaise fra supermarkedet indeholder typisk emulgator. Vælg en variant med færrest muligt tilsatte emulgatorer - eller pisk din egen.

* Rugbrød kan i butikker og bagere variere fra at indeholde mange forskellige tilsætningsstoffer til bare at bestå af mel, kerner, salt og surdej - som du selv ville lave det.

* Ketchup og andre dressinger kan indeholde en tårnhøj mængde sukker.

Kilde: professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/08/2025 - 11:00

Lær at spotte ultraforarbejdede fødevarer

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Ved at sammenligne varer som mayonnaise, rugbrød og ketchup kan du let gøre dine indkøbsvaner lidt sundere.

Fabriksfremstillede og ultraforarbejdede fødevarer bugner på hylderne og i frysedisken.

Men selv om du ved, at du skal begrænse dit indtag af stærkt forarbejdede fødevarer - som ofte indeholder meget fedt, sukker og salt - kan det være svært at vide hvordan. Og hvem har tid til at lave det hele fra bunden.

Ifølge Anne Tjønneland, som er professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse, kan du komme rigtig langt bare ved at sammenligne produkterne på hylderne og finde den mindst forarbejdede variant.

Der kan nemlig være kæmpe forskel, fortæller hun.

- En usund fødevare bliver endnu mere usund, når den bliver ultraforarbejdet. Og en sund fødevare kan blive mindre sund ved at blive meget forarbejdet. Så det er et lag, vi lægger oven på den viden, vi allerede har, forklarer Anne Tjønneland.

Et af de mest almindelige tilsætningsstoffer er emulgator, som sørger for at holde vand og fedt sammen - eksempelvis i fabriksfremstillet mayonnaise.

Men emulgator har også vist sig at have en negativ effekt på vores tarmmikrobiom, altså økosystemet af mikroorganismer, der lever i tarmen.

- Emulgator bruger vi også i vaskepulver, og det siger måske noget om, hvordan det virker nede i tarmen, hvor det kan ødelægge det beskyttende slimlag, forklarer Anne Tjønneland.

Emulgator findes også i andre dressinger, is, nogle brødtyper, desserter og frosne færdigretter.

Vender du varen om og kigger på listen over ingredienser, tæller emulgatorer eller konsistensmidler ifølge forbrugersiden Fødevareguiden E-numrene fra E400-499.

Nogle producenter skriver "emulgator" på ingredienslisten og uddyber så i parentes, hvilken der er tale om.

Det er ikke alle emulgatorer, der er problematiske. Æg er for eksempel en naturlig emulgator, som ikke har nogen negativ effekt. Så pisker du mayonnaisen selv eller laver en dressing, er du ude over problemet.

Men rigtig mange af de emulgatorer, der bruges i fabriksfremstillede varer, er syntetiske, pointerer Anne Tjønneland.

- Det er svært at lave nogle helt firkantede regler, men det er noget, man kan se efter - og særligt hvis der er mange emulgatorer, ville jeg vælge et andet produkt, forklarer hun.

Og så er vi tilbage til hendes grundlæggende råd om at sammenligne produkterne og finde det mindst forarbejdede. Det er sådan, hun selv køber ind.

En anden ting, hun holder skarpt øje med, er indholdet af tilsat sukker.

- Specielt der, hvor man ikke ville forvente, at sukkeret ville være - som i dressinger, færdigretter og nogle brødtyper. Produkter, hvor du aldrig ville tilsætte sukker i en hjemmelavet version, siger hun.

- Hvis sukker er en af de første tre ingredienser, ville jeg lade være med at købe produktet, siger hun med henvisning til, at ingredienserne står i rækkefølge efter mængde.

Men det er ikke nok at lede efter ordet "sukker". Det kan nemlig have mange navne.

- Det er med til at snyde. For hvis producenten putter fire forskellige slags sukker i, kommer navnene jo længere ned på listen, og så ser det ud, som om der ikke er så meget sukker i, forklarer hun.

Forskellige sukkerarter kan være glukose, fruktose, dekstrose, maltodextrin og majssirup.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek