Basel, 12/05/2025 - 06:00
Eurovision øger omsorgen for deltagerne efter sidste års skandaleshow
Konflikter og geopolitiske spændinger gennemsyrede sidste års Eurovision. Det skal ikke ske igen.
Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Eurovision vender tilbage til Schweiz. Men meget er forandret, siden alpelandet var vært ved verdens første grandprix i 1956.
Efter sidste års kaotiske kulisse i Malmø Arena i Sverige, hvor geopolitiske spændinger og knas mellem deltagere og produktionen gennemsyrede showet, har arrangørerne indført et adfærdskodeks og en omsorgsprotokol.
- Der har ikke været ret mange steder, hvor deltagerne har kunnet opholde sig, hvis de har haft brug for at være for sig selv, lyder det fra journalist Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret Eurovision for DR.
Få timer inden finalen sidste år blev Hollands deltager diskvalificeret.
Han havde udført en bevægelse og ramt en fotografs kamera i irritation over at blive filmet, da han forlod scenen efter semifinalen.
Derfor vil der være kamerafrie zoner. Derudover afholdes der færre pressekonferencer.
Arrangørerne lukker simpelthen ned for at undgå problemer som sidste år, lyder det fra Carsten Nilsson, der er medstifter af fanmediet Eurosong.dk og i år skal til sit 18. Eurovision.
- Vi så også kaotiske scener under finalen, hvor der blev buhet højlydt af supervisoren for det hele, Martin Österdahl, siger Carsten Nilsson.
Før finalen var der tvivl om, hvor mange der egentlig ville stille op, for flere lande overvejede angiveligt at trække sig, heriblandt Irland.
Den irske delegation var også rasende på det israelske public service-medie KAN, fordi kanalens kommentator havde advaret seere om, at der ville være sort magi og sataniske symboler på scenen under Irlands optræden.
At Israel overhovedet deltog i Eurovision affødte stærke propalæstinensiske reaktioner grundet krigen i Gaza.
Sikkerhedsopbuddet var stort. De svenske myndigheder blev assisteret af både dansk og norsk politi.
I år er sikkerhedsniveauet, som det plejer, lyder det fra Ole Tøpholm.
- I alle de år, jeg har været med til grandprixet, har der altid været en eller anden politisk debat på sidelinjen. Men det ville også være mærkeligt, hvis der ikke var det, fordi Eurovision jo er en del af nutiden, siger han.
Sidste år måtte publikum ikke medbringe palæstinensiske flag.
Det må de i år.
European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har indført en ny flagpolitik. Alle flag må vaje i St. Jakobshalle. Så længe de ikke strider imod schweizisk lov.
For deltagerne er reglerne dog anderledes.
De må kun flage med flaget fra det land, de stiller op for. Det betyder, at Danmarks Eurovision-håb, Sissal fra Færøerne, kun må have Dannebrog med og ikke det færøske flag.
Sidste år hev schweiziske Nemo et flag for nonbinære op under åbningsceremonien. Det fik dog ikke konsekvenser for sangeren, som vandt Eurovision.
Derfor er det Schweiz, der siger "good evening, Europe", som de også gjorde for 69 år siden.
37 lande stiller op, og Eurovision afvikles derfor over to semifinaler den 13. og 15. maj inden finalen 17. maj.
Sissal skal på scenen 15. maj. Og der har aldrig været længere til tops. Danmark er det land, der har sunget med i flest år uden at nå en finaleplads. Sidst Danmark var med i finalen var i 2019.
/ritzau/
