Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

04/03/2025 - 10:00

Send din indre kritiker med en enkeltbillet til Langtbortistan

Sociolog og forfatter Anette Prehn var i mange år hæmmet af social fobi. Nu giver hun sine bedste råd til, hvordan du kan fyre den indre dommer.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Mille Mulbjerg Rothgardt, Ritzau Fokus

Vi bærer stort set alle rundt på en indre stemme, der følger os gennem hverdagen og kommenterer på stort og småt.

Men nogle gange kan den være meget kritisk og negativ, og det kan påvirke humøret og selvopfattelsen.

Derfor bør vi blive venner med vores hjerner, så vi bedre kan undgå tankemylder. Sådan lyder budskabet fra sociolog og forfatter Anette Prehn.

- Jeg møder mange, der har en indre dommer, som kritiserer og nedgør, siger Anette Prehn, som er aktuel med bogen "Hjernesmarte vaner", hvor hun fortæller, hvordan man slipper af med den kritiske kommentator.

- Havde det været en ægtefælle, havde man søgt om skilsmisse for længst, siger hun med et smil i stemmen.

Anette Prehn overtænkte selv som barn og ung, endda med social fobi til følge, men som voksen blev hun "ven med sin hjerne".

Nu hjælper hun andre med at håndtere hjernen og dens faldgruber.

- Jeg vil foreslå, at man sender sin indre, kritiske dommer til Langtbortistan med en enkeltbillet. Det handler om at bemærke, om dit indre klima er nedgørende - og legende vende det til noget mere konstruktivt, siger hun.

Men hvordan gør man så lige det? Begynd tre steder, anbefaler Anette Prehn, og så er du godt på vej.

1) Hold den indre dommer ud i strakt arm

Det første, man kan kigge på, er at tackle den kritiske indre stemme med humor.

- Sig til den: "Sikke du snakker. Hold da op, hvor er du i rablehumør", foreslår hun.

Humoren holder stemmen ud i strakt arm og gør det nemmere ikke at tro på dens ord.

- Det handler om at svirpe hen på en anden sti og samtidig være mere opmærksom på at optræne en blid og selvbarmhjertig indre stemme, siger Anette Prehn.

2) Hjernens vagthund vil dig det godt

Det næste råd handler om at håndtere de følgesvende, der ofte ledsager den kritiske stemme. Hjertebanken og svedige håndflader kommer typisk som en uvelkommen pakkeløsning i pressede situationer.

Det er reaktioner, som kommer fra den del af hjernen, som kaldes amygdala -der kan beskrives som hjernens vagthund - fortæller Anette Prehn:

- Når du mærker uro, vrede, raseri, panik, nervøsitet, angst, frygt eller at gå i baglås, så oplever du din amygdala i aktion, siger hun.

Hendes andet råd handler derfor om at huske sig selv på, at amygdala vil dig det godt.

- Amygdala kan føles som en modstander, men den er kodet til at beskytte dig. Når den banker på, og du oplever den fysisk, kan du sige til den: "Kom du der, amygdala?".

- Ved at holde den ude i strakt arm ligesom den indre dommer, kan man blidt signalere til den: "Hej hej, tag du bare afsted igen".

3) Forbered dig på krigstid i fredstid

Anette Prehns tredje råd har også tråde til amygdala.

Når der i perioder er ro på hjernen, er det et oplagt tidspunkt at træne, hvordan din hjerne og dermed også krop med fordel kan reagere i pressede situationer.

- Hver gang vi tænker, føler eller gør noget, er hjernen i en slags fitnesscenter, siger hun.

I rolige tider kan du for eksempel træne de lange, dybe vejrtrækninger, der giver systemet ro på i selv de mest tilspidsede situationer.

- Det er i fredstid, du lærer at optræne det repertoire, du gerne vil have adgang til i krigstid, siger Anette Prehn.

/ritzau fokus/

København, 08/11/2025 - 20:03

Breaking Bad-skabers nye serie begejstrer samtlige anmeldere

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

BBC kalder Gilligans nye skud på stammen "en af 2025's mest begavede serier".

Mediets anmelder giver "Pluribus" fem stjerner og fremhæver især seriens kritik af kunstig intelligens.

Det amerikanske underholdningsmedie Variety roser serien for sin eksperimentelle facon og for hovedpersonens præstation.

- Det er en fryd at se et talent som Seehorn få et lærred, som det, hendes talent fortjener, skriver anmelderen.

Også herhjemme får serien og hovedrolleindehaveren ros.

Politikens anmelder kalder serien intelligent, sorgfuldt meningsfuld og sjov og giver den fem ud af seks hjerter.

Anmelderen beskriver en trang til at afsløre seriens plot, men vil ikke snyde læseren for fortællingens overlegne spænding, skønhed og kamp med eksistens.

- Man er fra starten dybt følelsesmæssigt engageret i Carols skæbne og nye virkelighed, der er en form for "Palle alene i verden"-fortælling, hvis Palle altså valgte ensomheden, i stedet for - som i alle memes'ne - at underkaste sig rumvæsenerne, skriver anmelderen.

Tv-serien kan ses på streamingtjenesten Apple TV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/11/2025 - 19:19

Breaking Bad-skabers nye sci-fi-serie tager kegler hos anmelderne

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan streamer danskerne

* I 2024 streamede hver dansker 1 time og 19 minutter dagligt. Det var en fremgang på 6 minutter (svarende til 8 procent) siden 2023.

* Det er på streamingtjenesterne DRTV og TV 2 Play, der er sket den største fremgang i antallet af streamingminutter siden 2023.

* De to public service-tjenester tegner sig for 54 procent af danskernes streamingforbrug.

* Siden 2018 er tallet for, hvor mange der ser film og serier via tv-kanaler eller tv-pakker, faldet.

* Det er mest udbredt blandt unge mellem 16-24 år at streame på mobil eller tablet, mens man er på farten.

Kilder: TV 2-rapporten "Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 2024" og Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/ 

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

Forstå algoritmerne og kontroller dit streamingforbrug

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Bag dine streaminganbefalinger gemmer sig målrettede mekanismer, der vil fastholde dig foran skærmen. Og det er en god idé at være opmærksom, siger eksperter.

Streaming er blevet en fast del af manges hverdag - og for nogle en sand tidsrøver.

I tredje kvartal af 2025 brugte hver dansker i gennemsnit en time og ni minutter dagligt på at streame indhold. Det viser en nylig undersøgelse fra TV 2.

Tal fra Danmarks Statistik har desuden vist, at andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende.

Hvis du gerne vil have mere kontrol med dit streamingforbrug, handler det i høj grad om at forstå algoritmerne bag, forklarer Rasmus Rex Pedersen, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i streaming.

- Som brugere af de her streamingtjenester har vi generelt været for ukritiske omkring vores forståelse af algoritmerne, siger han.

"Hvis du var vild med "Borgen", vil du også elske "House of Cards"". Du er sikkert selv blevet mødt med et lignende scenarie.

Tippet kommer fra en algoritme, der forsøger at forudsige, hvad du vil synes om baseret på din tidligere adfærd og præferencer.

Og det er smart, når streamingtjenesterne råder over så massive mængder af indhold, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

- Man kalder det for "the paradox of choice" - altså at det kan være svært at navigere i så meget indhold, så vi har brug for nogen, der kan kuratere indholdet for os, siger han.

Ifølge forskeren har mange en ret stor tiltro til, at algoritmen er objektiv.

- Men det er vigtigt at være bevidst om, at de ikke bare er neutrale. Algoritmerne har en klar ambition om at understøtte virksomhedens mål. Og for en stor del af streamingtjenesterne handler det om at fastholde os så længe som muligt, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

Det er noget radikalt anderledes end den måde, vi tidligere har mødt kultur på - særligt i public service-sammenhæng, uddyber han.

Generelt anbefaler forskeren derfor, at du tænker over, hvordan du opsøger noget, der kan supplere det, som algoritmen giver.

- Algoritmerne arbejder statistisk med kvantitative data, og det er vigtigt at supplere med noget kvalitativt som for eksempel at læse anmeldelser eller at tale med folk i sin omgangskreds, siger han.

Ud over at være bevidst om algoritmernes magt, er der dog tiltag, du selv kan forsøge, hvis du vil minimere din streaming, siger medieanalytiker Camilla Mehlsen.

- Man kan sætte sine egne skærmbegrænsninger med en timer. Særligt hvis man bruger sin telefon eller tablet, kan man lægge en tidsbegrænser på de streamingapps, der er de største tidsrøvere, foreslår hun.

For ifølge medieanalytikeren er der ingen tvivl om, at kampen om vores opmærksomhed er vokset.

Netflix-stifter Reed Hastings har sågar tidligere proklameret, at han ser søvn som streamingtjenestens største konkurrent.

- Der er kommet flere og flere udbydere, der kæmper om det. Og de bruger mange af de samme tricks for at fange og fastholde vores opmærksomhed, siger Camilla Mehlsen.

Det gælder for eksempel en funktion som autoplay, hvor indhold såsom videoer eller musik starter automatisk, når noget er slut.

Også anbefalingsalgoritmer, som man også kender fra sociale medier som TikTok, har en enorm stor betydning for, hvor meget indhold vi ser, påpeger Camilla Mehlsen.

- Man ved, at det kan betyde meget at indsætte noget friktion, der kan være små stopklodser i ens forbrug, siger hun og fortsætter:

- Industrien skal pålægges noget ansvar i forhold til fastholdelsesmekanismer. Og der bør særligt være hensyn til mindreårige. Det kan ikke kun være op til den enkelte bruger.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek