Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Randers, 27/10/2025 - 06:00

Filminstruktør modtager kongeparrets pris for sit mod

Kronprinsparrets Priser er ændret til Kongeparrets Priser og der er samtidig føjet en ny pris til showet.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Med tronskiftet i 2024 blev Kronprinsparrets Priser til Kongeparrets Priser, der mandag bliver uddelt for første gang. Uddelingen foregår i Ridehuset på Værket i Randers, hvor kongeparret er værter.

Der uddeles tre priser, der fokuserer på henholdsvis socialt arbejde, kunst samt kultur og fællesskaber.

Filminstruktøren og manuskriptforfatteren Christina Rosendahl modtager Kulturprisen, mens Socialprisen går til nonprofitorganisationen Code of Care.

Grønne Nabofællesskaber, der er et initiativ til at udbrede grøn omstilling i lokalsamfundet, modtager den nye pris, kaldet Fællesskabsprisen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bikubenfonden, der samarbejder med DR og kongehuset om Kongeparrets Priser.

Christina Rosendahl modtager prisen for "sit kunstneriske mod til at eksperimentere og samarbejde på nye måder i sine filmproduktioner", fremgår det af pressemeddelelsen.

Hun var blandt andet instruktør på filmen "Fuld af kærlighed" fra 2024, som hun fik Årets Instruktør for ved Robert Prisen tidligere i år.

Filmen, der skildrer en middelklassefamilie, hvor faren drikker for meget, tager afsæt i Christina Rosendahls egen opvækst.

Code of Care hjælper erhvervslivet med at ansætte mennesker med særlige arbejdsbehov og forskellige arbejdsevner.

Organisationen, der blev stiftet i Holstebro i 2011, modtager Socialprisen for "at inspirere til at tage ansvar og bygge bro mellem virksomheder og kommuner".

Siden Code of Care's begyndelse har nonprofitorganisationen haft partnerskab i 22 kommuner, og over 3000 personer er kommet i job.

Grønne Nabofællesskaber har 47.000 personer i mere end 300 lokale fællesskaber, som har et ønske om en grønnere fremtid.

Initiativtager Bent Mariager startede Grønne Nabofællesskaber i 2020, da han ville udbrede grøn omstilling i sit lokalsamfund. Formålet var inspiration til grønne løsninger i hverdagen.

Grønne Nabofællesskaber modtager Kongeparrets Fællesskabspris for "at vise vejen til lokale og nære fællesskaber".

Prisuddelingen blev oprindeligt givet som en bryllupsgave af Bikubenfonden, da kongeparret blev gift i 2004. Frem til 2023 blev 61 priser uddelt under titlen Kronprinsparrets Priser.

Der blev i 2024 ikke uddelt nogen priser. I stedet blev det fejret, at det var 20 år siden, prisen var blevet stiftet.

Det er en rådgivende komité, der giver input til, hvem der skal modtage de tre priser.

Prismodtagerne får en statuette og 500.000 kroner, der skal bruges til det arbejde, prismodtageren er blevet hædret for.

Desuden får modtageren et forløb med Bikubenfonden til en værdi af 300.000 kroner, der er målrettet udbredelsen af prismodtagerens arbejde.

Showet kan ses på DR1 og DRTV 1. november, mens der udsendes en optakt om prismodtagerne mandag.

/ritzau/

Læs Mere >>

Bangkok, 26/10/2025 - 10:58

Et år lang begravelsesceremoni er begyndt for Thailands Sirikit

Chanakarn Laosarakham/Ritzau Scanpix

Thailands tidligere dronning Sirikits lig skal ligge lit de parade i et år, hvorefter det bliver kremeret.

To dage efter at Thailands tidligere dronning Sirikit døde i en alder af 93 år, er en et år lang begravelsesceremoni begyndt.

Søndag skal den tidligere dronnings lig transporteres fra hospitalet Chulalongkorn til det kongelige palads The Grand Palace i hovedstaden Bangkok.

Her skal dronningen ligge lit de parade - ceremoniel fremvisning - i et år, hvorefter hendes lig vil blive kremeret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sirikit var enke til kong Bhumibol Adulyadej, som var Thailands længst regerende monark og sad på tronen i 70 år, indtil han døde i 2016.

Kong Maha Vajiralongkorn, som er deres søn, overtog posten og blev kronet i 2019.

Sirikit har holdt sig fra offentlighedens søgelys, efter at hun fik et slagtilfælde i 2012.

Ifølge AFP har hun haft flere forskellige sygdomme, siden hun blev indlagt i 2019 - blandt andet en blodinfektion tidligere på måneden.

Søndag har hundredvis af mennesker klædt i sort fundet vej til The Grand Palace, hvor de ærer portrætter, der afbilder dronningen.

Ligeledes er tv-nyhedsværter iført sort tøj, og farverne på flere mediers hjemmesider har skiftet til sort-hvid.

Derudover er indbyggerne blevet bedt om at klæde sig i afdæmpede farver og skære ned på offentlige festlige begivenheder i 90 dage, skriver AFP.

Sirikit blev født Sirikit Kitiyakara i 1932 - samme år som Thailand fik forfatningsmæssigt monarki. Hun var datter af Thailands daværende ambassadør i Frankrig, og hun voksede op i et rigt og privilegeret hjem.

Sirikit mødte Bhumibol, som i perioder af sin opvækst boede i Schweiz, da hun selv boede i Paris, hvor hun studerede musik og sprog.

Parret blev forlovet i 1949 og blev et år senere gift i Thailand, da Sirikit var 17 år gammel.

Ud over sin søn, kong Maha Vajiralongkorn, efterlader Sirikit sig også tre døtre.

Hun blev ifølge AFP omtalt som "Nationens Moder", og hendes fødselsdag blev udpeget som mors dag.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/10/2025 - 07:00

FAKTA: Hvad med katten?

* Katte er forskellige, når det gælder søvnrutiner. Nogle er mere nataktive end andre, og en meget nataktiv kat skaber nok mere ravage i soveværelset end ro og hyggelig spinden.

* Hvis huset har en kattelem, hvor katten kan gå ind og ud, som den vil, kan du risikere, at katten midt om natten slæber et bytte ind, som den gerne vil vise dig. Ligesom hunde kan katte også bringe skidt, flåter og lopper med op i sengen.

* Det er muligt at lære en kat at sove i sengen - især hvis den får lov, fra den er killing.

* Alternativt kan du lave en soveplads til katten i nærheden af sengen, så katten kan være tæt på uden at ligge helt oppe på hovedpuden.

Kilde: Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 27/10/2025 - 07:00

Fido i sengen kan gavne helbredet

Monika Skolimowska/Ritzau Scanpix

Forskning peger på flere sundhedseffekter for både ejer og hund, hvis de to sover sammen om natten.

Du har intet at skamme dig over, hvis du hver nat luner dig ved en levende, lodden varmedunk. Når du lader Fido sove i sengen sammen med dig, gør du nemlig højst sandsynligt dit helbred en tjeneste.

Det fortæller Anders Kofoed, der er evolutionsbiolog og medforfatter til bogen "Verdens vildeste venskab", der udforsker båndet mellem hund og menneske. Og netop det at sove tæt sammen knytter den forbindelse.

- Når båndet er stærkt, nedsætter det angst og stress både hos mennesket og hunden, og for mennesket ved vi i hvert fald, at det er positivt i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, siger Anders Kofoed og forklarer, at det tætte bånd kan måles helt fysisk.

Forskning viser, at hund og ejer synkroniserer hjerterytme - hjerterne slår altså i takt. Det er også påvist, at hjernerne tuner ind på hinanden, så de så at sige kommer på bølgelængde.

- Det er benhård videnskab. Men den effekt får man selvfølgelig kun, så længe begge sover godt, pointerer evolutionsbiologen.

Ud over at søvnkvaliteten skal være i top, og det derfor ikke nytter noget, hvis du har en hund, der karter rundt i dynerne hele natten, er det sundhedsmæssigt også værd at være opmærksom på hygiejne.

Sådan lyder det fra Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

- At sove sammen med hunden kan være skønt, men en hund slæber alt muligt med sig fra naturen med op i sengen, så den samlede sum af allergener stiger. Så har man tendens til allergi, kan det være uhensigtsmæssigt at have hunden i sengen, siger hun og tilføjer, at hunden også kan have flåter og lopper på sig.

Uanset hvad er det en god idé ofte at kogevaske sengetøjet og måske have et ekstra tæppe, som hunden ligger på, oven på dynen, siger hun.

Sover hunden ikke i sengen, kan du opnå det tætte fysiske bånd på andre måder, understreger både Anders Kofoed og Lise Lotte Christensen. Det kan for eksempel være ved at tage en lur med hunden i sofaen.

- Jeg kender også nogle, som ikke har hund i møblerne, men så ruller de en blød yogamåtte ud på gulvet og nogle dejlige tæpper og lægger sig ned for at putte med hunden, fortæller hun.

Ifølge Anders Kofoed kan du også blot sidde tæt op ad din hund, og så sker der noget helt magisk, når du kigger den dybt i øjnene.

- Det er dér, vi får den største synkronisering af oxytocin, hvor både din krop og hundens krop vil udløse det her hormon, der styrker båndet mellem jer. Så kig din hund dybt i øjnene, mens du sidder tæt på den, så vil du få den samme positive effekt, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek