Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/07/2025 - 14:43

Tennisstjerne forlovet med dansk-italiensk skuespiller

Venus Williams bekræfter ifølge flere medier, at hun skal giftes med skuespilleren Andrea Preti, som har rødder i Danmark.

Scott Taetsch/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Den amerikanske tennisstjerne Venus Williams har en kærlig forbindelse til Danmark.

Hun skal nemlig giftes med den dansk-italienske skuespiller Andrea Preti.

Det bekræftede Venus Williams på et pressemøde natten til onsdag dansk tid i forbindelse med en WTA Tour-turnering i USA's forbundshovedstad, Washington D.C, hvor hun sikrede sig sin første sejr på tennisbanen i 16 måneder.

Det skriver Se og Hør, der henviser til artikler fra de internationale medier The Sun og People.

- Min forlovede er her, og han opmuntrede mig virkelig til at blive ved med at spille, lød det blandt andet fra 45-årige Venus Williams på pressemødet, hvor 37-årige Andrea Preti var til stede på sidelinjen.

Ifølge Se og Hør begyndte rygterne om deres forhold at spire i sommeren sidste år, hvor parret blev spottet på en ferie i Italien.

I begyndelsen af 2025 blussede spekulationerne om en mulig forlovelse op, da Venus Williams blev set med en glimtende diamantring på fingeren.

People skriver, at Andrea Preti er født i Danmark, og at han tilbragte det meste af sin barndom her, før han flyttede med sin familie til Italien.

Han arbejdede i flere år som model og har siden opbygget en karriere som skuespiller og producer. Han har blandt andet medvirket i flere italienske tv-serier.

På Andrea Pretis instagramprofil angiver han sig selv som værende halvt dansk og halvt italiensk, og et opslag fra sidste år viser en billedserie fra en tur til København, hvor han kalder Danmark for sit hjemland.

Venus Williams har gennem karrieren vundet syv grand slam-titler i single - fem titler ved Wimbledon og to ved US Open.

Derudover er det blevet til 14 grand slam-titler i double sammen med lillesøsteren Serena Williams.

I nat dansk tid vendte Venus Williams tilbage til tennisbanen efter mange måneders fravær og vandt 6-3, 6-4 over landsmanden Peyton Stearns.

Dermed spillede hun sig videre til anden runde ved WTA Tour-turneringen i Washington D.C.

/ritzau/

London, 24/07/2025 - 03:26

Voksmuseum hædrer Taylor Swifts rekordturné med 13 nye voksfigurer

Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix

Madame Tussauds kalder 13 nye voksfigurer af Taylor Swift for museets mest ambitiøse projekt til dato.

13 nye voksfigurer af den succesrige amerikanske sanger Taylor Swift vil i den kommende tid blive udstillet på et udvalg af Madame Tussauds 22 museer.

Det oplyste voksmuseet i en pressemeddelelse onsdag.

Lanceringen af figurerne er - ifølge Madame Tussauds - museets største og mest ambitiøse projekt nogensinde.

Voksfigurerne er alle inspireret af Swifts kostumer under Eras Tour, der er blevet vurderet til den mest indbringende turné til dato.

Turnéen strakte sig over mere end halvandet år og blev afrundet i december 2024. Den indbragte et godt stykke over to milliarder dollar.

- Madame Tussauds markerer denne arv ved at forevige ikoniske øjeblikke fra den historiske turné for fans over hele verden, skriver voksmuseet i pressemeddelelsen.

I mere end et år har 40 af museets kunstnere arbejdet på figurerne af popdronningen.

- Dette her er det mest ambitiøse projekt i Madame Tussauds 250 år lange historie, og det føles helt rigtigt at fremhæve Taylor Swifts stjernestatus, siger Danielle Cullen, der er museets ledende figurstylist, til AFP.

To af de nye voksfigurer vil blive udstillet i Storbritannien - en på museet i London og en på museet i Blackpool.

Yderligere ti af figurerne vil permanent blive udstillet på Madame Tussauds museer i Amsterdam, Berlin, Budapest, Hongkong, Las Vegas, Los Angeles, Nashville, New York, Orlando og Sydney.

Den sidste af figurerne vil ikke få en permanent placering, men vil i stedet løbende få en ny lokation. I første omgang udstilles den på museet i Shanghai.

Den første af figurerne udstilles på museet i London. Her kan swifties, som Taylor Swifts fans kaldes, og øvrige museumsgæster fra og med fredag få figuren at se.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 24/07/2025 - 03:05

Voksmuseum hædrer Taylor Swifts rekordturné med 13 nye voksfigurer

Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix

Madame Tussauds kalder 13 nye voksfigurer af Taylor Swifts for museets mest ambitiøse projekt til dato.

13 nye voksfigurer af den amerikanske sanger Taylor Swift vil i den kommende tid blive udstillet på et udvalg af Madame Tussauds 22 museer.

Det oplyste voksmuseet i en pressemeddelelse onsdag.

Lanceringen af de 13 figurerne er - ifølge Madame Tussauds - museets største og mest ambitiøse projekt nogensinde.

Voksfigurerne er alle inspireret af Swifts kostumer under Eras Tour, der er blevet vurderet til den mest indbringende turné til dato.

Turnéen blev afrundet i december 2024 og indbragte et godt stykke over to milliarder dollar.

- Madame Tussauds markerer denne arv ved at forevige ikoniske øjeblikke fra den historiske turné for fans over hele verden, skriver voksmuseet i pressemeddelelsen.

I mere end et år har 40 af museets kunstnere arbejdet på figurerne.

- Dette her er det mest ambitiøse projekt i Madame Tussauds 250 år lange historie, og det føles helt rigtigt at fremhæve Taylor Swifts stjernestatus, siger Danielle Cullen, der er museets ledende figurstylist, til AFP.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 23/07/2025 - 08:00

FAKTA: Danmark som cykelnation

* Danmark er det land, der cykler næstmest i verden - kun overgået af Holland.

* 67 procent af danskerne har en cykel.

* Det er unge mellem 18 og 29 år, der tager flest ture på jernhesten.

* 41 procent af turene på cykel er til eller fra arbejde og uddannelse.

* Ture i fritiden står for 32 procent af danskernes ture. 25 procent er ærindeture. Og de sidste to procent er erhvervsture.

* Mænd og kvinder cykler næsten lige meget. Kvinderne står for 51 procent af turene og mændene 49 procent.

Kilder: Den Nationale Transportvaneundersøgelse 2022-2024 og Cyklistforbundet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 23/07/2025 - 08:00

Mekanikerens råd: Disse ting kan du sagtens selv fikse på din cykel

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Med hjælp fra YouTube kan du kaste dig ud i at vedligeholde og ordne flere ting på din cykel, men kend dine begrænsninger.

Når solen skinner, finder mange danskere cyklen frem. Racercykler, mountainbikes og bycykler triller lystigt på de danske veje.

Mere kørsel betyder også mere slid på og vedligehold af jernhesten.

Men er du lidt fiks på fingrene, kan du sagtens spare penge på mekanikerregningen, forklarer Jens Hoseassen. Han er næstformand i brancheorganisationen Danske Cykelhandlere og indehaver af Fri Bikeshop i Nyborg.

Det er først og fremmest vigtigt at sørge for, at du har en velsmurt kæde, siger Jens Hoseassen.

Ved cykelforhandleren kan du købe en kædeslidmåler, som måler, hvor slidt kæden er.

- Det er smart, så man kan vedligeholde kæden, inden den begynder at slide på klinger og kassette. Alt efter hvor meget snilde du har, kan du sagtens skifte både kæde og tandhjul på for eksempel en racercykel eller mountainbike, siger han.

I sin butik oplever Jens Hoseassen ofte samme scenarie i forhold til punkteringer.

- En kunde kommer ind og siger: Min mand har lappet min cykel i weekenden, og nu hopper den, fortæller han.

Ifølge fagmanden er der nogle teknikker, du sagtens selv kan lære, og som er gode at kende, så du ikke skal forbi cykelhandleren hver gang.

- Når du skifter eller lapper en slange, er det vigtigt at trykke op på ventilen hele tiden, når du krænger dækket på igen, så du undgår hoppen, uddyber han.

Det er desuden en god idé at tjekke dækket indvendigt, så man kan finde årsagen til, at det er punkteret, understreger Jens Hoseassen.

De fleste cykelværksteder skifter slangen, hvis du har en punktering, forklarer cykelmekaniker og rådgiver for Cyklistforbundet Magnus Lindhart.

- Men det er bedre for miljøet, at du genbruger slangen, hvis den ikke er blevet mør, siger han.

Og skal slangen ikke skiftes, men blot lappes, behøver du ikke nødvendigvis at have hele hjulet af cyklen, hvilket kan være lidt vanskeligt, siger Magnus Lindhart.

Cykelsmeden anbefaler også, at du husker at vaske og smøre din cykel med jævne mellemrum, så du forlænger levetiden.

Der er imidlertid også ting, som de to cykeleksperter vil anbefale, man holder sig fra, hvis man ikke har 100 procent styr på det.

Det gælder blandt andet bremser, understreger Magnus Lindhart.

- En ting er, hvis cyklen ikke kan køre, fordi du ikke har lappet den korrekt - så er det ikke farligere, end at du kan tage bussen. Men hvis cyklen ikke kan bremse, er du både til fare for dig selv og andre, siger han.

Hvis du har en elcykel, bør du også være sikker på mekanikken, inden du reparerer for meget.

- Du risikerer at ødelægge nogle rigtig dyre ting, og så står du med håret i postkassen, siger Magnus Lindhart.

Jens Hoseassen påpeger også, at der vil være nogle, som kommer til kort, hvis cyklen har indvendige gear, der skal fikses.

- Man skal ikke begynde at justere gear og skrue på skruer, man ikke ved, hvad gør. Så risikerer man i værste tilfælde at komme galt afsted.

Begge cykeleksperter peger på, at der findes flere gode videoer på YouTube, hvor du trin for trin kan se, hvordan du vedligeholder og reparerer din cykel.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek