Det danske kongepar gik tirsdag 20 meter under jorden for at se det sted, hvor tusindvis af borgere i finske Helsinki skal søge tilflugt, hvis krisen rammer.

Men selv om besøget til Merihaka-beskyttelsesrummet er et led i at vise Finlands beredskab og civilforsvar, var der en lettere stemning i rummet.

Beskyttelsesrummet, der kan huse op til 6000 mennesker i krisetid, bliver i fredstid brugt til andre aktiviteter, der ikke umiddelbart associeres med kriser og krig.

Således igangsatte kong Frederik også en floorballkamp mellem lokale børn i lokalerne, der står til rådighed for den lokale befolkning med blandt andet et fitnesscenter og legeland under jorden.

Besøget til beskyttelsesrummet sker som led i kongeparrets to dage lange statsbesøg i Finland, der særligt har forsvar og beredskab i fokus.

I fredstid kan man blandt andet tage en helt normal elevator fra gadeplan i Helsinki ned i beskyttelsesrummet. Men hvis det skal aktiveres som reelt beskyttelsesrum, er den officielle indgang ned ad brede lange metaltrapper.

På under 72 timer skal det lokale beredskab i Helsinki kunne omstille lokalerne og rummene under jorden til reelle beskyttelsesrum.

Merihaka-beskyttelsesrummet af ét ud af mere end 50.000 beskyttelsesrum i hele Finland, der tilsammen kan huse omkring 4,8 millioner mennesker.

Til sammenligning vurderede Beredskabsstyrelsen sammen med Vurderingsstyrelsen og de danske kommuner sidste år, at der er omkring 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum i Danmark.

De er dog ikke i samme stand, som de rum der står til rådighed i Finland.

En del af de danske beskyttelsesrum er gamle eller bliver brugt til andre formål.

Ifølge en nyere beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i Danmark i foråret ”iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum”.

Det er dog endnu uvist, om det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

/ritzau/

Skuespiller Robert Hansen kendes tirsdag skyldig i to tilfælde af vold mod en kvinde.

Det oplyser anklagerfuldmægtig Lukas Lindgreen.

Han idømmes fire måneders ubetinget fængsel.

Han var tiltalt for to tilfælde af vold efter den paragraf i straffeloven, der ofte omtales som simpel vold. Volden skal have fundet sted mellem 26. og 27. november samt 4. december sidste år.

I det første tilfælde skal han have tildelt kvinden et knytnæveslag i ansigtet, et spark på balden eller hoften og have revet hende i håret, så hun faldt ned på gulvet.

Desuden ridsede han kvinden i balden med en kniv.

4. december ruskede 45-årige Robert Hansen hendes hoved i et minut, hvorefter han spyttede hende i ansigtet.

Retten på Frederiksberg lagde vægt på, at kvindens forklaring stemte overens med fotos og oplysninger om skader fra hospital og politi, oplyser anklagerfuldmægtig Lukas Lindgreen.

Retten brugte også videoer indsendt af Robert Hansens advokat mod Robert Hansen i afgørelsen.

- Han har fremlagt videoer, hvor han håner forurettede. Ironiserer, at hun på et tidligere tidspunkt skal have anklaget ham for at give hende blå mærker, siger Lukas Lindgreen.

Både Robert Hansen og den forurettede kvinde var fulde, da begge de forhold, Robert Hansen nu er dømt for, fandt sted. Kvinden er beskyttet af et navneforbud.

De havde et forhold, hvor de sommetider misbrugte alkohol sammen, fortalte de begge i retten.

Robert Hansen blev anholdt 4. december, da en politibetjent vækkede ham med lyset fra en pandelampe.

Dommen tirsdag er blevet afsagt uden retsmøde.

Anklager Lukas Lindgreen gik efter, at Robert Hansen blev idømt ubetinget fængsel i mellem fire og seks måneder.

I 2023 blev Robert Hansen fundet skyldig i vold mod sin ekskæreste Nynne Larsen.

Han havde blandt andet slået hende i hovedet med en guitar i 2021 og på et andet tidspunkt slået hende med en knyttet næve i ansigtet flere gange.

Han blev idømt fire måneders fængsel.

- Det var for noget grovere vold straffelovsmæssigt, men det var første gang. I denne her sag er det en gentagelse, derfor skærpes straffen med indtil halvdelen, siger Lukas Lindgreen.

Den 45-årige skuespiller blev landskendt omkring årtusindskiftet for filmen "Kærlighed ved første hik" i rollen som Viktor.

/ritzau/

* Med tre ændringer i måden at tænke på kan du lære at blive venner med din hjerne.

* Stryg ideen om, at vaner er gode eller dårlige. Iagttag vanerne neutralt for at finde ud af, hvad der fungerer for dig og hvornår.

* Drop rigide planer og mål, hvis de låser dig fast eller vækker skyld og skam i dig, hvis de ikke opnås. Som alternativ kan du styrke din legekraft og være mere eksperimenterende.  

* Vend det døve øre til din indre kritiker. Iagttag kritikeren, og hold den ud i strakt arm.

Kilde: sociolog og forfatter Anette Prehn.

/ritzau fokus/

Vi bærer stort set alle rundt på en indre stemme, der følger os gennem hverdagen og kommenterer på stort og småt.

Men nogle gange kan den være meget kritisk og negativ, og det kan påvirke humøret og selvopfattelsen.

Derfor bør vi blive venner med vores hjerner, så vi bedre kan undgå tankemylder. Sådan lyder budskabet fra sociolog og forfatter Anette Prehn.

- Jeg møder mange, der har en indre dommer, som kritiserer og nedgør, siger Anette Prehn, som er aktuel med bogen "Hjernesmarte vaner", hvor hun fortæller, hvordan man slipper af med den kritiske kommentator.

- Havde det været en ægtefælle, havde man søgt om skilsmisse for længst, siger hun med et smil i stemmen.

Anette Prehn overtænkte selv som barn og ung, endda med social fobi til følge, men som voksen blev hun "ven med sin hjerne".

Nu hjælper hun andre med at håndtere hjernen og dens faldgruber.

- Jeg vil foreslå, at man sender sin indre, kritiske dommer til Langtbortistan med en enkeltbillet. Det handler om at bemærke, om dit indre klima er nedgørende - og legende vende det til noget mere konstruktivt, siger hun.

Men hvordan gør man så lige det? Begynd tre steder, anbefaler Anette Prehn, og så er du godt på vej.

1) Hold den indre dommer ud i strakt arm

Det første, man kan kigge på, er at tackle den kritiske indre stemme med humor.

- Sig til den: "Sikke du snakker. Hold da op, hvor er du i rablehumør", foreslår hun.

Humoren holder stemmen ud i strakt arm og gør det nemmere ikke at tro på dens ord.

- Det handler om at svirpe hen på en anden sti og samtidig være mere opmærksom på at optræne en blid og selvbarmhjertig indre stemme, siger Anette Prehn.

2) Hjernens vagthund vil dig det godt

Det næste råd handler om at håndtere de følgesvende, der ofte ledsager den kritiske stemme. Hjertebanken og svedige håndflader kommer typisk som en uvelkommen pakkeløsning i pressede situationer.

Det er reaktioner, som kommer fra den del af hjernen, som kaldes amygdala -der kan beskrives som hjernens vagthund - fortæller Anette Prehn:

- Når du mærker uro, vrede, raseri, panik, nervøsitet, angst, frygt eller at gå i baglås, så oplever du din amygdala i aktion, siger hun.

Hendes andet råd handler derfor om at huske sig selv på, at amygdala vil dig det godt.

- Amygdala kan føles som en modstander, men den er kodet til at beskytte dig. Når den banker på, og du oplever den fysisk, kan du sige til den: "Kom du der, amygdala?".

- Ved at holde den ude i strakt arm ligesom den indre dommer, kan man blidt signalere til den: "Hej hej, tag du bare afsted igen".

3) Forbered dig på krigstid i fredstid

Anette Prehns tredje råd har også tråde til amygdala.

Når der i perioder er ro på hjernen, er det et oplagt tidspunkt at træne, hvordan din hjerne og dermed også krop med fordel kan reagere i pressede situationer.

- Hver gang vi tænker, føler eller gør noget, er hjernen i en slags fitnesscenter, siger hun.

I rolige tider kan du for eksempel træne de lange, dybe vejrtrækninger, der giver systemet ro på i selv de mest tilspidsede situationer.

- Det er i fredstid, du lærer at optræne det repertoire, du gerne vil have adgang til i krigstid, siger Anette Prehn.

/ritzau fokus/