De fleste ved godt, at man har pligt til at underrette kommunen, hvis man hører om eller får kendskab til, at et barn bliver udsat for fysisk eller psykisk vold.
Men det er alligevel ikke alle, som umiddelbart ville underrette kommunen.
Det viser en ny rundspørge blandt 1000 repræsentativt udvalgte voksne, som Epinion har lavet for Børns Vilkår.
Syv ud af ti svarer, at de kender til pligten.
Lidt over halvdelen - 56 procent - af de adspurgte svarer, at de vil underrette kommunen, hvis de får kendskab til fysisk vold mod et barn, mens 39 procent vil gøre det ved psykisk vold.
- Underretningspligten kan være en svær størrelse for nogle. Man skal nok prøve at se den som en hjælp, hvis man er bekymret for et barn, siger specialkonsulent ved Børns Vilkår Anne Kappelgaard Bové.
Hun fortæller, at nogle måske kan tænke over, hvad der sker med forældrene, og hvad nu hvis det ikke er rigtigt.
- Men så lader man tvivlen komme forældrene til gode i stedet for barnet, som risikerer at blive ladt i stikken, siger hun.
- Andre kan måske være bekymrede for, om en underretning kan føre til en anbringelse uden samtykke. Men det er altså langtfra kommunens første skridt.
Hvis du selv ser eller hører noget, der vækker bekymring for et barns trivsel, skal du underrette kommunen. Sådan lyder opfordringen fra Anne Kappelgaard Bové.
Men hvis du hører noget bekymrende om et barn fra andre, bør du være mere varsom og kritisk.
- Man kan også med fordel undre sig, hvis ikke vedkommende selv har underrettet kommunen, siger hun.
I sådan en situation anbefaler hun, at du gør personen opmærksom på, at vedkommende har pligt til at underrette.
- I nogle tilfælde ved man, at der er noget galt. Måske fordi barnet har fortalt noget, eller der er tydelige tegn. I andre situationer kan man have en mistanke. Og det er typisk i de situationer, at det kan blive svært, siger hun.
- Har man mulighed for det, kan man prøve at tale med barnet. Man kan også kontakte os i Børns Vilkår sammen med barnet og få en bisidder til barnet.
Bisidderen hjælper barnet med at kontakte kommunen og får sikret barnets rettigheder.
Du kan selv underrette skriftligt på kommunens hjemmeside.
Barnets forældre vil normalt få at vide, hvem der har underrettet.
- Men det er også muligt at gøre det anonymt. Så skal man bare også huske ikke at dele detaljer, der kan bruges til at identificere, hvem man er, siger Anne Kappelgaard Bové.
- Jeg vil dog anbefale, at man undlader at være anonym, hvis man kan det, så forældrene kan få at vide, hvem der har underrettet.
Antallet af underretninger er steget de seneste år fra 97.000 i 2015 til 152.000 i 2022, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Noget tyder altså på, at danskerne i stigende grad underretter kommunen, hvis de oplever fysisk eller psykisk vold mod børn, siger kontorchef i Kommunernes Landsforening Janet Samuel:
- Og det er rigtig godt, for det er et vigtigt redskab, hvis vi skal kunne handle på problemerne i tide. Kommunerne har pligt til at reagere på underretningerne inden for 24 timer, og det gør de selvfølgelig.
/ritzau fokus/