Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/03/2025 - 08:00

Dansk skuespiller i opgør med sit ætsende selvhad

Skuespilleren Mathilde Norholt deltog i TV 2-programmet "Shaolin" med en tonstung bagage, der åbnede sig under optagelserne.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Skuespilleren Mathilde Norholt tog fuldstændig flosset til Sydkorea for at lade sig undervise af to autentiske shaolinmunke i TV 2-programmet "Shaolin" sammen med otte andre kendisser.

- Jeg var så plukkemoden og havde intet at miste. Og i dag føler jeg virkelig, jeg har vundet det hele, lyder det fra hende.

Mathilde Norholt rejste afsted med en tonstung bagage af selvhad og selvbebrejdelser.

Især hendes jobsituation havde presset hende ned i en spiral af destruktive tanker.

Den autodidakte skuespiller har medvirket i serier som "Klovn", "2900 Happiness" og DR's dramakomedieserie "Lykke" samt i Anders Matthesen-filmen "Sorte kugler" og indtaget Jennifer Greys ikoniske rolle som Baby i musicalopsætningen af "Dirty Dancing". Men der er langt mellem rollerne, fortæller hun.

Der er cirka 2400 medlemmer i Dansk Skuespillerforbund - blot et fåtal er fastansatte, anslår Mathilde Norholt.

Det har givet hende følelsen af ikke at være god nok og at være ekskluderet.

Oveni er hun martret af et skrøbeligt selvværd, hvor en lille dum detalje kan føre en dominoeffekt af dårlige tanker med sig.

- Vi er med et godt, gammelt dansk ord daglejere, og det er desværre sådan, at hvis du ikke står på et set eller en scene, så har du ikke noget arbejde. Det gælder høj som lav, siger hun og fortsætter:

- Jeg har talt med store kanoner i branchen, og der er SÅ lidt at lave. Og det er klart, at hvis dit levebrød er truet, så begynder du at tænke: "Fuck!".

Mathilde Norholt har forsøgt at gardere sig. Ved siden af skuespillet er hun også fødselsterapeut, og så coacher og underviser hun i performance. Men det er en udfordring at brande sig selv og hele sin palet.

- Det er sindssygt svært at trække sig selv op hver eneste dag, som Mathilde Norholt beskriver det.

Al bagagen, som tyngede hende, sprang op under optagelserne af "Shaolin" og væltede ud under en af meditationssessionerne.

Her fortalte hun dybt berørt, at hun lider af et ætsende selvhad.

Heldigvis forlod hun templet i Sydkorea lettere, end da hun ankom.

- Der er meget, jeg har arbejdet med privat. Men det her var ligesom den sidste brik, der manglede, fortæller Mathilde Norholt.

- Jeg har det meget bedre på grund af turen – og så har jeg også fået lov til at instruere en kortfilm, og det er jeg rigtig stolt af. Lige nu afventer den svar fra nogle filmfestivaler rundt omkring i Europa, og det giver mig også noget, siger hun og fortsætter:

- Før jeg tog afsted til Sydkorea, følte jeg, at karrieren var slut! Nu føler jeg lidt mere, at det hele ligger åbent, og så må jeg selv finde ud af, hvilken vej jeg går. Det har jo i virkeligheden ikke ændret supermeget, men det er, fordi det har ændret sig heroppe, siger hun og peger på sit hoved.

Nøglen har været at tale pænere til sig selv. Og det har været vigtigere end alt andet, fortæller Mathilde Norholt. Vigtigere end hvordan hendes arbejdsliv bliver, om hun får en kæreste, eller om hun når at få flere børn, som skuespilleren, der har en datter fra et tidligere forhold, beskriver det i programmet.

- For mig som mor var det at føde mit barn helt sikkert på førstepladsen over store oplevelser i mit liv - jeg vil faktisk sige, at "Shaolin" er på andenpladsen, siger hun helt nøgternt nu.

- Jeg har stadig dage, hvor jeg bliver ked af det eller berørt. Men jeg ryger ikke derned, hvor det bliver sådan forkrøblet. Det stagnerer heller ikke mere. Det er blevet ufarligt på en eller anden måde. Det er bare en følelse, og jeg kan bedre give slip.

Næste afsnit af "Shaolin" kan ses på TV 2 og TV 2 Play mandag.

/ritzau/

Paris, 01/04/2025 - 20:56

Kongen ser Notre Dame som eksempel på modstandsdygtighed

Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix

Genopbygning af franske Notre Dame, der brændte i 2019, er ifølge kongen en god påmindelse for hele Europa.

Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.

- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kær", når det er nødvendigt.

- Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

På statsbesøgets sidste dag, onsdag, er kongeparret inviteret til rundvisning i den mere end 860 år gamle Notre Dame, der genåbnede i december sidste år.

Her vil der særligt være fokus på det omfattende restaureringsarbejde, katedralen har gennemgået, siden den ødelæggende brand i 2019.

Kongen har generelt på besøget lagt vægt på det stærke samarbejde og fællesskab, der er imellem Danmark og Frankrig.

- Danskere og franskmænd komplementerer hinanden og deler de samme grundlæggende værdier. Vi værdsætter frihed og demokrati. Vi stræber efter de samme mål, selv hvis nogen af os insisterer på at gå egne veje, siger kong Frederik i talen.

Han hæfter sig ved, at franskmænd har en stolthed i at tage alternative veje.

- Det må jeg erkende, at jeg kan relatere til. Nogle vil måske kalde det stædighed, men i virkeligheden er det oprør mod konformitet - en hyldest til opfindsomhed, siger kongen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 01/04/2025 - 20:32

Kongen ser Notre Dame som eksempel på modstandsdygtighed

Genopbygning af franske Notre Dame, der brændte i 2019, er ifølge kongen en god påmindelse for hele Europa.

Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.

- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kær", når det er nødvendigt.

- Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 01/04/2025 - 08:00

FAKTA: Gør det nemt for reparatøren

* Klæd reparatøren godt på, inden han eller hun kommer ud til dig for at fikse vaskemaskinen eller en anden hvidevare.

* Sørg for at oplyse modelnummeret på hvidevaren, så teknikeren er forberedt på, hvilken maskine der er tale om.

* Viser tørretumbleren eller vaskemaskinen en fejlkode, er det også en god idé at oplyse den til teknikeren, når du ringer til ham eller hende.

* Husk at fortælle om alle fejlene. Fortæl for eksempel, hvis maskinen ikke er blevet afkalket længe. Jo mere info, jo bedre.

Kilde: Peter Vestergaard, indehaver af Vestergaards Hvidevarer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 01/04/2025 - 08:00

Red din skrantende vaskemaskine med nyt fradrag

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra i år og frem til 2027 inkluderer servicefradraget reparationer af hvidevarer, så færre af dem havner for tidligt på genbrugspladsen.

Ofte skal der få reparationer til for at få din gamle vaskemaskine til at virke optimalt igen, og som noget nyt kan du få rabat på det arbejde gennem servicefradraget.

Men det er der ikke ret mange, der udnytter, fortæller Peter Vestergaard, der er indehaver af firmaet Vestergaards Hvidevarer i Hobro.

- Vi oplever, at folk ikke er klar over fradraget, så vi gør en dyd ud af at gøre dem opmærksomme på det, siger han.

Reparationer af hårde hvidevarer er omfattet af servicefradraget fra i år og frem til 2027. Målet med den nye ordning er at reducere antallet af køleskabe, frysere og opvaskemaskiner, der havner på landets genbrugspladser.

Sidste år viste tal fra Coop Analyse, at danskerne kasserer omkring en halv million hvidevarer om året, og næsten hver tredje af dem virker stadig.

- Jeg vil også skyde på, at halvdelen af hvidevarerne, der bliver smidt væk, fordi de er i stykker, sagtens ville kunne laves for små penge, lyder det fra Peter Vestergaard.

En typisk reparation på en vaskemaskine eller opvaskemaskine er en udskiftning af varmelegemet. Det koster ofte et sted mellem et par hundrede og tusind kroner, fortæller Peter Vestergaard.

Andre gange er det noget så simpelt som en rensning af en blokeret pumpe eller et tilstoppet filter, der skal til, for at maskinen kører som smurt igen.

- For en stor procentsats af de opgaver, vi kommer ud til, er maskinen gået i stykker på grund af mangel på vedligehold, siger Peter Vestergaard.

Hyrer du en reparatør til at fikse dine hvidevarer, giver det nye servicefradrag helt konkret mulighed for at få fradrag på reparatørens arbejdsløn. Det er i den forbindelse et krav, at du hyrer et momsregistreret firma, fortæller Tine R. Sode, der er fagekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Så får du en regning fra ham, hvor der står, hvor mange timer, han har brugt på reparationen, og det er kun de timer, du kan få fradrag for, siger hun og understreger, at det derfor er vigtigt, at regningen adskiller prisen for materialer og prisen for arbejdstiden.

Du får fradraget med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at du skal betale regningen, før du beder om fradrag.

Her siger reglerne, at du skal betale den elektronisk og ikke med kontanter, så der er fuld klarhed over pengeoverførslen.

Når regningen er betalt, sender du den til Skat. Det gør du ganske nemt ved at trykke på en knap inde på Skats hjemmeside under din forskudsopgørelse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek