USA's udenrigsministerium har annulleret den britiske punkgruppe Bob Vylans amerikanske visa, efter at duoen råbte antiisraelske slagord fra scenen på den britiske festival Glastonbury i weekenden.

Det skriver den amerikanske viceudenrigsminister, Christopher Landau, på det sociale medie X.

- Udenrigsministeriet har trukket de amerikanske visa til medlemmerne af bandet Bob Vylan tilbage som følge af deres hadefulde tirade på Glastonbury.

- Udlændinge, som hylder vold og had, er ikke velkomne i vores land, skriver Christopher Landau.

Bob Vylan havde planlagt en koncertturné i USA i oktober og november.

Bobby Vylan, der er det ene af Bob Vylans to medlemmer, fik publikum til at råbe med, da han fra scenen på Glastonbury lørdag råbte "befri, befri Palæstina" og "død, død over IDF" med henvisning til Israels militær.

Også den irske rapgruppe Kneecap udnyttede sin optræden på Glastonbury til at udtrykke sin modstand mod Israel. Et af gruppens medlemmer, Mo Chara, proklamerede under koncerten, at "Israel er krigsforbrydere".

Herefter råbte han "befri, befri Palæstina".

Britisk politi oplyser mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at det har åbnet en egentlig efterforskning af de to episoder.

Det sker, efter at politiet har gennemset videomateriale og lydoptagelser fra koncerterne, lyder det i en udtalelse.

Britiske politikere og ledende figurer i musikindustrien havde inden Glastonbury opfordret festivalens arrangører til at droppe Kneecaps optræden, fordi Mo Chara i maj blev tiltalt for terrorisme.

Ifølge anklagerne har han under en koncert medbragt et flag, der repræsenterer den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah.

Storbritannien anser Hizbollah for at være en terrororganisation.

Mo Chara, der har det borgerlige navn Liam O'Hanna, nægter sig skyldig.

Mange af de 30.000 gæster, der overværede Kneecaps optræden på Glastonbury, havde medbragt palæstinensiske flag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efter Kneecaps og Bob Vylans koncerter skrev den israelske ambassade i Storbritannien i en udtalelse, at den var "dybt foruroliget over den provokerende og hadefulde retorik, der blev udtrykt på scenen på Glastonbury Festival".

/ritzau/

En cykeltur blev skæbnesvanger for den 48-årige tv-vært Karen-Helene Hjorth.

Søndag opslog nyhedsværten et billede på sin instagramprofil, hvor hun ligger i en hospitalsseng med, hvad der ligner et sæbeøje.

Nu fortæller hun til Ekstra Bladet, at hun i forbindelse med cykelulykken har pådraget sig et lille kraniebrud. Derudover har hun fået en hjernerystelse og er forslået over det meste af kroppen.

- Det skete på cykel i for høj fart. Både jeg og min medpassager blev slynget af cyklen, så det er lidt et mirakel, at der ikke er gået mere galt, for ingen af os havde hjelm på. Det har vi fra nu af, skriver hun i en besked til Ekstra Bladet mandag.

Grunden til, at hun havde en passager med, er, at ulykken skete på en ladcykel. Han pådrog sig en brækket arm og var mere bekymret for tv-værten.

Hun er i skrivende stund indlagt, men håber på at blive udskrevet senere mandag.

Indtil videre er Karen-Helene Hjorth sygemeldt fra TV 2 til midten af august.

Journalisten har været tv-vært siden 2003 og en fast del af værtsgruppen på TV 2 News siden 2009.

Sammen med sin eksmand har hun en 12-årig datter, Anna-Klara.

/ritzau/

* Du kan have haft otte katte, hvor du ikke oplevede stor sorg, da de døde. Men så rammer sorgen pludselig ved kat nummer ni, fordi du af en eller anden grund var tættere knyttet til den.

* Nogle gange rammer sorgen over et kæledyr hårdt, fordi den repræsenterer et andet tab. Det kan være, det var din mand, der købte hunden, og siden er han gået bort.

* Sorg over kæledyr rammer bredt. Hos Center for Menneske-dyr-psykologi melder man om henvendelser fra alle aldersgrupper og køn. På hjemmesiden sorgoverdyr.aau.dk kan du finde hjælp.

Kilde: Tia Hansen fra Center for Menneske-dyr-psykologi på Aalborg Universitet.

/ritzau fokus/

Det stikker i hjertet, når lyden af klikkende hundepoter forstummer, eller kattens sagte spinden fra lænestolen nu kun findes i din hukommelse.

Sorg over kæledyr er ganske normalt og temmelig udbredt. Alligevel er det noget, som vi tilsyneladende har svært ved at forholde os til. Det fortæller lektor i psykologi Tia Hansen fra Center for Menneske-dyr-psykologi på Aalborg Universitet.

- Mange af dem, der ringer til os, spørger, om det virkelig er normalt. De er overraskede over, at de føler sorgen så stærkt, fortæller hun og henviser til Aalborg Universitets hotline "Sorg over Dyr"-linjen, hvor man kan ringe ind og tale om sit tab.

Men du har intet at være flov over, hvis tristheden hænger ved, efter at du har sagt farvel til din højtelskede hund, kat eller undulat, understreger Tia Hansen.

- Sorg er helt basalt det, der sker, når du har knyttet et følelsesmæssigt bånd til nogen, og den nogen forsvinder - så bliver du ked af det, siger hun.

Derfor råder hun dig til at give dig selv lov til at sørge og til at tale om, hvordan du har det. I den forbindelse er det vigtigt ikke at forvente, at sorgen skal følge et bestemt forløb, eller at den rammer på samme måde hos andre, som den gør hos dig.

- Sorgen har to spor. Det følelsesmæssige spor, hvor man er ked af det, man har mistet. Så er der handlingssporet, som handler om at genoprette en hverdag, hvor man skal gøre nogle ting på nye måder. Her skal du give dig selv lov til at svinge frem og tilbage mellem de to spor, lyder det fra Tia Hansen, der understreger, at det også er vigtigt, at sorgen ikke kommer til at fylde det hele.

Måske har du et bestemt sted, du går hen for at mindes dyret, du har mistet. Og måske kan du på et tidspunkt begynde at betragte din sorg som noget smukt. Sådan lyder det fra Lise Lotte Christensen, som er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

- Man skal huske på, at sorgen er en spejling af den glæde og den kærlighed, man har følt til et andet væsen. Der kan man være megastolt over, at man har haft succes med at forme så tæt en relation med en anden art, siger hun.

For Lise Lotte Christensen virker det altid godt at dele anekdoter om den afdøde kat eller hund med andre, der også kendte den.

- Jeg husker de gode stunder og får familien til at dele sjove historier, fortæller hun og tilføjer, at det også kan være en fin måde at mindes på at få printet og indrammet nogle fotos af dyret.

/ritzau fokus/