Peter Aalbæk blev for nogle år siden opereret for nyrekræft og erklæret kræftfri.

Det er han ikke længere, fortæller den 68-årige producent og filmskaber i et stort interview med Weekendavisen.

- Sådan er det jo. Jeg har drukket som et hul i jorden i ret mange år, jeg var skidefuld i det meste af 00'erne, jeg har levet ... hårdt. Jeg har skiftet kurs på den front. Men jeg kan jo ikke ændre ved det, der allerede er sket. Kroppen husker, siger han til avisen.

Over for Ekko tilføjer Peter Aalbæk, at han også er ramt af tidlige stadier af tarmkræft og hudkræft.

- Men det er ikke værre end, at det kan holdes væk, hvis jeg ellers får passet mine tjeks. Det er ikke noget, som holder mig søvnløs, siger han til filmmagasinet.

I Weekendavisen siger Peter Aalbæk dog, at han er "skidebange for at dø", og at han har samtaler med en præst.

Peter Aalbæk solgte sidste år sin sidste ejerandel af Zentropa og forlod dermed ejerkredsen i det produktionsselskab, han i sin tid var med til at stifte sammen med instruktør Lars von Trier.

Peter Aalbæk har ikke forladt Zentropa. Men han bedyrede i begyndelsen af 2023, at han ville indstille karrieren, når han havde fået filmatiseret Katrine Engbergs krimier, som han har købt rettighederne til.

Et projekt, som stadig er i gang, men endnu ikke er udmundet i noget konkret.

Derudover er han i gang med at bygge en selvforsynende landsby, Bjergbyen, ved Herfølge i Østsjælland. Et projekt, som hans hustru, Lise Palm, er hjernen i, fortæller Peter Aalbæk videre til Weekendavisen.

Og så er han ved at plante en masse forskellige træer på Lyø i det Sydfynske Øhav, hvor han har købt et stykke land.

- Jeg lider jo af en særlig kombination af mindreværd og storhedsvanvid, og den slags skal man ikke undervurdere som drivkraft. Man kan få en del fra hånden. Tre livsværker er det endt med, at jeg altså skal få på benene: Zentropa, Bjergbyen og skoven på Lyø, siger han til Weekendavisen og fortsætter:

- Jeg er med på, at jeg muligvis ikke får det sidste at se, og jeg er taknemmelig for, at det første lever videre i bedste velgående uden mig. Men Bjergbyen vil jeg kraftedeme være i live til at se.

/ritzau/

Britiske konkurrencemyndigheder indleder en undersøgelse af TicketMaster og salget af billetter til det gendannede rockband Oasis' koncerter.

Den omstridte såkaldte "dynamiske prissætning" skal også granskes.

Billetterne var lørdag udbudt til en pris på 135 pund plus gebyrer. Det svarer til cirka 1200 danske kroner.

Men på grund af dynamisk prissætning stod billetterne til sidst til omkring 355 pund plus gebyrer (3150 kroner).

Det skyldes, at dette system regulerer priserne alt efter, hvor stor en efterspørgsel, der er.

Det skal nu undersøges, om der kan være sket brud på regler om forbrugerbeskyttelse.

Det skriver flere medier, heriblandt BBC.

Den britiske konkurrencestyrelse, CMA, vil også se på, om TicketMaster var gode nok til at oplyse billetkøberne om, at billetterne kunne være underlagt "dynamisk prissætning" og dermed være steget markant i pris, når køberne skulle betale.

Billetterne til den koncertrække, Oasis har annonceret, har været stærkt eftertragtede.

CMA vil også se på, om billetkøberne har været under pres for at købe - til en højere pris, end de troede - inden for en kort tidsfrist, hvis de ville have fingre i billetter.

- Det er vigtigt, at fans bliver behandlet ordentligt, når de køber billetter. Det er derfor, at vi indleder denne undersøgelse, siger Sarah Cardell, som er chef for CMA, ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Det er tydeligt, at mange mennesker føler, at de har haft en dårlig oplevelse, og de blev overraskede over prisen på deres billetter, da de nåede til betalingssiden.

Myndighederne vil tale med TicketMaster og også høre såvel fans som Oasis' management og det selskab, der arrangerer koncerterne.

/ritzau/

* Der findes fire realkreditinstitutter, der alle udbyder realkreditlån. Det er Realkredit Danmark, Nordea Kredit, Totalkredit/Nykredit og Jyske Realkredit.

* Realkreditinstitutterne distribuerer deres lån gennem samarbejdsbanker.

* Det betyder, at bankkunder kun kan få tilbud på lån fra det realkreditinstitut, som banken har valgt at samarbejde med.

Kilde: mybanker.dk

/ritzau fokus/

I den lille låne-ABC vil A nok stå for afvikling af gæld, mens B er for bidragssats.

Og hvis du ikke lige på stående fod kan sige, hvad bidragssatsen egentlig dækker over, er du næppe alene.

Der er nemlig et par trin, du skal forstå, i beregningen af bidragssats, som er et gebyr for at administrere dit realkreditlån.

Gebyret vokser, jo højere risiko realkreditinstituttet vurderer, der er ved at låne dig pengene, fortæller Christian Hilligsøe Heinig, som er cheføkonom hos Realkredit Danmark.

- Bidragssats bliver beregnet på baggrund af to elementer: din låntype og din belåningsgrad, også kaldet LTV, som står for Loan to Value.

- Jo højere LTV, du har i udgangspunktet, jo mere kommer du til at betale i bidragssats på dit lån - det afspejler den indbyggede risiko for lånet for udstederen, forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

1) Lån har forskellig indbygget risiko.

Den første faktor i regnestykket er altså låntypen. Gebyret varierer, fordi realkreditinstituttet vurderer, at låntyperne har forskellig risiko.

- Det tager instituttet sig betalt for i form af en højere bidragssats. Derfor er de helt korte lån som for eksempel kort rente-lån og F1-lån, der får ny rente henholdsvis hvert halve år og en gang om året, dyrest, lyder forklaringen på Videncentret Bolius' hjemmeside.

Et fastforrentet lån er en større sikkerhed for realkreditinstituttet, og derfor opkræves der en lavere bidragssats end ved et flekslån.

Afdrager du på lånet, er bidragssatsen også lavere, end hvis lånet er afdragsfrit.

2) Belåningsgraden er en trappe.

Dernæst har lånets størrelse betydning - eller rettere lånet set i forhold til boligens værdi. Det kaldes belåningsgraden.

Jo højere belåningsgrad, jo højere bidragssats.

- Belåningsgraden måler forholdet mellem, hvor mange kroner du låner, og hvad din bolig er værd. Så hvis din bolig er 1 million kroner værd, og du låner 800.000 kroner til købet, så er din belåningsgrad 80 procent. Det er, hvad man maksimalt kan låne af sin boligværdi som realkredit.

- Jo højere belåningsgrad, du har i udgangspunktet, jo mere kommer du til at betale i bidragssats på lånet. Og det er netop det, der også afspejler den indbyggede risiko i lånet for os som realkreditinstitut, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Beregningen er baseret på intervaller, hvor det bliver dyrere og dyrere, i takt med at belåningsgraden stiger.

Den del af dit lån, der går op til 40 procent i belåningsgrad tæller som det laveste gebyr.

Det næste interval går fra 40 til 60 procent.

Og den del af lånet, der ligger over 60 procent i belåningsgrad, beregnes som det højeste gebyr.

Tilsammen udgør det beregningen for, hvad din bidragssats lander på.

/ritzau fokus/