Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

19/11/2024 - 10:00

Gør din rest til en fest: Tre måder at spise risengrøden dagen derpå

Resterne fra risengrøden kan nemt og hurtigt bringes i spil i både bagværk og som frossen dessert.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Ved den sødeste grød kan du tro, at resterne af risengrøden kan blive til et væld af andre sager end de klassiske klatkager.

Her får du tre delikate bud fra Grød-stifter Lasse Skjønning Andersen samt kok og køkkenchef Thomas Thorius.

1) Sprøde vafler.

Anbefalingen fra Lasse Skjønning Andersen, der er stifter af og direktør for restaurant- og produktkæden Grød, er, at du bruger resterne fra risengrøden til at kreere vafler.

- Ungerne herhjemme er glade for den tykke belgiske vaffel. Den får nærmest en risengrødsagtig konsistens indeni - fluffy og blød - mens den udenpå er dejligt sprød. Det er sindssygt lækkert, siger han.

Vaflerne laves langt hen ad vejen på samme måde, som når du laver klatkager, hvor grødresterne blandes med æg, mel og mælk. Lasse Skjønning Andersens vaffeldej består som regel af 50 procent grød.

Og i stedet for at smide blandingen på panden, hælder du den altså blot i et vaffeljern.

2) Glutenfri boller.

Risengrødsrester fungerer ligeledes godt som base for en glutenfri bolledej, mener Lasse Skjønning Andersen.

- Du laver den, fuldstændig som du ville lave en almindelig dej med gær og glutenfrit bagepulver, og så kan du erstatte hvedemelet med rismel eller havremel, eller hvad du synes er lækrest melblandingsmæssigt, siger han.

Ifølge ham får du det bedste resultat ved at lade risengrøden fylde maksimum halvdelen af dejen.

- Grøden bidrager med masser af stivelse og fungerer rigtig godt i moderate mængder, lyder det fra Lasse Skjønning Andersen.

3) Elegant nytårsdessert.

Er du klar på at eksperimentere endnu mere, har Thomas Thorius, der er kok og køkkenchef hos Jespers Torvekøkken og er specialiseret i at reducere madspild, et godt bud.

Han fryser selv risengrød ned som små kugler, som han senere dypper i hvid chokolade og serverer som pynt på små petit fours til kaffen.

- Du kan også bruge dem til at lave en sjov dessert til nytår, siger Thomas Thorius.

De små risengrødskugler laves for eksempel med en isske. Herefter lægges de på en bagepapirsbeklædt bakke, der forsigtigt sættes ind i fryseren. Her får de lov til at fryse sig faste til dagen efter.

- Derefter kan du dyppe dem i det, du nu har lyst til, såsom chokolade. Det kan også være kirsebærsovs.

- Jeg kan rigtig godt lide at forny opskrifterne på den måde - at give gamle smage nye fortællinger, siger køkkenchefen.

/ritzau fokus/

Atlanta, 15/07/2025 - 03:00

Ikke-udgivet Beyoncé-musik stjålet fra koreografs bil

Parkwood Entertainment/Reuters

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

De to har også fortalt til politiet, at de i bilen også havde oplysninger til Beyoncé, som de kalder meget personlige og følsomme.

Fra bilen blev der desuden stjålet en bærbar computer, designertøj og et par Airpods fra Apple.

Myndighederne har forsøgt at bruge en funktion, hvor man kan spore computer og Airpods, til at finde ud af, hvor de stjålne ting er, fremgår det af politirapporten.

Myndighederne har også undersøgt bilen for fingeraftryk, og de fandt i den forbindelse to "meget lette" aftryk, lyder det.

Det er umiddelbart uklart, hvorvidt de stjålne genstande er blevet fundet.

BBC har rakt ud til en repræsentant for Beyoncé vedrørende sagen, men sangeren er ikke umiddelbart vendt tilbage.

Beyoncé spillede Cowboy Carter-turnéens første koncert i Atlanta den 10. juli. Den sidste finder sted mandag aften amerikansk tid.

/ritzau/

Læs Mere >>

Atlanta, 15/07/2025 - 02:44

Ikke-udgivede Beyoncé-sange stjålet fra koreografs bil

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 15/07/2025 - 08:00

FAKTA: Lav en hindbærsirup som base

* Smid hindbær i en gryde med vand, sukker og en ordentlig kvist timian. Vær ikke nærig med vandet, for det trækker vand ud af bærrene. En tommelfingerregel er at bruge dobbelt så meget vand som bær.

* Tilsmag undervejs, hvor meget timian den skal have.

* Lad det simre i 5-10 minutter, og lad derefter blandingen trække i 5-10 minutter. Gentag processen et par gange. Bagefter kan du reducere saften, så smagen bliver mere koncentreret.

* Brug siruppen som base for drinks eller saftevand.

Kilde: kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 15/07/2025 - 08:00

Opgradér frugtsaften til sofistikerede sommerdrinks

Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Gør frugtsaften til en læskende voksendrink med et overraskende pift, og giv cocktailen et smagsboost med undervurderede urter.

Du har lavet en lækker saft med havens bær eller frugter. Farven er smuk, og duften er ren sommer. Men den er måske ikke en partystarter.

Med velvalgte krydderurter kan du dog løfte din søde drik fra "smølfe-hindbærsaft a la børnehave", som kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang poetisk udtrykker det, til en sofistikeret voksendelikatesse.

- Hvis man har lyst til at lave alkoholfri safter, som er tænkt til voksne, eller et alternativ til en sjus, så er krydderurter rigtig gode at tilføje. Så bliver det mere nuanceret og får den voksne kant, forklarer hun.

Der er nogle klassiske smagskombinationer, som man ikke går galt i byen med.

Louisa Lorang fremhæver rosmarin sammen med citron. Hindbær med timian. Og estragon i kombination med brombær.

- De passer bare godt sammen. Det er ufarligt, det bliver ikke mærkeligt i munden.

- Timian og hindbær - man kan næsten smage det allerede - det giver de søde, parfumerede hindbær noget kant, siger Louisa Lorang.

Man skal dog ikke lade sig begrænse til de nævnte kombinationer, tilføjer hun. Man kan også sagtens kombinere eksempelvis rosmarin og hindbær.

Har du en rabarbersaft, kan den også få nye nuancer ved at tilføje lidt magi fra haven.

- Lavendel er godt nok en blomst, men det er helt fantastisk sammen med rabarber, fordi parfumerne underbygger hinanden. Det kan man bruge både i saft og sorbet.

- Rabarber er også godt med peber. Og den vil også spille rigtig godt sammen med timian i for eksempel drinks eller is, siger Louisa Lorang.

Vil du plukke et friskt indslag til en drink, er havebogsforfatter og redaktør på Havenyt.dk Heidi Kirk Nissen glad for at bruge den mindre kendte urt bibernelle.

- Den har en meget mild agurkesmag. Jeg bruger bladene sammen med gin, hvor det har været meget populært med en kvist rosmarin eller agurk. Den er god i drinks med lys alkohol, der ikke overdøver dens fine smag, fortæller hun.

Bibernellens milde blade kan også bruges som et grønt urtedrys på vaniljeisen eller på kager med flødeskum, tilføjer hun.

Heidi Kirk Nissen bruger desuden havens lækkerier til at give isterningerne et festligt pift.

- Jeg har en salviesort, der hedder blue angel, som har meget intenst koboltblå blomster - det er nærmest 80'er. Og blomsterne fryser jeg inde i isterninger.

- Det samme gør jeg med ananassalviens blomster, og jeg har også gjort det med blade fra citronverbena, fortæller Heidi Kirk Nissen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek