Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

08/01/2025 - 08:00

Skruelåg eller sugerør? Disse vaner kan skade dine tænder

Hvordan du indtager dine syreholdige læskedrikke, kan være med til at afgøre, om du får skader på tænderne.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Har du hang til sodavand, energidrikke eller appelsinjuice, så udsætter du dine tænder for et lille syrebad.

Det er i sig selv ikke farligt. Men dine vaner kan afgøre, om du styrer direkte mod syreskader i munden.

En tungtvejende faktor er, hvor ofte du hælder syreholdig væske indenbords. Og derfor kan skruelåg være et farligt bekendtskab, bemærker ph.d. og tandlæge Line Staun Larsen, der arbejder som adjunkt ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

Flasker med skruelåg indbyder nemlig til, at du går og sipper af væsken og dermed giver dine tænder et nyt syrebad gang på gang.

Du kan muligvis nedsætte risikoen ved at skylle munden med lidt vand, når du har indtaget en syreholdig læskedrik, men effekten vil nok være begrænset.

- Man vil alt andet lige få fortyndet den syremængderest, man har i munden, efter at man har drukket eller spist noget surt. Men der vil stadigvæk ligge noget tilbage på tungen. Tungeryggen har en masse små strukturer, og derimellem ligger der bakterier - og der vil også ligge syrerester.

- Man risikerer derfor stadig ætseskader særligt på bagsiden af tænderne, fordi tungen ofte ligger op mod tænderne, forklarer Line Staun Larsen.

Hun oplever, at det er kommet i søgelyset, at man for at mindske tændernes syreudsættelse kan bruge et sugerør.

- Det har jeg kigget på, og det er der ikke supermeget evidens for. Det viser sig faktisk også, at alt efter hvor man sætter sugerøret i munden, har det forskellige effekter, siger hun og uddyber:

- Hvis man bare tager det mellem læberne, så suger man rigtig meget syre direkte ind på fortænderne. Sætter man det længere ind, så rammer syren tænder længere inde i munden. Det er nok de færreste, der tager sugerøret så langt ind, at det ikke rammer nogen tænder overhovedet, for så kan man heller ikke rigtig smage drikken.

Derfor er det hendes vurdering, at sugerøret kan ende som en sovepude, så man tror, at man kan drikke løs.

Hvis du bare slukker din tørst og så stiller den syreholdige drik langt væk, er der ikke noget stort problem. Men har du en vane med det, som Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt, kalder sjatdrikkeri, er dine tænder i farezonen.

- Hvis du har en eller flere flasker, som du fornøjer dig med en hel dag, så får du kontinuerligt syrepåvirkning på dine tænder, og så får du ætsningsskader, siger Torben Schønwaldt.

- Det skisma tror jeg, kommer bag på mange. At på den ene side er det ikke enormt farligt at drikke de her ting. Men hvis man gør det på en uhensigtsmæssig måde, kan det have enormt store konsekvenser, siger han.

Syreskader giver en større risiko for, at du får en død tand, altså en nervebetændelse i tanden, og smerter.

- Den anden ting er, at du får slidt dine tænder, så de bliver kortere og kortere, og så bliver dit bid sænket, så kæberne lige så langsomt kommer tættere på hinanden.

- Man kan nogle gange se unge mennesker, der måske har slidt halvdelen af deres tandsubstans ned, så de har sådan nogle korte musetænder, siger han.

/ritzau fokus/

Los Angeles, 09/01/2025 - 03:44

Oscar-nominering udskudt efter naturbrande i Los Angeles

Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix

Flere kendte personer har måttet forlade deres hjem i områder i Los Angeles efter voldsomme naturbrande.

Naturbrande i og omkring Los Angeles i den amerikanske delstat Californien har ført til, at næste uges Oscar-nominering er blevet udskudt med to dage.

Det oplyser arrangørerne bag.

Brandene har forstyrret flere Hollywood-begivenheder, netop som prisuddelingssæsonen er blevet skudt i gang.

Denne weekends Critics Choice Awards er blevet udskudt som følge af de enorme naturbrande, der ifølge myndighederne bevæger sig med over 100 kilometer i timen.

Produktionen af tv-shows som "Jimmy Kimmel Live" og "Grey's Anatomy" måtte afbrydes onsdag, og flere filmpremierer er aflyst. Los Angeles' myndigheder har forment offentlig adgang til det berømte Hollywood-skilt i bakkerne over Los Angeles.

Den seneste melding er, at brandene har spredt sig til Hollywood Hills, som grænser op til Universal City, der huser filmstudiet og forlystelsesparken Universal Studios Hollywood.

Mindst 100.000 mennesker er blevet evakueret som følge af naturbrandene omkring Los Angeles, og det omfatter også berømte amerikanere, oplyser de på sociale medier.

Det gælder blandt andre skuespillerne Jamie Lee Curtis, James Woods og Mandy Moore samt journalisten Maria Shriver.

Også den amerikanske mediepersonlighed Paris Hilton samt skuespiller Mark Hamill, der er kendt for at spille Luke Skywalker i "Star Wars"-filmene, er blandt de berørte.

De største af brandene har fortæret næsten fem hektar i kvarteret Pacific Palisades, der ligger mellem kystbyerne Santa Monica og Malibu. Det er hjemsted for mange berømtheder inden for film-, tv- og musikbranchen.

Dagen efter at James Woods havde evakueret sit hus i området, lød det fra skuespilleren, at "alle huse omkring os står i flammer".

- Vi befandt os bogstaveligt talt i brandens epicenter, da den startede, sagde Woods, der er kendt for sine roller i "Ghosts of Mississippi" fra 1996 og "Any Given Sunday" fra 1999, til CNN onsdag.

- Der var så meget kaos. Det var som et helvede, lød det fra Woods.

Maria Shriver, der var førstedame i Californien, da hun var gift med den tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger, udtaler sig også om situationen.

- Hjerteskærende, ødelæggende, ufatteligt, skriver hun på det sociale medie X.

- Alt er væk: Vores nabolag og vores restauranter. Brandmændene gør deres bedste, men denne brand er enorm og ude af kontrol.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Los Angeles, 09/01/2025 - 03:17

Berømtheder tvunget ud af deres hjem efter naturbrande i Californien

Flere kendte personer har måttet forlade deres hjem i områder i Los Angeles efter voldsomme naturbrande.

Mindst 100.000 mennesker er blevet evakueret som følge af naturbrandene omkring Los Angeles, og det omfatter også berømte amerikanere.

Det oplyser de selv til medier og på sociale medier.

Det gælder blandt andre skuespillerne Jamie Lee Curtis, James Woods og Mandy Moore samt journalisten Maria Shriver.

De største af brandene har fortæret næsten fem hektar i kvarteret Pacific Palisades, der ligger mellem kystbyerne Santa Monica og Malibu. Det er hjemsted for mange berømtheder inden for film-, tv- og musikbranchen.

Dagen efter at James Woods havde evakueret sit hus i området, lød det fra skuespilleren, at "alle huse omkring os stod i flammer".

- Vi befandt os bogstaveligt talt i brandens epicenter, da den startede, sagde Woods, der er kendt for sine roller i "Ghosts of Mississippi" fra 1996 og "Any Given Sunday" fra 1999, til CNN onsdag.

- Der var så meget kaos. Det var som et helvede, lød det fra Woods.

Maria Shriver, der var førstedame i Californien, da hun var gift med den tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger, udtaler sig om situationen.

- Hjerteskærende, ødelæggende, ufatteligt, skriver hun på det sociale medie X.

- Alt er væk: vores nabolag og vores restauranter. Brandmændene gør deres bedste, men denne brand er enorm og ude af kontrol.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 09/01/2025 - 08:00

FAKTA: Hvad med ansvarsforsikring?

* Går skiferien til Italien, er det obligatorisk at have en ansvarsforsikring.

* Men uanset, hvor du skal hen på skiferie, bør du kraftigt overveje at tegne sådan en forsikring. Kommer du til at forvolde en anden skade, kan du nemlig blive gjort ansvarlig og derfor ende med at skulle betale en stor erstatning til vedkommende.

* Når du generelt tegner forsikringer til rejsen, skal du tjekke vilkårene, og hvem der er omfattet. Det er for eksempel ikke alle forsikringer, der dækker udeboende børn, og i det tilfælde skal de tegne deres egen forsikring.

Kilde: Karin Tranberg, der er direktør for Travelcare i SOS International.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 09/01/2025 - 08:00

FAKTA: Flere fik skader i knæ og skulder

* I skisæsonen 2023/2024 fik cirka 1200 danskere hjælp fra SOS International. Sæsonen løb fra november 2023 til og med marts 2024.

* Skader i knæ og underben udgjorde størstedelen - 49 procent - af skiskaderne. Dernæst kom skader i skulder og overarm (16 procent).

* Ud af de cirka 1200 skadede udgjorde de 50-59-årige 21 procent. Dermed var det den aldersgruppe, der oftest kom til skade. Derefter fulgte de 10-19-årige, der udgjorde 19 procent af de skadede.

* 48 procent - og dermed størstedelen - af skaderne skete i Østrig. Dernæst fulgte Italien med 17 procent.

Kilde: SOS International.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek