I den lille låne-ABC vil A nok stå for afvikling af gæld, mens B er for bidragssats.

Og hvis du ikke lige på stående fod kan sige, hvad bidragssatsen egentlig dækker over, er du næppe alene.

Der er nemlig et par trin, du skal forstå, i beregningen af bidragssats, som er et gebyr for at administrere dit realkreditlån.

Gebyret vokser, jo højere risiko realkreditinstituttet vurderer, der er ved at låne dig pengene, fortæller Christian Hilligsøe Heinig, som er cheføkonom hos Realkredit Danmark.

- Bidragssats bliver beregnet på baggrund af to elementer: din låntype og din belåningsgrad, også kaldet LTV, som står for Loan to Value.

- Jo højere LTV, du har i udgangspunktet, jo mere kommer du til at betale i bidragssats på dit lån - det afspejler den indbyggede risiko for lånet for udstederen, forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

1) Lån har forskellig indbygget risiko.

Den første faktor i regnestykket er altså låntypen. Gebyret varierer, fordi realkreditinstituttet vurderer, at låntyperne har forskellig risiko.

- Det tager instituttet sig betalt for i form af en højere bidragssats. Derfor er de helt korte lån som for eksempel kort rente-lån og F1-lån, der får ny rente henholdsvis hvert halve år og en gang om året, dyrest, lyder forklaringen på Videncentret Bolius' hjemmeside.

Et fastforrentet lån er en større sikkerhed for realkreditinstituttet, og derfor opkræves der en lavere bidragssats end ved et flekslån.

Afdrager du på lånet, er bidragssatsen også lavere, end hvis lånet er afdragsfrit.

2) Belåningsgraden er en trappe.

Dernæst har lånets størrelse betydning - eller rettere lånet set i forhold til boligens værdi. Det kaldes belåningsgraden.

Jo højere belåningsgrad, jo højere bidragssats.

- Belåningsgraden måler forholdet mellem, hvor mange kroner du låner, og hvad din bolig er værd. Så hvis din bolig er 1 million kroner værd, og du låner 800.000 kroner til købet, så er din belåningsgrad 80 procent. Det er, hvad man maksimalt kan låne af sin boligværdi som realkredit.

- Jo højere belåningsgrad, du har i udgangspunktet, jo mere kommer du til at betale i bidragssats på lånet. Og det er netop det, der også afspejler den indbyggede risiko i lånet for os som realkreditinstitut, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Beregningen er baseret på intervaller, hvor det bliver dyrere og dyrere, i takt med at belåningsgraden stiger.

Den del af dit lån, der går op til 40 procent i belåningsgrad tæller som det laveste gebyr.

Det næste interval går fra 40 til 60 procent.

Og den del af lånet, der ligger over 60 procent i belåningsgrad, beregnes som det højeste gebyr.

Tilsammen udgør det beregningen for, hvad din bidragssats lander på.

/ritzau fokus/