En hektisk vagt på neurologisk afdeling danner rammen om filmen "Det andet offer", der har premiere torsdag.

Lægen Alexandra, der spilles af Özlem Saglanmak, træffer et fejlskøn, der får fatale konsekvenser.

Filmen rejser derfor vigtige spørgsmål om et presset sundhedsvæsen og er "relevant" og "nervepirrende.

Det mener Børsens filmanmelder, der kvitterer med intet mindre end seks ud af seks stjerner.

- Den er relevant, fordi man kommer dybt ind i problemstillinger, vi alle vil komme til at opleve, når vi bliver syge eller pårørende til syge og derfor har brug for de kittelklædte læger og sygeplejersker, lyder det.

Med et brutalt greb hives seeren ind på Herlev Hospital, hvor man følger personalets forpustede hverdag.

"Det andet offer" lykkes med præcis dette med en "æstetisk og psykologisk" skildring af en presset sundhedssektor.

Det skriver Soundvenues anmelder. Hun sender fem stjerner af seks mulige i retning af hospitalsdramaet.

- Hospitalets gange forvandles til en kvælende labyrint af sygdom, skam og selvbebrejdelse.

Zinnini Elkington er filmens instruktør, og det er første gang, hun står bag en spillefilm.

Den debut er hun sluppet ualmindeligt godt fra, mener også Jyllands-Postens anmelder, der også giver filmen fem stjerner af seks mulige.

Rosen er på sin plads, fordi filmen "stiller skarpt på en større problematik om placering af skyld i et underdrejet system".

- Filmen er så hjerteskærende barsk, at man sidder med en knugende fornemmelse i maven og dermed føler alle de følelser, som filmens figurer tvinges igennem.

- Elkington viser i sin træfsikre debut uden at ryste det mindste på hånden, at pilen peger på systemet og ikke på menneskene i det, lyder det.

Politikens anmelder giver fem hjerter af seks mulige og tilskriver en stor del af æren til Özlem Saglanmak i hovedrollen.

- Hun er eminent til at vise os den tavse indre dialog, der langsomt vokser i styrke og bliver til selvbebrejdende råb, i takt med at hun bliver kastebold i det spil skyldtennis, som pårørende og kolleger – og hun selv – nu sætter i gang.

I filmen er der gjort brug af et håndholdt kamera, som er med til at gøre dramaet levende og mærkbart, mener Informations anmelder.

Det er et meningsfuldt valg, men er til tider overgjort.

- Kameraet når ofte kun lige at fange det, man skal lægge mærke til, før det svinger videre, og selv om den hektiske stemning passer til historien, er det af og til lidt som at få fortalt en historie kun med halve sætninger.

/ritzau/

En hektisk vagt på neurologisk afdeling danner rammen om filmen "Det andet offer", der har premiere torsdag.

Lægen Alexandra, der spilles af Özlem Saglanmak, træffer et fejlskøn, der får fatale konsekvenser.

Filmen rejser derfor vigtige spørgsmål om et presset sundhedsvæsen og er "relevant" og "nervepirrende.

Det mener Børsens filmanmelder, der kvitterer med intet mindre end seks ud af seks stjerner.

- Den er relevant, fordi man kommer dybt ind i problemstillinger, vi alle vil komme til at opleve, når vi bliver syge eller pårørende til syge og derfor har brug for de kittelklædte læger og sygeplejersker, lyder det.

Med et brutalt greb hives seeren ind på Herlev Hospital, hvor man følger personalets forpustede hverdag.

"Det andet offer" lykkes med præcis dette med en "æstetisk og psykologisk" skildring af en presset sundhedssektor.

Det skriver Soundvenues anmelder. Hun sender fem stjerner af seks mulige i retning af hospitalsdramaet.

- Hospitalets gange forvandles til en kvælende labyrint af sygdom, skam og selvbebrejdelse.

Zinnini Elkington er filmens instruktør, og det er første gang, hun står bag en spillefilm.

Den debut er hun sluppet ualmindeligt godt fra, mener også Jyllands-Postens anmelder, der også giver filmen fem stjerner af seks mulige.

Rosen er på sin plads, fordi filmen "stiller skarpt på en større problematik om placering af skyld i et underdrejet system".

- Filmen er så hjerteskærende barsk, at man sidder med en knugende fornemmelse i maven og dermed føler alle de følelser, som filmens figurer tvinges igennem.

- Elkington viser i sin træfsikre debut uden at ryste det mindste på hånden, at pilen peger på systemet og ikke på menneskene i det, lyder det.

/ritzau/

* Når du flytter fokus fra din hjerne til din krop, kan du opleve, at der dukker spændinger eller følelser op, du ikke var forberedt på.

* Sker det, er der ingen grund til at blive bange eller bekymret. Prøv blot at registrere, hvad der sker, og betragt det som information, din krop giver dig.

* Øvelsen kropsskanning, hvor du gennemgår kroppen del for del, er et godt sted at begynde, hvis du gerne vil øve dig i at være mere til stede i din krop.

* Næste skridt kan være en siddende meditation. Det vil sige at sidde helt stille i længere tid ad gangen og øve dig i ikke at lade dig distrahere af hverken den uro, der foregår rundt om dig eller inden i dig.

Kilde: Lone Fjorback, der er leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.

En sitrende uro i verden og hverdagens evige hamsterhjul af gøremål kan få tankerne til at gå i selvsving.

Ved at flytte fokus ned i din krop kan du dog få mere ro på overetagen. Her får du fire fysiske øvelser fra yogaens verden, der giver din hjerne en pause.

1) Lys din krop op indefra.

Lad roen sænke med den afspændende øvelse kropsskanning.

Den anbefales af forsker og læge Lone Fjorback, der er leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.

Her lægger du dig ned på gulvet, lukker øjnene og gennemgår langsomt din krop fra top til tå.

- Opmærksomheden fungerer som en lommelygte, der lyser forskellige steder hen. Fra fødderne op gennem benene, armene, før du til sidst når op til hovedet, siger Lone Fjorback.

Under øvelsen flytter du dermed din bevidsthed væk fra tankerne og ned i kroppen og åndedrættet, som du samtidig prøver at sende helt ned i bunden af maven.

Du kan finde gratis guidede kropsskanningsøvelser på Dansk Center for Mindfulness' hjemmeside.

Centeret kører i øvrigt i øjeblikket et tiltag, hvor du hver dag digitalt kan deltage i 12 minutters gratis guidet meditation. Det løber frem til uge 24.

2) Smelt dit hjerte.

Cathrine Koefoed, der er selvstændig yogalærer og indehaver af det digitale yogaunivers "Cathrine Yoga", peger på en stilling, hun har døbt smeltende hjerte.

Her sætter du knæene i gulvet og lader hænderne søge frem foran an dig, til din pande når underlaget. Hold numsen højt hævet, mens brystkassen søger nedad.

- Øvelsen hjælper med at slippe spændinger i netop den øvre del af kroppen, fortæller hun.

Samtidig har du hovedet nedad, hvilket øger blodtilførslen til hovedet.

- Det har en god effekt i forhold til at få ro og grounding i kroppen, siger Cathrine Koefoed.

3) Brækket vinge.

Fra smeltende hjerte kan du bevæge dig over i stillingen brækket vinge.

Det gør du blot ved at lade din ene arm glide ind under den anden og ud til siden. Drej hovedet i samme retning som armen, og læg den ene kind i gulvet. Skift arm efter et par minutter.

- Den er god til skuldrene og skulderbladene. Alt det ansvar, vi har taget på skuldrene, kan vi lette lidt med denne her stilling, lyder det fra Cathrine Koefoed.

4) Hjorten.

Hele din krop kommer i spil med stillingen hjorten. Du begynder siddende på dine underben - gerne på en træningsmåtte.

Herfra drejer du begge ben mod højre, så venstre underben ligger parallelt med den lange side af måtten, mens højre underben flugter med den korte side af måtten.

Lad overkroppen søge nedad, så den til sidst hviler mod underlaget. Hvil eventuelt din venstre kind mod dine overarme.

- Hjorten er rigtig god, fordi den twister kroppen. Du kan med fordel ligge syv minutter på hver side. Twistet gør, at du får ro på nervesystemet, fortæller Cathrine Koefoed.

For nogle kan det være svært at ligge stille i én stilling så længe ad gangen. Ved at koncentrere dig om dit åndedræt kan du dog aflede dine tanker, så de ikke myldrer ukontrolleret afsted.

- Det kan hjælpe at tælle til fire på hver indånding og til fem på hver udånding, så du har åndedrættet som et fokuspunkt, lyder rådet fra Cathrine Koefoed.

/ritzau fokus/