Kong Frederik er tirsdag taget til Bjerringbro for at sige et sidste farvel til den nu afdøde mangeårige koncernchef i Grundfos Niels Due Jensen.

Billeder viser kongen ankomme alene til begravelsen af Niels Due Jensen, der begyndte klokken 14 i Bjerringbro Kirke.

Kongehuset og Grundfos har flere forbindelser. Grundfos har i mange år været kongelig hofleverandør og flere kongelige har deltaget i virksomhedens officielle arrangementer.

Dronning Mary besøgte blandt andet Grundfos' indiske hovedkvarter sidste år i forbindelse med et officielt besøg. Derudover skriver TV Midtvest, at kong Frederik er nære venner med Niels Due Jensens søn Poul Due Jensen, der er direktør i Grundfos.

Da Poul Due Jensen fyldte 50 år, deltog den daværende kronprins i hans fødselsdag på Ormstrup Gods, der var Niels Due Jensens hjem, skriver mediet.

Da kisten løftes ud af kirken, kan man se en kongelig orden på en lyseblå pude på fronten af kisten, som Niels Due Jensen tidligere har modtaget.

Han har også fået overrakt Erhvervslivets Ridderkors i 2006 af prins Joachim for at løfte den sociale ansvarlighed i dansk erhvervsliv.

Inden begravelsen gik i gang i Bjerringbro Kirke klokken 14, kørte ligfølget fra det gods, hvor han boede, til Bjerringbro og forbi flere af Grundfos' afdelinger i byen.

Niels Due Jensen, der var søn af Grundfos-grundlægger Poul Due Jensen, afgik ved døden torsdag 12. september i en alder af 81 år.

Han er blevet kaldt Mr. Grundfos, da han har brugt det meste af sit liv i Grundfos.

Virksomheden blev grundlagt, da Niels Due Jensen var knap to år gammel, og som ung gik han i 1960 i lære som maskinarbejder i virksomheden.

I 1977 blev han koncernchef. En stilling, han bestred frem til 2003, hvorefter han blev formand for koncernbestyrelsen frem til 2011.

Herefter blev han formand for den primære ejer af Grundfos - Poul Due Jensens Fond. Han trak sig i 2018 på grund af sygdom.

/ritzau/

Dronning Mary pakker taskerne og rejser sydpå næste uge, når hun aflægger officielt besøg i Brasilien for at sætte fokus på dansk-brasiliansk samarbejde om blandt andet bekæmpelse af vold mod kvinder.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Turen, der strækker sig fra den 2. til 5. oktober, vil blandt andet gå til byen Manaus i det nordlige Brasilien og til landets hovedstad, Brasilia.

Hun vil blive ledsaget af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Rejsen skal være med til at "understrege ønsket om yderligere styrket samarbejde og fordybelse af det dansk-brasilianske forhold", skriver kongehuset.

- Særligt områder som bæredygtighed, biodiversitet og klima er centrale, fælles prioriteter for Brasilien og Danmark, lyder det.

Dronningen vil blandt andet besøge regnskoven i Amazonas og dens flodsystemer og den brasilianske savanne Cerradoen.

Danmark har tidligere givet tilsagn om et trecifret millionbeløb til Amazonfonden, der arbejder for at reducere skovrydning i den enorme Amazonas-skov i Sydamerika.

Bidraget til fonden var en del af en større skovindsats, hvor regeringen i finansloven for i år samlet afsatte 350 millioner kroner.

Amazonas er verdens største regnskov. Den strækker sig over 6,9 millioner kvadratkilometer og ni forskellige lande. Amazonas omtales ofte som "verdens lunger", fordi 20 procent af den ilt, mennesker på Jorden indånder, kommer fra Amazonas.

Amazonas er et af de mest biodiverse områder i verden. Den huser blandt andet 2,5 millioner forskellige slags insekter og 16.000 forskellige træarter.

Dronningen skal på rejsen også mødes med FN's miljøorganisation, Unep, som hun er protektor for.

Dronningen vil ligeledes mødes med kvindelige ledere, repræsentanter fra ministerier og FN’s Befolkningsfond, UNFPA, for at drøfte ligestilling og bekæmpelse af kønsbaseret vold i Brasilien og globalt.

/ritzau/

* Alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Det fremgår af § 135 i barnets lov.

* Fagpersoner har en særlig udvidet underretningspligt til kommunen.

* Den, der er underretter, bliver ikke part i barnets sag og vil derfor ikke kunne få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet.

Kilde: Social- og Boligministeriet.

/ritzau fokus/

De fleste ved godt, at man har pligt til at underrette kommunen, hvis man hører om eller får kendskab til, at et barn bliver udsat for fysisk eller psykisk vold.

Men det er alligevel ikke alle, som umiddelbart ville underrette kommunen.

Det viser en ny rundspørge blandt 1000 repræsentativt udvalgte voksne, som Epinion har lavet for Børns Vilkår.

Syv ud af ti svarer, at de kender til pligten.

Lidt over halvdelen - 56 procent - af de adspurgte svarer, at de vil underrette kommunen, hvis de får kendskab til fysisk vold mod et barn, mens 39 procent vil gøre det ved psykisk vold.

- Underretningspligten kan være en svær størrelse for nogle. Man skal nok prøve at se den som en hjælp, hvis man er bekymret for et barn, siger specialkonsulent ved Børns Vilkår Anne Kappelgaard Bové.

Hun fortæller, at nogle måske kan tænke over, hvad der sker med forældrene, og hvad nu hvis det ikke er rigtigt.

- Men så lader man tvivlen komme forældrene til gode i stedet for barnet, som risikerer at blive ladt i stikken, siger hun.

- Andre kan måske være bekymrede for, om en underretning kan føre til en anbringelse uden samtykke. Men det er altså langtfra kommunens første skridt.

Hvis du selv ser eller hører noget, der vækker bekymring for et barns trivsel, skal du underrette kommunen. Sådan lyder opfordringen fra Anne Kappelgaard Bové.

Men hvis du hører noget bekymrende om et barn fra andre, bør du være mere varsom og kritisk.

- Man kan også med fordel undre sig, hvis ikke vedkommende selv har underrettet kommunen, siger hun.

I sådan en situation anbefaler hun, at du gør personen opmærksom på, at vedkommende har pligt til at underrette.

- I nogle tilfælde ved man, at der er noget galt. Måske fordi barnet har fortalt noget, eller der er tydelige tegn. I andre situationer kan man have en mistanke. Og det er typisk i de situationer, at det kan blive svært, siger hun.

- Har man mulighed for det, kan man prøve at tale med barnet. Man kan også kontakte os i Børns Vilkår sammen med barnet og få en bisidder til barnet.

Bisidderen hjælper barnet med at kontakte kommunen og får sikret barnets rettigheder.

Du kan selv underrette skriftligt på kommunens hjemmeside.

Barnets forældre vil normalt få at vide, hvem der har underrettet.

- Men det er også muligt at gøre det anonymt. Så skal man bare også huske ikke at dele detaljer, der kan bruges til at identificere, hvem man er, siger Anne Kappelgaard Bové.

- Jeg vil dog anbefale, at man undlader at være anonym, hvis man kan det, så forældrene kan få at vide, hvem der har underrettet.

Antallet af underretninger er steget de seneste år fra 97.000 i 2015 til 152.000 i 2022, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Noget tyder altså på, at danskerne i stigende grad underretter kommunen, hvis de oplever fysisk eller psykisk vold mod børn, siger kontorchef i Kommunernes Landsforening Janet Samuel:

- Og det er rigtig godt, for det er et vigtigt redskab, hvis vi skal kunne handle på problemerne i tide. Kommunerne har pligt til at reagere på underretningerne inden for 24 timer, og det gør de selvfølgelig.

/ritzau fokus/