Det kan godt være, at Danmarks Eurovision-deltager, Sissal, synger alene på scenen. Men bag hende står et hav af hænder.

- Jeg har verdens bedste, ressourcestærke bagland, som jeg kan bede om, siger Sissal og fortsætter:

- Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg håndterer Eurovision med at være mor, og svaret er, at det er et rigtig godt bagland. Jeg er meget privilegeret. Så jeg kan ikke sige, at alle kan gøre det her. Jeg kan, fordi jeg har et kæmpe netværk bag mig.

Mens Sissals færøske familie ankommer onsdag for at heppe, inden hun skal synge sin skæbnesang, "Hallucination", i torsdagens semifinale i årets internationale melodigrandprix, er hendes to små børn dog rejst fra Basel i Schweiz igen.

Den lille familie bor til daglig i København.

- Det ville blive for travlt for dem at være her, når Eurovision går i gang, og de ville overhovedet ikke kunne se mig. Så de har været her tre dage inden, og det har været virkeligt, virkelig dejligt og fantastisk, fortæller Sissal.

De kommende tre dage frem til semifinalen skal de sidste detaljer på plads, for der venter Sissal en stor opgave, når hun skal forsøge at synge Danmark til en plads i finalen.

Sådan en har Danmark ikke stået i siden 2019, og Danmark er dermed det land, der har misset finalen flest gange i streg.

- Jeg håber, at vi er i stand til at ændre det i år. Jeg krydser virkelig, virkelig fingre for det, lyder det fra Sissal.

37 lande stiller op i årets Eurovision. Derfor afvikles konkurrencen over to semifinaler henholdsvis tirsdag 13. maj og torsdag 15. maj inden den grande finale 17. maj.

Seks lande er automatisk kvalificeret til finalen. Det er Italien, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Frankrig, da de betaler den største del af gildet, samt sidste års vinderland, som denne gang er Schweiz.

/ritzau/

Eurovision vender tilbage til Schweiz. Men meget er forandret, siden alpelandet var vært ved verdens første grandprix i 1956.

Efter sidste års kaotiske kulisse i Malmø Arena i Sverige, hvor geopolitiske spændinger og knas mellem deltagere og produktionen gennemsyrede showet, har arrangørerne indført et adfærdskodeks og en omsorgsprotokol.

- Der har ikke været ret mange steder, hvor deltagerne har kunnet opholde sig, hvis de har haft brug for at være for sig selv, lyder det fra journalist Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret Eurovision for DR.

Få timer inden finalen sidste år blev Hollands deltager diskvalificeret.

Han havde udført en bevægelse og ramt en fotografs kamera i irritation over at blive filmet, da han forlod scenen efter semifinalen.

Derfor vil der være kamerafrie zoner. Derudover afholdes der færre pressekonferencer.

Arrangørerne lukker simpelthen ned for at undgå problemer som sidste år, lyder det fra Carsten Nilsson, der er medstifter af fanmediet Eurosong.dk og i år skal til sit 18. Eurovision.

- Vi så også kaotiske scener under finalen, hvor der blev buhet højlydt af supervisoren for det hele, Martin Österdahl, siger Carsten Nilsson.

Før finalen var der tvivl om, hvor mange der egentlig ville stille op, for flere lande overvejede angiveligt at trække sig, heriblandt Irland.

Den irske delegation var også rasende på det israelske public service-medie KAN, fordi kanalens kommentator havde advaret seere om, at der ville være sort magi og sataniske symboler på scenen under Irlands optræden.

At Israel overhovedet deltog i Eurovision affødte stærke propalæstinensiske reaktioner grundet krigen i Gaza.

Sikkerhedsopbuddet var stort. De svenske myndigheder blev assisteret af både dansk og norsk politi.

I år er sikkerhedsniveauet, som det plejer, lyder det fra Ole Tøpholm.

- I alle de år, jeg har været med til grandprixet, har der altid været en eller anden politisk debat på sidelinjen. Men det ville også være mærkeligt, hvis der ikke var det, fordi Eurovision jo er en del af nutiden, siger han.

Sidste år måtte publikum ikke medbringe palæstinensiske flag.

Det må de i år.

European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har indført en ny flagpolitik. Alle flag må vaje i St. Jakobshalle. Så længe de ikke strider imod schweizisk lov.

For deltagerne er reglerne dog anderledes.

De må kun flage med flaget fra det land, de stiller op for. Det betyder, at Danmarks Eurovision-håb, Sissal fra Færøerne, kun må have Dannebrog med og ikke det færøske flag.

Sidste år hev schweiziske Nemo et flag for nonbinære op under åbningsceremonien. Det fik dog ikke konsekvenser for sangeren, som vandt Eurovision.

Derfor er det Schweiz, der siger "good evening, Europe", som de også gjorde for 69 år siden.

37 lande stiller op, og Eurovision afvikles derfor over to semifinaler den 13. og 15. maj inden finalen 17. maj.

Sissal skal på scenen 15. maj. Og der har aldrig været længere til tops. Danmark er det land, der har sunget med i flest år uden at nå en finaleplads. Sidst Danmark var med i finalen var i 2019.

/ritzau/

* Tøm skuffer og skabe for tøj, støvsug skabet grundigt, eller køb et godkendt insektmiddel mod møl.

* Du kan også prøve at vaske tøjet ved 50 grader eller lægge tøjet i fryseren tre til fire døgn.

* Du kan også forsøge at varme tøjet i ovnen på over 41 grader i over fire timer.

* Hvis dit tøj ikke kan tåle at blive vasket, kan du prøve en kemisk rensning. Samtidig er det en god idé at pakke tøj, du ikke bruger ofte, i tætsluttende poser, da det kan mindske sandsynligheden for møl.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Små, næsten usynlige, men med en appetit, der kan ødelægge uldtøjet på ganske få uger.

Larver gemmer sig i tøjet, og de kan lave huller og til tider også spindetråde.

Ifølge en undersøgelse fra Videncentret Bolius foretaget via YouGov havde 5 procent af de adspurgte danskere haft møl i deres hjem i 2023. I hovedstadsområdet var tallet på 12 procent.

Klædemøl er en plage, der kan være svær at få øje på og ganske besværlig at komme af med. Det fortæller Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- Hvis der er huller i tøjet, kan det være klædemøl. De er meget glade for, når tøjets stof er meget naturligt, siger han.

Vær særligt opmærksom på skind, pels og tæpper.

Det er som nævnt ikke de voksne klædemøl, der spiser tøjet, men deres larver.

- Det tøj, man ikke rører særligt ofte, kan ryge bagest i klædeskabet, og lige der kan nullermænd dannes. Her kan klædemøl trives, siger Claus Schultz.

Der er dog også andre forhold, der kan afgøre deres trivsel. Klædemøl har det nemlig værre i kulde og tørke, samt hvis temperaturen stiger til 32-33 grader.

- Hvis man er nervøs for, at ens beklædningsdel har klædemøl, kan man lægge den i en pose, som man lægger i fryseren tre til fire dage. Her vil æggene og larverne dø, og dermed kan man standse dem, siger han og fortsætter:

- Det handler om at finde epicentret. Hvis der er en trøje bagest i skabet, kan man også prøve at tørretumble den, hvis den kan holde til det.

Samtidig er det godt at give områderne, der har været påvirket af klædemøl, en omgang rengøring.

- Det kan være rart at få alt tøj ud af klædeskabet og støvsuge alle kanter. Man skal samtidig støvsuge hyldebærere, da de kan danne larvekamre for klædemøl. Det er bedre end at tørre af med en klud, da det er godt med en tør rengøring, siger Claus Schultz.

Hvis støvsugningen ikke kan holde klædemøl væk, og det heller ikke hjælper at have for eksempel tøj i tætlukkede beholdere, så kan man prøve endnu stærkere midler.

Det kan indebære insektmidler. Her skal man dog undersøge, at det er et middel, der er godkendt af Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/