Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/06/2025 - 05:30

Rekordmange har taget stilling til organdonation efter nye regler

Over 186.000 har taget stilling til organdonation i løbet af 14 dage. Nye regler trådte i kraft i juni.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Borgerne i Danmark er strøget til tasterne i løbet af de seneste uger for at registrere, om de ønsker at donere organer efter deres død eller ej.

Over 186.000 personer har været inde for at tage stilling for første gang i perioden mellem 1. juni og 15. juni. Det er flere end i nogen måned tidligere.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Dermed er der nu over 1,7 millioner danskere, der har taget stilling til organdonation.

- Det er virkelig imponerende. De rekordmange registreringer viser, at mange gerne vil tage ansvar - ikke bare for sig selv, men også for deres nærmeste, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- For når man bekræfter sit valg i Organdonorregisteret, overlader man ikke beslutningen om, hvad der skal ske med ens organer til de efterladte, der står på en intensivafdeling på et sygehus og er ramt af sorg, tilføjer hun.

Nye regler for området trådte i kraft 1. juni. Det betyder, at alle danskere over 18 år automatisk registreres som mulige organdonorer. Man skal dog stadig bekræfte registreringen på sundhed.dk for at være aktiv donor.

I forbindelse med at de nye regler trådte i kraft sendte ministeriet omkring fem millioner informationsbreve ud til alle myndige danskere.

I løbet af de første 14 dage i juni har over 90.000 givet fuld tilladelse til transplantation af organer, mens cirka 15.000 har givet begrænset tilladelse.

Ved begrænset tilladelse krydser den enkelte person af, hvilke organer der må bruges til transplantationer.

Langt størstedelen af de personer, som har givet fuld tilladelse, har også tilladt, at deres organer må bruges til forskning.

Omkring 65.000 personer har givet forbud mod, at deres organer må blive doneret efter deres død.

De resterende har svaret, at de ikke er afklarede. Dermed overlades beslutningen til de pårørende.

Den nye model for samtykke til organdonation blev vedtaget i Folketinget i slutningen af 2024. Formålet er at få flere til at tage stilling til, om deres organer må blive doneret.

Sidste år døde 15 mennesker, mens de ventede på et nyt og livsvigtigt organ fra en donor. I 2023 var tallet 28.

Lige nu står omkring 400 danskere på venteliste til et nyt organ i håb om, at de vil få en ny chance til at få livet tilbage.

/ritzau/

København, 19/06/2025 - 06:00

FAKTA: Her er sidste års ti bedste restauranter i verden

Sidste år blev danske Alchemist kåret som den ottende bedste restaurant i hele verden. Læs om de ni andre her.

Tre af verdens ti bedste restauranter var sidste år placeret i Spanien.

Det stod klart efter en prisuddeling i Las Vegas i USA.

Torsdag aften offentliggøres det, hvem der i år har gjort sig fortjent til en plads i top-50, ved en ceremoni i Torino i Italien.

Se sidste års ti bedste restauranter her:

* 1. Disfrutar i Barcelona i Spanien.

* 2. Asador Etxebarri i Atxonda i Spanien.

* 3. Table by Bruno Verjus i Paris i Frankrig.

* 4. Diverxo i Madrid i Spanien.

* 5. Maido i Lima i Peru.

* 6. Atomix i New York i USA.

* 7. Quintonil i Mexico City i Mexico.

* 8. Alchemist i København i Danmark.

* 9. Gaggan i Bangkok i Thailand.

* 10. Don Julio i Buenos Aires i Argentina.

Kilder: Theworlds50best.com

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/06/2025 - 06:00

Tidligere jurymedlem tror på dansk restaurant som verdens bedste

Sergei Gapon/Ritzau Scanpix

Restauranten Alchemist skal forsvare sin ottendeplads blandt verdens bedste, men den spås endnu bedre chancer.

Michelinstjernerne blev uddelt mandag aften.

Men det er ikke slut med at give priser og titler til de bedste restauranter.

I Torino i Italien bliver det torsdag aften klokken 20 klart, hvilke restauranter der får plads på listen World's 50 Best Restaurants.

Bent Christensen, der er tidligere jurymedlem, mener, at en dansk restaurant kan gå hele vejen.

Det gælder den eksperimentelle restaurant Alchemist i København, der lige nu indtager en ottendeplads på listen.

- Den rykker op. Jeg kan ikke forestille mig andet. Der er ikke andre restauranter i verden, der kan det, Alchemist kan, siger Bent Christensen.

- Alchemist leverer ikke bare madidéer og forståelser, der er unikke. Den leverer en sanseoplevelse ud over det sædvanlige. Jeg kan ikke se, at de ikke stemmer den ind på en førsteplads, tilføjer han.

Juryen består af over 1000 medlemmer, som er udvalgt på baggrund af deres kendskab til den internationale madscene.

En tredjedel af dem er kokke og restauratører, mens de andre to tredjedele udgøres af henholdsvis madskribenter og berejste gastronomer.

Ifølge det tidligere jurymedlem Bent Christensen ser det sort ud for de danske chancer i år - med undtagelse af Alchemist.

- Konkurrencen er kanonstor især fra den asiatiske side. Der er også kommet mange spillere fra Afrika og Latinamerika.

- Vi har mange restauranter i Danmark, der er fantastisk gode, men de skal ikke bare være gode, de skal tiltrække "foodies" fra hele verden. De skal kunne byde på noget andet, siger Bent Christensen.

Og det er en skam, mener han. En placering på listen kan nemlig føre flere besøg fra turister med sig.

- Listen betyder ikke det store herhjemme, medmindre man har førstepladsen. Men personer, der skal rejse til Danmark, kan finde på at slå op i den for at finde ud af, hvilke restauranter de skal besøge.

Sidste år løb den spanske restaurant Disfrutar, der er placeret i Barcelona, med titlen som verdens nummer et.

Men den placering besættes af en anden i år. I 2022 blev der nemlig indført en regel, der gør, at tidligere vindere ikke kan optræde på listen igen.

I 2022 lå den danske restaurant Geranium på førstepladsen. Og året forinden var det Noma i København, der blev kåret som verdens bedste restaurant for femte gang.

Men med regelændringen optages de i stedet på listens "hall of fame".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/06/2025 - 08:00

FAKTA: Om spindemøl

* Spindemøl er en gruppe af insekter.

* De lever i forskellige træer og buske for eksempel æbletræer, kirsebærtræer og slåen.

* I løbet af sommeren lægger de æg på træernes og buskenes bark.

* I midten af maj året efter klækker æggene med larver, der lever af bladene fra buskene og træerne.

* Mens larverne spiser producerer de et spind i fællesskab med de andre larver for at beskytte sig mod at blive spist af deres fjender.

* I slutningen af juni forpupper larverne sig, og i begyndelsen af juli kommer de voksne spindemøl frem.

Kilder: bolius.dk og Thomas Pape, insektforsker og professor på Statens Naturhistoriske Museum.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/06/2025 - 08:00

Bliv ikke skræmt af sommerens halloweentræer

Marijan Murat/Ritzau Scanpix

Ifølge insektforsker og havearkitekt kan buskene og træerne i din have sagtens tåle at blive skamspist af spindemøl i forsommeren.

Selv om der er lang tid til den 31. oktober, er det ikke utænkeligt, at du er gået forbi noget, der minder om et spøgelsestræ eller en spøgelsesbusk, mens du har gået rundt og nydt det danske sommerlandskab.

For siden midten af maj har spindemøl nemlig bosat sig i træer og buske i landets haver, indtil de forpupper sig i slutningen af juni for at blive til sommerfugle, forklarer Berit Rørbøl, der er landskabsarkitekt og haveekspert hos Videncentret Bolius.

- Larverne vil gerne beskytte sig selv mod at blive fugleføde, og derfor laver de et spind om sig selv, siger hun.

I modsætning til korsedderkoppens spind, som er fladt, er spindemøllenes spind nærmere klumper.

I buskene og træerne lever larverne af blade. I nogle tilfælde kan træer være helt spundet ind, hvis der er tale om aggressive angreb. Og så ligner det, at træerne er pyntet til halloween.

Træerne kan dog godt tåle det, forsikrer Thomas Pape, der er insektforsker og professor på Statens Naturhistoriske Museum.

- Det er naturens gang. Træer er designet til at kunne overleve perioder, hvor bladene spises af planteædende insekter. De bliver sat tilbage i vækst, siger forskeren.

Men man kan godt fjerne spindet, hvis man synes, at angrebet er for omfangsrigt.

- Det kan se voldsomt ud, hvis man kan se de levende larver, for eksempel hvis de sidder i en stor hæk, man har ved sin terrasse. Det kan være en ubehagelig og lidt klam oplevelse, siger Berit Rørbøl.

Selv om det kan se unaturligt ud fortæller hun, at spindet forsvinder af sig selv, når larverne forpupper sig. Men hvis det er et stort angreb, og man gerne vil af med larverne, kan man gøre noget for at fjerne dem.

- Du kan lave hul i spindet med en rive eller kost, så fuglene kan komme derind. Man kan også spule spindet med en hård vandstråle, siger hun.

Hun fortæller, at der også findes midler til forebyggelse, så spindemøl ikke invaderer ens have, men at det ofte er pesticider. Og så risikerer man at ramme andre arter, man ikke vil af med.

Spindemøl er ikke farlige, og Thomas Pape fremhæver, at de forskellige typer er meget specialiserede.

- Der er nogen, der kun lever af hvidtjørn, og nogen lever kun i æbletræer. Det er umådeligt spændende, at naturen har sådan en kompleksitet, siger han.

Især de arter, der lever i æbletræer, i hæk, i tjørn og i slåen kan være aggressive.

Der er til gengæld en art, man ikke må tage fejl af. Egeprocessionsspinderen, som er en spinder og ikke et spindemøl, bruger nemlig samme forsvarsteknik som spindemøllene. Det sætter sig kun i egetræer.

Men hvis man prøver at fjerne dem, kan det give allergiske reaktioner.

- Egeprocessionsspinderen har nogle hårlignende børster på sig, som kan give mennesker et ubehageligt udslæt, hvis man får dem på sig, siger Thomas Pape.

Derfor bør man ikke fjerne dem selv, hvis man opdager et stort spind i sit egetræ. Den forekommer ikke normalt i Danmark bortset fra voksne hanner, som kan flyve langt omkring.

Men i år blev larver for første gang set Danmark i Odense. Kommunen prøver at få bugt med arten.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek