Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/03/2023 - 10:00

Ingen ledsager? Oplev verden og teatret alene og mød nye mennesker

For de fleste er det nok mest almindeligt at opleve sammen med andre, men overvej at give solooplevelser en chance, fordi det kan noget særligt, lyder rådet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Har du overvejet at tage i teatret, på restaurant eller ud i verden og få gode oplevelser alene? Det kan måske lyde lidt skræmmende, men oplevelser på egen hånd kan have flere fordele.

Selv om du for eksempel vælger at gå i teatret uden en ledsager, så er du faktisk ikke helt alene. Det siger Emilie Brøgger Jensen, der er salgs- og marketingchef på Aarhus Teater.

Hun beskriver, at når tæppet går fra, oplever man alene fra sin plads, men man gør det sammen med alle de andre i salen.

- Så er man en del af vores tid, sted og rum. Og det er teateroplevelsen. At dele tid og sted med mennesker, som du ikke kender, siger hun og tilføjer:

- Der står levende mennesker på scenen, og vi har kun en forestilling, hvis vi også har et levende publikum.

Hvis du løber om morgenen eller lufter hunden, har du nok oplevet, at det er almindeligt at hilse på andre mennesker, som man møder på sin vej.

Det er lidt det samme, der sker, når man går i teatret, siger Emilie Brøgger Jensen. Fordi man er fælles om noget.

- Når man til en forestilling sætter sig ved siden af nogen, som man ikke kender, så hilser man lige på hinanden. "Hej, vi skal sidde sammen, og vi kender ikke hinanden. Men nu skal vi opleve det samme", siger hun.

- I pausen og efter forestillingen vil det være helt naturligt at tage en snak om, hvad man lige har oplevet sammen.

Hendes egen erfaring er, at hun kan være mere afslappet, når hun er alene i teatret.

- Jeg kan i større grad tillade mig at lytte til mine egne tanker i stedet for at være opmærksom på, hvordan min ledsager har det, siger hun.

Nogle kan måske føle sig lidt kejtede, når de er alene i teatret.

- Men i virkeligheden tror jeg, at man selv er meget mere opmærksom på, at man er alene afsted, end andre er.

Det er ikke kun teatret, som du kan opleve alene.

Du kan også rejse ud og opleve verden på egen hånd. Og det er noget, som rejseblogger og rejseleder Tea Tougaard har gjort meget.

- Som det første bør man overveje, hvor man gerne vil rejse hen. Det er ikke alle steder i hele verden, som er lige sikre at rejse til, siger hun.

Hun anbefaler, at du vælger en sikker destination som for eksempel Europa, så du ikke kommer til at tænke for meget over, at du er alene afsted.

På solorejserne har noget af det bedste for hende været, at hun har mødt nye mennesker og skabt venskaber for livet.

- Folk, der rejser, er bare så søde mod hinanden. Man udveksler erfaringer og spiser sammen, siger hun.

Det var jagten på store oplevelser til billige penge, som fik Tea Tougaard til at prøve at rejse alene. Når rejsen kun skal passe ind i hendes plan, kan hun nemlig udnytte de tidspunkter på året, hvor det er billigst at rejse.

Og den fleksibilitet fremhæver hun som en klar fordel.

- Når jeg rejser alene, kan jeg også helt selv sammensætte, hvad jeg vil lave. Jeg er mest til historie og museer, mens mange af mine venner godt kan lide sol, strand og shopping, siger hun og tilføjer:

- Hvis du sætter som mål at opleve alle seværdigheder, har du også bedre mulighed for det, når du rejser alene. Fordi du kun skal tage hensyn til dig selv.

/ritzau fokus/

København, 09/11/2025 - 18:31

Kim Kardashian dumper sin afsluttende advokateksamen

Scott A Garfitt/Ritzau Scanpix

Amerikanske Kim Kardashian, der er aktuel i ny advokatserie, vil tage juraeksamen igen efter at være dumpet.

Den 45-årige amerikanske kendis Kim Kardashian, der spiller en hård skilsmisseadvokat i en ny tv-serie, kan endnu ikke selv kalde sig advokat.

Skuespilleren, der er ved at uddanne sig til advokat, afslører nemlig i et opslag på Instagram, at hun ikke har bestået den afsluttende juraeksamen.

- Jeg er ikke advokat endnu, selv om at jeg spiller en meget velklædt en på tv. Jeg er seks år inde i denne her jurarejse, og jeg stopper ikke, før jeg består, skriver hun.

Eksamenen skal bestås, før at hun kan få sin advokatlicens.

Kim Kardashian er datter af den berømte, nu afdøde advokat Robert Kardashian, der blev landskendt i USA som den tidligere topspiller i amerikansk fodbold O.J. Simpsons forsvarsadvokat i 1995.

O.J. Simpson var tiltalt for mordet på sin ekskone og hendes ven. Han blev frikendt.

Kim Kardashian blev især et kendt ansigt gennem tv-serien "Keeping Up with the Kardashians", der har kørt gennem adskillige sæsoner.

Her følger man hende og hendes familie tæt gennem op- og nedture.

I den nye tv-serie, der hedder "All's Fair", spiller hun en skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Det er første gang, at Kim Kardashian på den måde indtager en hovedrolle som skuespiller.

Hun har fortalt til det svenske nyhedsbureau TT, at seriens producer, Ryan Murphy, blev inspireret til at skrive historien på baggrund af hendes beslutning om at læse til advokat.

Men det er ikke noget, der gør anmelderne mere imponerede af realitystjernens præstation.

- Kim Kardashian i rollen som Allura, der er gift med en fodboldstjerne, som er ærgerlig over den skygge, der kastes over hans succes af hende, er lige så udtryksløs, som man kunne forvente, skriver The Guardians anmelder.

The Times' anmelder skriver, at det muligvis er den værste tv-dramaserie nogensinde. Begge medier kvitterer med nul stjerner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/11/2025 - 18:19

Kim Kardashian dumper sin afsluttende advokateksamen

Scott A Garfitt/Ritzau Scanpix

Amerikanske Kim Kardashian, der er aktuel i ny advokatserie, vil tage juraeksamen igen efter at være dumpet.

Den 45-årige amerikanske kendis Kim Kardashian, der spiller en hård skilsmisseadvokat i en ny tv-serie, kan endnu ikke selv kalde sig advokat.

Skuespilleren, der er ved at uddanne sig til advokat, afslører nemlig i et opslag på Instagram, at hun ikke har bestået den afsluttende juraeksamen.

- Jeg er ikke advokat endnu, selv om at jeg spiller en meget velklædt en på tv. Jeg er seks år inde i denne her jurarejse, og jeg stopper ikke, før jeg består, skriver hun.

Eksamenen skal bestås, før at hun kan få sin advokatlicens.

Kim Kardashian er datter af den berømte, nu afdøde advokat Robert Kardashian, der blev landskendt i USA som den tidligere topspiller i amerikansk fodbold O.J. Simpsons forsvarsadvokat i 1995.

O.J. Simpson var tiltalt for mordet på sin ekskone og hendes ven. Han blev frikendt.

Kim Kardashian blev især et kendt ansigt gennem tv-serien "Keeping Up with the Kardashians", der har kørt gennem adskillige sæsoner.

Her følger man hende og hendes familie tæt gennem op- og nedture.

I den nye tv-serie, der hedder "All's Fair", spiller hun en skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Det er første gang, at Kim Kardashian på den måde indtager en hovedrolle som skuespiller.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er trail?

* Trailløb er løb i naturen, der foregår på stier, skovveje, bakker, sand, græs, jord og ujævnt terræn.

* Der findes officielle trailløb på flere distancer, der også inkluderer kategorien ultraløb.

* I Danmark findes der trailløb på distancer varierende mellem én kilometer og 24 timer.

* Der afvikles officielle danmarksmesterskaber i trail og ultraløb, der varierer mellem 3,6 og op til 80 kilometer i distance.

* Trailløb træner din krop og muskler anderledes sammenlignet med asfaltløb. På grund af den blødere overflade og mange højdemeter, styrker du dine lår, lægge, knæ og ankler på en anden måde.

* Det er til gengæld også en test af din fokus og koncentration, da risikoen for at træde forkert i det ujævne terræn, er større.

Kilder: Max Boderskov, ultraløb.dk og World Athletics.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

Træn effektivt og exceller i trailløb

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sæsonen er et sandt mekka for løb på smalle skovstier og tunge sandstrande, der er designet til at presse din krop til det yderste. Sådan tackler du terrænet.

Som ihærdig løber kan det være fristende at prøve kræfter med et trailløb, der foregår i bakket, mudret og sandet terræn, når du vil presse din krop maksimalt.

Først skal du dog forberede dig på at skifte disciplin, hvis du har gjort dig overvejelser om at migrere fra asfalten.

Det fortæller Michel Honoré, der er trail- og ultraløbstræner hos atletik- og løbeklubben Sparta i København.

- Det vigtigste er at træne rigtigt. Kom ud og få løbet en masse højdemeter i bakket terræn på et underlag, der ikke har det samme greb og sikkerhed som asfalt.

- Nogle steder vil du skulle løbe gennem vand og mudder, og andre steder vil du skulle løbe ind og ud mellem træer på smalle stier. Du kan også blive udsat for at skulle løbe dele af ruten i blødt sand, der virkelig sætter dine lår og lægge på arbejde, siger Michel Honoré.

Trailløb kræver meget specialiseret træning, fordi ruterne er fulde af sving, stejle bakker og løbes på et blødere og mere uforudsigeligt underlag, der sætter store krav til muskler og led i dine ben samt evnen til at være fuldt koncentreret på hvert eneste skridt.

- Jeg vil sige, at det nok er mellem 25 og 30 procent hårdere at løbe et halvmaraton i trail sammenlignet med for eksempel Copenhagen Half, som er en lynhurtig rute på pandekageflad asfalt med få skarpe sving, siger han og fortsætter:

- Trailløb er mere fysisk krævende, fordi du ikke får det samme skub i hvert enkelt skridt som på asfalt. Underlaget er blødere og æder momentum, og der er øget risiko for, at dine fødder glider, hvilket stiller større krav til balance og koncentration.

Derfor er det alfa og omega at træne i sand, mudder og bakker, så du ved, hvad det kræver af dig - både fysisk og mentalt.

Når du er i zonen på et lige asfaltstykke, skal du ikke koncentrere dig om hvert skridt i samme grad og kan i stedet holde fuldt fokus på uret og administrere et jævnt tempo.

Ifølge personlig træner og tidligere danmarksmester i kort trail Max Boderskov, svarer det til at sammenligne cykling på landevejen med at køre mountainbike.

- Det er den samme sport, men to vidt forskellige discipliner, der kræver vidt forskellige typer træning og forberedelse.

Han forklarer, at du skal forberede dine muskler på, at du ikke kan administrere og kontrollere dine kræfter og tempo på samme måde som på asfalt.

- Du kan have dit fokus et helt andet sted, når du løber på landevejen, fordi det er mindre udfordrende rent teknisk. Du kan finde et godt og jævnt tempo, som du kan være fuldt fokuseret på at holde.

- Det kan ikke lade sig gøre, hvis du også skal koncentrere dig om at bestige bakker, undvige trærødder og navigere skarpe sving på glat underlag, siger Max Boderskov.

Derfor er styrke- og smidighedstræning en meget vigtig del af forberedelsen, fortæller Michel Honoré.

- Det er lidt en tendens, at løbere finder styrketræning en smule kedeligt, men det er meget vigtigt at få opbygget ekstra muskel i lår og lægge og at dine ankel- og knæled er stærke og forberedt på det ujævne underlag, siger han.

Han fortæller desuden, at du kan gøre dig selv en ekstra tjeneste ved at anskaffe dig et par trailsko, så du er sikret optimalt greb.

- Trailløb uden trailsko svarer lidt til at køre på sommerdæk i snevejr. Det er en stor anbefaling at investere i et par sko, der står fast. Så slipper du for at skulle høvle rundt i et par almindelige løbesko, som ikke er designet til opgaven.

- Ellers skal du bare tage det træningstøj på, du føler dig mest tilpas i og komme derudad, opfordrer Michel Honoré.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek