Kyiv, 29/06/2025 - 17:02
Ukraine vil trække sig fra FN-aftale om brug af miner
Rusland bruger miner mod Ukraines militær og civile. Vi kan ikke mere være bundet af aftale, mener politiker.
Ukrainian Armed Forces/Reuters
Af: /ritzau/AFP
Ukraine har taget skridt i retning af at trække sig fra den FN-konvention, der forbyder alle former for antipersonelminer.
Det fremgår af et dekret, der er lagt på præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemmeside søndag.
Ukraine kan dog ikke trække sig fra traktaten, inden skridtet er godkendt ved en afstemning i landets parlament.
Derpå skal det meddeles FN.
Efter at Rusland indledte krigen mod Ukraine i februar 2022, vil den ukrainske regering "prioritere sikkerheden for landets borgere og forsvaret af staten", lyder det i en meddelelse fra det ukrainske udenrigsministerium.
Beslutningen om at trække sig fra den internationale aftale er "vanskelig men nødvendig", lyder det videre fra ministeriet.
- Dette skridt har længe været nødvendigt på grund af krigens realiteter, skriver det ukrainske parlamentsmedlem Roman Kostenko på sociale medier.
- Rusland bruger miner i stort omfang mod vores militær og civile. Vi kan ikke fortsat være bundet af betingelser, når fjenden ikke har nogen begrænsninger.
Over 160 lande og territorier har skrevet under på Ottawa-konventionen, der forbyder antipersonelminer.
Hverken Rusland eller USA har underskrevet den.
De lande, der har tilsluttet sig, har ikke lov til at købe, fremstille, opbevare eller anvende antipersonelminer.
Minerne er lavet, så de skjules under et lag jord og eksploderer, når en person træder på dem eller et køretøj kører hen over dem.
Minerne lemlæster og dræber hvert år et stort antal mennesker.
De er lumske, fordi de kan ligge i jorden i årtier, efter at en konflikt er slut, og ramme civilbefolkningen, siger flere organisationer, der arbejder imod brugen af landminer.
Polen, Finland, Litauen, Letland og Estland, som alle er naboer til Rusland, har også besluttet at trække sig fra Ottawa-konventionen, efter at Rusland invaderede Ukraine.
Det fik i marts menneskerettighedsgrupper til at fordømme de fem landes planer på området.
/ritzau/AFP