København, 28/06/2025 - 14:56
Lektor: Uklart hvad del af milliardudgifter til Nato dækker over
Nato-lande skal fremover bruger mange milliarder kroner på beredskab, men det er uklart, hvad det dækker over.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Mens der de seneste år har været stort fokus på, om Natos medlemslande bruger nok penge på forsvar, og hvad pengene går til, vil der være mindre fokus på, hvad landene bruger på beredskab og infrastruktur.
Det spår forsvarslektor Peter Viggo Jakobsen, efter at forsvarsalliancen på et topmøde tidligere på ugen vedtog at bruge 5 procent på forsvar, hvoraf 1,5 procent skal gå til at ruste landene i en bredere forstand.
- Det, synes jeg, er lidt uklart, hvad det dækker over, og det er ikke blevet bøjet i neon ifølge de offentlige udmeldinger i hvert fald. Det tror jeg, der stadigvæk udstår nogle politiske forhandlinger om, siger lektoren ved Forsvarsakademiet.
Der er en række år til, at landene skal bruge samlet fem procent på forsvar og beredskab årligt. I år vil 3,5 procent af bnp udgøre 108 milliarder kroner for Danmarks vedkommende, mens 1,5 procent er 46 milliarder kroner.
I sluterklæringerne fra topmødet i Haag har landene vedtaget at bruge 1,5 procent på "at beskytte kritisk infrastruktur, forsvare netværk, civilt beredskab og modstandsdygtighed, innovation, og at styrke den forsvarsindustrielle base".
Peter Viggo Jakobsen spår en del fleksibilitet i fortolkningerne.
- Jeg tror, man vil lade det være op til de enkelte lande selv at definere det. Hvis man kan definere en havn, som en der både har en civil og en militær rolle, så vil man kunne argumentere for, at det kan tælle med, siger han.
I Sydeuropa er de ikke lige så udsat i forhold til krig, og emnet er ikke højt på dagsordenen. Landene kan i stedet argumentere for, at de 1,5 procent går til vækst og arbejdspladser.
- Det er meget nemmere at sælge i lande som Spanien, Italien og Portugal, hvor oprustning mildt sagt ikke er populært, siger han.
Der kan opstå en diskussion om, hvad der hører under de 1,5 procent, men Danmark har selv været kreativ med, hvad der indgår i udgifter til forsvar.
- Det er en disciplin, som Danmark har været verdensmester i gennem hele sin tilværelse i Nato. Siden 1949 har vi været utrolig kreative for at undgå at bruge penge på forsvar, siger Peter Viggo Jakobsen.
Under topmødet i Haag understregede statsminister Mette Frederiksen (S) vigtigheden af, at landene har styr på beredskabet.
Hun henviste til daglige angreb fra Rusland, som angiveligt saboterer kritisk infrastruktur og forsøger at øve indflydelse på valghandlinger.
- Det bredere beredskab er nødt til at være med i, hvordan vi tilrettelægger vores samlede forsvar.
- Hvis alle 32 lande lever op til ånden om at levere 3,5 procent mindst på militær, og 1,5 procent på beredskab og infrastruktur, der skal understøtte et stærkt forsvar og afskrækkelse, så er der ikke tale om falsk markedsføring - tværtimod, sagde hun.
Peter Viggo Jakobsen er enig. Som eksempel peger han på, at Spanien kunne tænkes at ville udvide sine reservoir til vand for at undgå vandmangel i sommerperioderne.
- Det er helt reelt og rimeligt krav at stille, for de skal ikke modtage store allierede forstærkninger, der skal gå i land i Spanien. Det er alt, alt for langt fra fronten, så de har ikke behov for at udbygge Esbjerg Havn, siger han.
Han peger også på, at store dele af Spanien, Portugal og det sydlige Frankrig var uden strøm i april efter et omfattende nedbrud.
- Hvis de begynder at bruge penge på at skabe mere robust kritisk infrastruktur omkring vandforsyning, elforsyning og den slags ting, så er det totalt i midten af skiven, siger han.
/ritzau/