Seks nye naturnationalparker oveni de allerede planlagte 15, der står for et areal på 25.000 hektar.

En ny bynær naturnationalpark ved København samt millioner til marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

Den politiske aftale mandag om den grønne trepart sender millioner af kroner efter større sammenhængende naturområder end hidtil, hvor naturnationalparker har tegnet sig for 0,6 procent af det danske areal.

Bag aftalen står regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Aftalen afsætter 50 millioner kroner til at udvide de 15 udpegede naturnationalparker, så der skabes endnu større sammenhængende naturområder.

Her skal naturen udvikle sig på egne præmisser og med store græssende dyr til at skabe en varieret natur.

- Naturnationalparkerne er afgørende for, at vi kan vende tabet af biodiversitet, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar.

- Med større sammenhængende arealer skaber vi et fundament for, at vores dyre- og planteliv kan få bedre levesteder. Det er arealer, hvor vi genskaber de naturlige moser og vandhuller, udsætter store græssende dyr såsom krondyr og kvæg og gør skoven urørt, siger ministeren.

En bynær naturnationalpark ved Kalvebod Fælled på Amager skal give hovedstadens indbyggere bedre adgang til naturen med græssere som kvæg og heste.

Miljøministeren forhandler netop nu med Folketingets partier om de to første marine naturnationalparker i Danmark. De skal ligge i Øresund og Lillebælt.

Der afsættes yderligere 80 millioner kroner til at genoprette ålegræs og stenrev.

- I alt for mange år har vi udnyttet havets ressourcer uden at tage hensyn til de langsigtede konsekvenser. Det er vores pligt at rette op på den skade, som vi har forårsaget, siger Magnus Heunicke.

Men spørger man Carsten Rahbek, professor i biodiversitet på Københavns Universitet og medlem af Biodiversitetsrådet, er naturnationalparkernes betydning minimal.

- Treparten er primært en kvælstofaftale, mens naturen er ligesom klistret på som et tredje hjul, siger han.

Samtidig peger han dog på, at aftalen handler om en stor omkalfatring af Danmarks areal, hvor man vil have 20 procent beskyttet natur i Danmark.

- Det er ikke nær EU's mål om 30 procent. men det er stadigt langt mere, end man hidtil har talt om i Danmark.

Carsten Rahbek efterlyser en diskussion om, hvad der er "beskyttet natur". Det siger aftalen ikke noget om.

- Det, der står fast er, at man ikke kommer til at lave noget bare lignende for naturen igen de næste 30-40 år. Gør vi som vi plejer og laver en masse små frimærker med lavbundsarealer og skovrejsning hist og pist, vil det ikke hjælpe naturen, siger Rahbek.

Ifølge regeringen er der knap 17 procent beskyttet natur i Danmark. Biodiversitetsrådet siger to procent.

Så hvad der skal kaldes beskyttet natur, bliver ifølge Rahbek altafgørende. Selv med de nye parker vil naturnationalparkerne fylde under en procent af arealet.

- Danmarks hidtidige naturindsats har bestået af frimærkesamlinger og blomsterbede langs motorvejene. Derfor har vi det mindst beskyttede naturareal i hele EU.

Carsten Rahbek kalder trepartens aftale om 20 procent beskyttet natur for et kæmpespring frem.

- Men vi er nødt til at have en fagligt baseret diskussion om beskyttet natur, så vi ikke fremover tæller kirkegårde, landbrug og golfbaner med og spilder en masse penge.

/ritzau

Seks nye naturnationalparker oveni de allerede planlagte 15, der står for et areal på 25.000 hektar.

En ny bynær naturnationalpark ved København samt millioner til marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

Den politiske aftale mandag om den grønne trepart sender millioner af kroner efter større sammenhængende naturområder end hidtil, hvor naturnationalparker har tegnet sig for 0,6 procent af det danske areal.

Bag aftalen står regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Aftalen afsætter 50 millioner kroner til at udvide de 15 udpegede naturnationalparker, så der skabes endnu større sammenhængende naturområder.

Her skal naturen udvikle sig på egne præmisser og med store græssende dyr til at skabe en varieret natur.

- Naturnationalparkerne er afgørende for, at vi kan vende tabet af biodiversitet, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar.

- Med større sammenhængende arealer skaber vi et fundament for, at vores dyre- og planteliv kan få bedre levesteder. Det er arealer, hvor vi genskaber de naturlige moser og vandhuller, udsætter store græssende dyr såsom krondyr og kvæg og gør skoven urørt, siger ministeren.

En bynær naturnationalpark ved Kalvebod Fælled på Amager skal give hovedstadens indbyggere bedre adgang til naturen med græssere som kvæg og heste.

Miljøministeren forhandler netop nu med Folketingets partier om de to første marine naturnationalparker i Danmark. De skal ligge i Øresund og Lillebælt.

Der afsættes yderligere 80 millioner kroner til at genoprette ålegræs og stenrev.

- I alt for mange år har vi udnyttet havets ressourcer uden at tage hensyn til de langsigtede konsekvenser. Det er vores pligt at rette op på den skade, som vi har forårsaget, siger Magnus Heunicke.

Men spørger man Carsten Rahbek, professor i biodiversitet på Københavns Universitet og medlem af Biodiversitetsrådet, er naturnationalparkernes betydning minimal.

- Treparten er primært en kvælstofaftale, mens naturen er ligesom klistret på som et tredje hjul, siger han.

Samtidig peger han dog på, at aftalen handler om en stor omkalfatring af Danmarks areal, hvor man vil have 20 procent beskyttet natur i Danmark.

- Det er ikke nær EU's mål om 30 procent. men det er stadigt langt mere, end man hidtil har talt om i Danmark.

Carsten Rahbek efterlyser en diskussion om, hvad der er "beskyttet natur". Det siger aftalen ikke noget om.

- Det, der står fast er, at man ikke kommer til at lave noget bare lignende for naturen igen de næste 30-40 år. Gør vi som vi plejer og laver en masse små frimærker med lavbundsarealer og skovrejsning hist og pist, vil det ikke hjælpe naturen, siger Rahbek.

Ifølge regeringen er der knap 17 procent beskyttet natur i Danmark. Biodiversitetsrådet siger to procent.

Så hvad der skal kaldes beskyttet natur, bliver ifølge Rahbek altafgørende. Selv med de nye parker vil naturnationalparkerne fylde under en procent af arealet.

- Danmarks hidtidige naturindsats har bestået af frimærkesamlinger og blomsterbede langs motorvejene. Derfor har vi det mindst beskyttede naturareal i hele EU.

Carsten Rahbek kalder trepartens aftale om 20 procent beskyttet natur for et kæmpespring frem.

- Men vi er nødt til at have en fagligt baseret diskussion om beskyttet natur, så vi ikke fremover tæller kirkegårde, landbrug og golfbaner med og spilder en masse penge.

/ritzau

Ris har et naturligt indhold af stoffet arsen, som i større mængder kan være kræftfremkaldende. Du kan reducere mængden af arsen i ris på følgende måder:

* Skyl risene godt, inden du laver mad med dem.

* Lad risene stå i blød i koldt vand et par timer i køleskabet, eller hæld kogende vand over risene, og lad dem stå i blød i 15-30 minutter.

* Du kan også koge risene i for meget vand, ligesom når du koger pasta. Lige inden risene er kogt færdige, hælder du vandet fra og lader gryden stå med låg på i nogle minutter. Du behøver ikke både at sætte ris i blød og koge dem i for meget vand.

* Laver du risengrød ofte, kan du iblødsætte grødrisene i et par timer i køleskabet inden tilberedning.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Ved den sødeste grød kan du tro, at resterne af risengrøden kan blive til et væld af andre sager end de klassiske klatkager.

Her får du tre delikate bud fra Grød-stifter Lasse Skjønning Andersen samt kok og køkkenchef Thomas Thorius.

1) Sprøde vafler.

Anbefalingen fra Lasse Skjønning Andersen, der er stifter af og direktør for restaurant- og produktkæden Grød, er, at du bruger resterne fra risengrøden til at kreere vafler.

- Ungerne herhjemme er glade for den tykke belgiske vaffel. Den får nærmest en risengrødsagtig konsistens indeni - fluffy og blød - mens den udenpå er dejligt sprød. Det er sindssygt lækkert, siger han.

Vaflerne laves langt hen ad vejen på samme måde, som når du laver klatkager, hvor grødresterne blandes med æg, mel og mælk. Lasse Skjønning Andersens vaffeldej består som regel af 50 procent grød.

Og i stedet for at smide blandingen på panden, hælder du den altså blot i et vaffeljern.

2) Glutenfri boller.

Risengrødsrester fungerer ligeledes godt som base for en glutenfri bolledej, mener Lasse Skjønning Andersen.

- Du laver den, fuldstændig som du ville lave en almindelig dej med gær og glutenfrit bagepulver, og så kan du erstatte hvedemelet med rismel eller havremel, eller hvad du synes er lækrest melblandingsmæssigt, siger han.

Ifølge ham får du det bedste resultat ved at lade risengrøden fylde maksimum halvdelen af dejen.

- Grøden bidrager med masser af stivelse og fungerer rigtig godt i moderate mængder, lyder det fra Lasse Skjønning Andersen.

3) Elegant nytårsdessert.

Er du klar på at eksperimentere endnu mere, har Thomas Thorius, der er kok og køkkenchef hos Jespers Torvekøkken og er specialiseret i at reducere madspild, et godt bud.

Han fryser selv risengrød ned som små kugler, som han senere dypper i hvid chokolade og serverer som pynt på små petit fours til kaffen.

- Du kan også bruge dem til at lave en sjov dessert til nytår, siger Thomas Thorius.

De små risengrødskugler laves for eksempel med en isske. Herefter lægges de på en bagepapirsbeklædt bakke, der forsigtigt sættes ind i fryseren. Her får de lov til at fryse sig faste til dagen efter.

- Derefter kan du dyppe dem i det, du nu har lyst til, såsom chokolade. Det kan også være kirsebærsovs.

- Jeg kan rigtig godt lide at forny opskrifterne på den måde - at give gamle smage nye fortællinger, siger køkkenchefen.

/ritzau fokus/