Morten Spiegelhauer klatrer. Han træner. Han spiser sundt. Mediterer og lever overvejende i balance.

Men nogle gange får han en pludselig trang til at smadre stimen. Være længe oppe, spise usundt og drikke sig fuld.

Spørgsmålet: "Hvorfor saboterer jeg mig selv?" tog Morten Spiegelhauer med til Sydkorea i håbet om at få svaret fra de to autentiske shaolinmunke, der i TV 2-programmet "Shaolin" skal lære ham og otte andre kendisser, heriblandt skuespiller Thomas Bo Larsen og korrespondent Simi Jan, at blive den bedste version af sig selv.

- Måske er jeg blevet én procent bedre, lyder det i dag fra Morten Spiegelhauer.

- Det er en underlig, selvdestruktiv kraft, at vi på en måde belønner os selv ved at straffe os selv. Det håber jeg at finde en bedre balance i - og det er jeg også sikker på, at jeg kan. Nu har jeg i hvert fald fået nogle redskaber, så det ikke behøver at være totalt ekstremt det hele.

For shaolinmunkenes svar på spørgsmålet var: "Hvis konsekvenserne er, at man begynder at bryde noget ned, som man har bygget op, så skal man ikke gøre det", fortæller Morten Spiegelhauer.

- Det handler også om at være god ved sig selv og tro mod sig selv og mærke efter, hvad man i virkeligheden har brug for, og finde ud af, hvordan man bedst muligt kan komme i mål med det, man gerne vil, siger den kendte journalist.

- Jeg prøver at arbejde meget med mine personlige værdier: "Hvad er vigtigt for mig nu? Hvilke aspekter af mit liv vil jeg sætte fokus på? Og hvad vil jeg gerne opnå inden for de aspekter?". For så ved jeg altid, hvad der er vigtigst lige nu for mig.

Det betyder, at han har fået en rød tråd i livet, han kan navigere efter, når den begynder at filtre sig sammen.

- Derfor er det nemt, når der er nogen, der kommer og spørger: "Vil du lige gør det her?" og så svare: "Desværre, jeg har aftalt, at jeg skal hente min søn". Så går jeg ikke på kompromis med det jeg synes, er vigtigst, siger Morten Spiegelhauer og tilføjer så:

- Og alt det andet - de der ting, man bliver spurgt om, eller de valg, man får - er aldrig så vigtige, når det kommer til stykket. Man finder ud af: "Okay, livet gik jo videre, selv om jeg ikke var med til det der". Jeg er ikke nødvendigvis så vigtig, som jeg går og bilder mig selv ind.

Morten Spiegelhauer har ellers i mange år praktiseret en del af det, shaolinmunkene praktiserer: ro, restitution, fokus, motion og meditation.

- Jeg har haft brug for et alternativ til de der konfliktfølte arbejdsmiljøer, jeg nogle gange kan være i, fortæller den 55-årige journalist.

- Så at være med i "Shaolin" var virkelig en fed mulighed for mig at gå all in på det i to uger uden at blive forstyrret - det var da også lidt et egoistisk projekt at sige: "Jeg skrider lige i 14 dage - så holder I skansen derhjemme". Men jeg syntes, det var en kæmpefed mulighed for at dykke ned i det her og smide uret, telefonen og kalenderen.

Morten Spiegelhauer blev uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1997.

Siden 2004 har han været vært på "Operation X". Et program, som afdækker fordækte forhold og konfronterer de ansvarlige.

Som sikker chat-konsulenten Rudy Frederiksen, som lokkede unge piger til pornografi med løfter om modeljob.

Og senest afdækningen af håndteringen af forurenet jord i et Operation X-program, som i øvrigt blev sendt, fem dage inden "Shaolin" havde premiere.

- "Shaolin" passer så godt til den person, jeg i virkeligheden er, fortæller Morten Spiegelhauer.

Når han ikke er på skærmen i "Operation X", er han mest af alt bare Mollefar, som han kalder sig selv - konfliktsky, langt mere hyggelig end hårdkogt og som mest af alt bare gerne vil stå bagest end forrest, og som ikke får et kick ud af at få folk, der absolut ikke vil snakke med ham, i tale.

På den måde er skæbnen så forunderlig, lyder det fra Mollefar.

- Jeg tror, alle har en forståelse for, at vi er nuancerede mennesker. Jeg håber og beder til, at folk tager godt imod det. Og så må jeg miste de personer i min fanskare, hvis jeg har sådan en, hvis det er det. Og ellers kan jeg måske krydse fingre for, at der kommer nogle andre til. Men det har da været grænseoverskridende at se mig selv på tv, medgiver han.

- Jeg er vant til at have styr på det og have forberedt mig grundigt. Det havde jeg ikke mulighed for her. Så man var nødt til at gå ind i det totalt uforberedt. Og det afslører jo også lidt om, hvem man i virkeligheden er.

Næste afsnit af "Shaolin" kan ses på TV 2 og TV 2 Play mandag.

/ritzau/

Når TV 2-programmet "100% sjov" vender tilbage, bliver det med en ny vært i stolen.

Signe Lindkvist overtager tjansen fra Adam Duvå Hall.

Det oplyser Signe Lindkvist i et opslag delt på Instagram.

- Programmet er - synes jeg - et vildt dejligt, sjovt program, som hylder alle dem, der gider at lave indhold, vi andre kan grine af. Både professionelle humorister, komikere, skuespillere og alle, der måske kommer til at lave sjov ved en fejl, skriver Signe Lindkvist på det sociale medie og fortsætter:

- Jeg får besøg af de skønneste gæster, der tager alle deres sjoveste klip med. Og jeg glæder mig helt vanvittigt. Hvis alt går godt, kommer programmerne til maj.

I "100% sjov" kæmper tre danske kendisser om, hvem der kan finde de sjoveste klip frem.

Dommerpanelet består af 100 publikummer, der afgør, hvem der vinder.

I første sæson, som altså havde Adam Duvå Hall som vært, var komikere som Lars Hjortshøj, Andreas Bo og Natasha Brock samt tv-værten Mikkel Kryger og entertaineren Jacob Haugaard blandt kendisserne, der gæstede programmet.

Første sæson af "100% sjov" havde premiere i sensommeren 2024.

Det fremgår ikke, hvorfor der er udskiftning på værtsposten.

TV 2 oplyste i december, at Adam Duvå Hall som en del af en større værtsrokade ville rykke fra kanalens morgenflade, "Go' Morgen Danmark", til aktualitetsprogrammet "Go' aften live".

Signe Lindkvist har arbejdet både foran kameraet som vært på programmer som "Rutsj", "Pling Bing" og børnenes melodigrandprix, MGP, og bag kameraet blandt andet som redaktionschef på "Toppen af poppen".

/ritzau/

* Dræbersneglen eller den iberiske skovsnegl karakteriseres af Miljøstyrelsen som en invasiv art i Danmark, og det betyder, at det anbefales, at man bekæmper den.

* Problemet med dræbersneglen er, at den formerer sig voldsomt, og det medfører en negativ effekt på blandt andet biodiversiteten.

* Et stort antal dræbersnegle i en have kan gøre stor skade på både køkkenhave og prydplanter.

* Derudover kan dræbersneglen potentielt fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Det er ikke kun yndige krokus og erantis, der titter frem under forårssolens stråler i haven.

Nu kan du ifølge Haveselskabet også støde på bittesmå dræbersnegle, der er klar til at fylde maverne efter en lang vinter.

- Babysneglene er omkring en centimeter lange, og de er kendetegnet ved at være nærmest rødbrunstribede, fortæller Louise Møller, der er fagredaktør hos den almennyttige forening.

Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at gå på jagt efter de slimede ædedolke, så snart du ser dem.

- Det er rigtig godt givet ud med en tidlig indsats. Bekæmper vi dræbersneglene, inden de bliver kønsmodne, begrænser vi, hvor mange der formerer sig senere på året, fastslår fagredaktøren.

Bekæmpelsen kan foregå på forskellige måder. Måske samler du sneglene i en spand og hælder kogende vand over. Måske har du altid en saks i baglommen, som du klipper dræbersneglene over med én efter én.

Du kan også hugge dem over med en spade. Det afgørende er, at du sørger for, at de dør hurtigt.

Som supplement kan du overveje at sprede såkaldte sneglekorn, som er et giftmiddel, der er godkendt til økologisk havebrug.

- Jeg anbefaler, at man spreder dem dér, hvor sneglene typisk vil være. Det kan være omkring kompostbunken eller i de dele af haven, hvor der er mange forårsløg, der blomstrer lige nu, og som sneglene godt kan lide at spise, siger Louise Møller.

2024 bød på overvældende mange dræbersnegle rundt om i landets haver. Om det gentager sig i år, er svært at spå om.

Det kommer nemlig meget an på vejret, fortæller Stine Slotsbo, der er seniorforsker inden for økofysiologi og økotoksikologi på Aarhus Universitet og har skrevet ph.d. om dræbersnegle.

- Får vi en lang periode med tørke, begrænser det antallet af snegle. Hvorimod et fugtigt og lunt forår kan føre til, at de mange snegle, der har klaret vinteren, vokser sig store og generer os til sommer, siger Stine Slotsbo.

Vejret afgør også, hvornår dræbersneglene bliver kønsmodne. De har nemlig brug for en længere periode med lune temperaturer for at udvikle sig. De første parringer ses derfor ofte i maj og juni.

Stine Slotsbo understreger, at dræbersneglene er kommet for at blive, og de er derfor umulige at komme helt til livs - også selv om du er tidligt ude med bekæmpelsen.

- Sidste sommer var det tæt på håbløst, og de år vil komme, men i de fleste almindelige år kan det godt lade sig gøre at holde dem nede. Det kræver dog en indsats, lyder det fra forskeren.

Det drilske ved dræbersneglen er, at den er vældig robust og har få naturlige fjender. Pindsvin spiser dem kun, når de er ganske små. Det samme gælder for tudser, frøer og løbebiller.

Stine Slotsbo anbefaler, at du gør din have mere attraktiv for de naturlige fjender, så de kan hjælpe dig med at jage dræbersneglene. Du kan dog bare ikke være sikker på, at det alene løser problemet.

- Det er et tveægget sværd. En mere naturlig have rummer tit mange flere gemmesteder, hvor sneglene kan putte sig. Hvis du omvendt rydder haven helt, er det dårligt for biodiversiteten, siger Stine Slotsbo.

/ritzau fokus/