Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/12/2024 - 05:30

FAKTA: Arbejdspligt er blandt lovændringer i 2025

Det nye år byder på nye regler og love. Blandt andet indføres der arbejdspligt i kontanthjælpssystemet.

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Når 2024 bliver til 2025, træder en række nye regler og love i kraft. En af ændringerne betyder, at ledige i kontanthjælpssystemet får arbejdspligt.

Her kan du læse om arbejdspligt og nogle af de andre ændringer, der træder i kraft fra årsskiftet.

* Ledige skal samle skrald og gøre rent

Fra 1. januar træder en ny 37-timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet i kraft. Arbejdspligten betyder, at man som udgangspunkt skal gøre en indsats 37 timer om ugen, hvis man ikke lever op til to krav om tidligere beskæftigelse og ophold i Danmark. I første omgang omfatter arbejdspligten modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - tidligere kaldet integrationsydelse. Fra 1. juli omfattes også kontanthjælpsmodtagere, der samtidig sættes ned til kontanthjælpens mindstebeløb.

* Tolkeordning udgår til køreprøver

Fra 1. januar 2025 kan elever gå til køreprøve på fem sprog: dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og tysk. De nye regler betyder dermed også, at eleverne ikke længere kan tage en teoretisk eller praktisk prøve med tolk.

* Alkoholgrænse for 16-åriges køb sættes ned

Som en del af en politisk forebyggelsesplan fra 2023 skærpes kravene til erhvervsdrivende inden for alkohol, nikotin og tobak. Fra 1. januar 2025 vil Sikkerhedsstyrelsen for eksempel indstille til højere bøder ved overtrædelser i forbindelse med ulovligt salg af alkohol, tobaks- og nikotinprodukter til mindreårige. Fa 1. april falder alkoholgrænsen for 16-17-årige fra 16,5 procent til 6 procent, og i nattelivszoner udpeget af politiet bliver det forbudt at sælge alkohol til personer under 18 år efter klokken 22.00.

* Regler for at fjerne asbest strammes

Nedrivning af asbest må fra 1. januar 2025 kun udføres af autoriserede virksomheder. Autorisation søger man som virksomhed hos Sikkerhedsstyrelsen. Ændringen foretages for at forhindre, at flere bliver syge af asbest. Autorisationsordningen vil også betyde, at private i fremtiden ikke selv må nedrive asbestholdigt materiale, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter.

* Fra januar skal du betale mere for at flyve

Indfasning af en afgift, som ifølge regeringen, SF og Enhedslisten skal gøre luftfarten mere grøn, begynder 1. januar. Afgiften er - som titlen antyder - en afgift på hver billet om bord på fly. I 2025 vil den være på gennemsnitligt 70 kroner per billet. I 2030, når den er fuldt indfaset, vil afgiften være på 100 kroner. Den skal indfases over en femårig periode, og der bliver forskel på, hvor meget dyrere en rejse bliver, alt efter hvor langt man skal væk. Statens indtægter fra afgiften forventes at blive på cirka 1,2 milliarder kroner i 2030. En del af pengene skal bruges på grøn omstilling i indenrigsluftfarten. En anden del skal bruges på at øge ældrechecken.

* Ældrechecken øges med penge fra flyafgift

Ældrechecken forhøjes permanent med op til 5000 kroner årligt til folkepensionister med de laveste indtægter. Det drejer sig om cirka 300.000 pensionister. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2025, og pengene bliver udbetalt i slutningen af januar. Ældrecheck er et engangsbeløb, der udbetales én gang om året til de folkepensionister, som er berettigede. I 2024 udgjorde ydelsen maksimalt 19.900 kroner. Med den besluttede forhøjelse udgør den samlede ældrecheck maksimalt 25.700 kroner i 2025.

* Landmænd kan få tilskud til at mindske køers udledning af metan

En politisk aftale har fastlagt, at der skal ske en gennemsnitlig metanreduktion fra køers fordøjelse på otte procent fra 2025. Som landmand kan man vælge at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer og få tilskud til midlet fra 1. januar. Bovaer indeholder stoffet 3-NOP, som hæmmer de enzymer i køernes mave, der udleder metan. Bovaer blev godkendt til brug i EU i april 2022, og grundlaget for godkendelsen er en risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Men kritikere mener, at effekten på dyrenes velbefindende ikke er belyst tilstrækkeligt.

* Flere skal tage stilling til organdonation

Der er mangel på organer til alvorligt syge patienter, så for at tilskynde flere til at tage stilling til organdonation har Folketinget vedtaget en lov, som betyder, at alle over 18 år bliver registreret som potentielle organdonorer fra 1. juni 2025. Som borger skal man aktivt bekræfte registreringen på sundhed.dk. Hvis man ikke har bekræftet sin stillingtagen, vil ens pårørende blive spurgt om muligheden for organdonation.

* En lang række flag forbydes i danske flagstænger

Fra 1. januar 2025 vil det være forbudt at flage med udenlandske flag. En række lande er dog undtaget fra forbuddet, nemlig Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Tyskland. Flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger, bliver heller ikke forbudt. Justitsministeren vil derudover i ekstraordinære situationer kunne lave undtagelser, sådan som det for eksempel er sket med det ukrainske flag. Lovarbejdet er sket efter en dom fra Højesteret i 2023 i en sag om flagning med det amerikanske flag, hvor domstolen fandt, at det daværende forbud ikke havde den fornødne hjemmel.

* Kommuner kan oprette lokalplejehjem

Fra 1. januar får kommunerne mulighed for at etablere lokalplejehjem. Denne type plejehjem skal frisættes fra kommunens politikker og krav og have samme frihedsgrader som private friplejehjem. Det betyder, at lokalplejehjem blandt andet får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser - for eksempel mere rengøring eller bad - til beboerne, hvilket kommunale plejehjem ikke har mulighed for i dag. Lokalplejehjem skal etableres som aktieselskaber og styres af professionelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalmiljøet og det lokale erhvervsliv.

* Tunge lastbiler skal betale vejafgift

Fra 1. januar 2025 skal der betales vejafgift af lastbiler, efter hvor langt de kører i Danmark, og hvor meget CO2 de udleder. Det gælder lastbiler på 12 ton og derover. Det er regeringens intention, at vejafgiften fra 1. januar 2027 skal gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover også.

* Nye regler sikrer børn af rugemødre

Et bredt politisk flertal blev tidligere på året enige om at lave reglerne om, så børn født af rugemødre i udlandet fremover hurtigere får en juridisk tilknytning til begge deres forældre. I dag er det kun barnets biologiske far, der automatisk får tildelt forældreskabet. Barselsloven ændres også, så forældre, der får børn ved surrogataftaler, får ret til fravær og barselsdagpenge fra barnets fødsel. Reglerne træder i kraft 1. januar 2025. Skal reglerne være gældende for et par, der benytter sig af en rugemor, er det et krav, at minimum en af dem er en biologisk forælder. Derudover skal der være en skriftlig erklæring fra rugemoren om, at hun afsiger sit forældreskab.

Kilder: Færdselsstyrelsen, Ritzau, Beskæftigelsesministeriet, Fødevarestyrelsen, DR, Justitsministeriet, Altinget, Sikkerhedsstyrelsen, Motorstyrelsen, Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

/ritzau/

Basel, 12/05/2025 - 08:00

Fuldt fokus på Eurovision: Jeg har verdens bedste bagland

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Venner og familie står klar, så Danmarks grandprixstjerne Sissal kan shine på scenen i Eurovision.

Det kan godt være, at Danmarks Eurovision-deltager, Sissal, synger alene på scenen. Men bag hende står et hav af hænder.

- Jeg har verdens bedste, ressourcestærke bagland, som jeg kan bede om, siger Sissal og fortsætter:

- Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg håndterer Eurovision med at være mor, og svaret er, at det er et rigtig godt bagland. Jeg er meget privilegeret. Så jeg kan ikke sige, at alle kan gøre det her. Jeg kan, fordi jeg har et kæmpe netværk bag mig.

Mens Sissals færøske familie ankommer onsdag for at heppe, inden hun skal synge sin skæbnesang, "Hallucination", i torsdagens semifinale i årets internationale melodigrandprix, er hendes to små børn dog rejst fra Basel i Schweiz igen.

Den lille familie bor til daglig i København.

- Det ville blive for travlt for dem at være her, når Eurovision går i gang, og de ville overhovedet ikke kunne se mig. Så de har været her tre dage inden, og det har været virkeligt, virkelig dejligt og fantastisk, fortæller Sissal.

De kommende tre dage frem til semifinalen skal de sidste detaljer på plads, for der venter Sissal en stor opgave, når hun skal forsøge at synge Danmark til en plads i finalen.

Sådan en har Danmark ikke stået i siden 2019, og Danmark er dermed det land, der har misset finalen flest gange i streg.

- Jeg håber, at vi er i stand til at ændre det i år. Jeg krydser virkelig, virkelig fingre for det, lyder det fra Sissal.

37 lande stiller op i årets Eurovision. Derfor afvikles konkurrencen over to semifinaler henholdsvis tirsdag 13. maj og torsdag 15. maj inden den grande finale 17. maj.

Seks lande er automatisk kvalificeret til finalen. Det er Italien, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Frankrig, da de betaler den største del af gildet, samt sidste års vinderland, som denne gang er Schweiz.

/ritzau/

Læs Mere >>

Basel, 12/05/2025 - 06:00

Eurovision øger omsorgen for deltagerne efter sidste års skandaleshow

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Konflikter og geopolitiske spændinger gennemsyrede sidste års Eurovision. Det skal ikke ske igen.

Eurovision vender tilbage til Schweiz. Men meget er forandret, siden alpelandet var vært ved verdens første grandprix i 1956.

Efter sidste års kaotiske kulisse i Malmø Arena i Sverige, hvor geopolitiske spændinger og knas mellem deltagere og produktionen gennemsyrede showet, har arrangørerne indført et adfærdskodeks og en omsorgsprotokol.

- Der har ikke været ret mange steder, hvor deltagerne har kunnet opholde sig, hvis de har haft brug for at være for sig selv, lyder det fra journalist Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret Eurovision for DR.

Få timer inden finalen sidste år blev Hollands deltager diskvalificeret.

Han havde udført en bevægelse og ramt en fotografs kamera i irritation over at blive filmet, da han forlod scenen efter semifinalen.

Derfor vil der være kamerafrie zoner. Derudover afholdes der færre pressekonferencer.

Arrangørerne lukker simpelthen ned for at undgå problemer som sidste år, lyder det fra Carsten Nilsson, der er medstifter af fanmediet Eurosong.dk og i år skal til sit 18. Eurovision.

- Vi så også kaotiske scener under finalen, hvor der blev buhet højlydt af supervisoren for det hele, Martin Österdahl, siger Carsten Nilsson.

Før finalen var der tvivl om, hvor mange der egentlig ville stille op, for flere lande overvejede angiveligt at trække sig, heriblandt Irland.

Den irske delegation var også rasende på det israelske public service-medie KAN, fordi kanalens kommentator havde advaret seere om, at der ville være sort magi og sataniske symboler på scenen under Irlands optræden.

At Israel overhovedet deltog i Eurovision affødte stærke propalæstinensiske reaktioner grundet krigen i Gaza.

Sikkerhedsopbuddet var stort. De svenske myndigheder blev assisteret af både dansk og norsk politi.

I år er sikkerhedsniveauet, som det plejer, lyder det fra Ole Tøpholm.

- I alle de år, jeg har været med til grandprixet, har der altid været en eller anden politisk debat på sidelinjen. Men det ville også være mærkeligt, hvis der ikke var det, fordi Eurovision jo er en del af nutiden, siger han.

Sidste år måtte publikum ikke medbringe palæstinensiske flag.

Det må de i år.

European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har indført en ny flagpolitik. Alle flag må vaje i St. Jakobshalle. Så længe de ikke strider imod schweizisk lov.

For deltagerne er reglerne dog anderledes.

De må kun flage med flaget fra det land, de stiller op for. Det betyder, at Danmarks Eurovision-håb, Sissal fra Færøerne, kun må have Dannebrog med og ikke det færøske flag.

Sidste år hev schweiziske Nemo et flag for nonbinære op under åbningsceremonien. Det fik dog ikke konsekvenser for sangeren, som vandt Eurovision.

Derfor er det Schweiz, der siger "good evening, Europe", som de også gjorde for 69 år siden.

37 lande stiller op, og Eurovision afvikles derfor over to semifinaler den 13. og 15. maj inden finalen 17. maj.

Sissal skal på scenen 15. maj. Og der har aldrig været længere til tops. Danmark er det land, der har sunget med i flest år uden at nå en finaleplads. Sidst Danmark var med i finalen var i 2019.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/05/2025 - 09:00

FAKTA: Slip af med klædemøllene

* Tøm skuffer og skabe for tøj, støvsug skabet grundigt, eller køb et godkendt insektmiddel mod møl.

* Du kan også prøve at vaske tøjet ved 50 grader eller lægge tøjet i fryseren tre til fire døgn.

* Du kan også forsøge at varme tøjet i ovnen på over 41 grader i over fire timer.

* Hvis dit tøj ikke kan tåle at blive vasket, kan du prøve en kemisk rensning. Samtidig er det en god idé at pakke tøj, du ikke bruger ofte, i tætsluttende poser, da det kan mindske sandsynligheden for møl.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 12/05/2025 - 09:00

Klædemøl æder din yndlingsstrik i stilhed

Eva Rosenqvist/Ritzau Scanpix

Klædemøl lever skjult i mørke skabe og gnaver sig gennem alt fra sweatre til tæpper. Men med nogle enkle greb kan du holde dem på afstand, før de tager over.

Små, næsten usynlige, men med en appetit, der kan ødelægge uldtøjet på ganske få uger.

Larver gemmer sig i tøjet, og de kan lave huller og til tider også spindetråde.

Ifølge en undersøgelse fra Videncentret Bolius foretaget via YouGov havde 5 procent af de adspurgte danskere haft møl i deres hjem i 2023. I hovedstadsområdet var tallet på 12 procent.

Klædemøl er en plage, der kan være svær at få øje på og ganske besværlig at komme af med. Det fortæller Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- Hvis der er huller i tøjet, kan det være klædemøl. De er meget glade for, når tøjets stof er meget naturligt, siger han.

Vær særligt opmærksom på skind, pels og tæpper.

Det er som nævnt ikke de voksne klædemøl, der spiser tøjet, men deres larver.

- Det tøj, man ikke rører særligt ofte, kan ryge bagest i klædeskabet, og lige der kan nullermænd dannes. Her kan klædemøl trives, siger Claus Schultz.

Der er dog også andre forhold, der kan afgøre deres trivsel. Klædemøl har det nemlig værre i kulde og tørke, samt hvis temperaturen stiger til 32-33 grader.

- Hvis man er nervøs for, at ens beklædningsdel har klædemøl, kan man lægge den i en pose, som man lægger i fryseren tre til fire dage. Her vil æggene og larverne dø, og dermed kan man standse dem, siger han og fortsætter:

- Det handler om at finde epicentret. Hvis der er en trøje bagest i skabet, kan man også prøve at tørretumble den, hvis den kan holde til det.

Samtidig er det godt at give områderne, der har været påvirket af klædemøl, en omgang rengøring.

- Det kan være rart at få alt tøj ud af klædeskabet og støvsuge alle kanter. Man skal samtidig støvsuge hyldebærere, da de kan danne larvekamre for klædemøl. Det er bedre end at tørre af med en klud, da det er godt med en tør rengøring, siger Claus Schultz.

Hvis støvsugningen ikke kan holde klædemøl væk, og det heller ikke hjælper at have for eksempel tøj i tætlukkede beholdere, så kan man prøve endnu stærkere midler.

Det kan indebære insektmidler. Her skal man dog undersøge, at det er et middel, der er godkendt af Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek