Det er ikke kun yndige krokus og erantis, der titter frem under forårssolens stråler i haven.

Nu kan du ifølge Haveselskabet også støde på bittesmå dræbersnegle, der er klar til at fylde maverne efter en lang vinter.

- Babysneglene er omkring en centimeter lange, og de er kendetegnet ved at være nærmest rødbrunstribede, fortæller Louise Møller, der er fagredaktør hos den almennyttige forening.

Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at gå på jagt efter de slimede ædedolke, så snart du ser dem.

- Det er rigtig godt givet ud med en tidlig indsats. Bekæmper vi dræbersneglene, inden de bliver kønsmodne, begrænser vi, hvor mange der formerer sig senere på året, fastslår fagredaktøren.

Bekæmpelsen kan foregå på forskellige måder. Måske samler du sneglene i en spand og hælder kogende vand over. Måske har du altid en saks i baglommen, som du klipper dræbersneglene over med én efter én.

Du kan også hugge dem over med en spade. Det afgørende er, at du sørger for, at de dør hurtigt.

Som supplement kan du overveje at sprede såkaldte sneglekorn, som er et giftmiddel, der er godkendt til økologisk havebrug.

- Jeg anbefaler, at man spreder dem dér, hvor sneglene typisk vil være. Det kan være omkring kompostbunken eller i de dele af haven, hvor der er mange forårsløg, der blomstrer lige nu, og som sneglene godt kan lide at spise, siger Louise Møller.

2024 bød på overvældende mange dræbersnegle rundt om i landets haver. Om det gentager sig i år, er svært at spå om.

Det kommer nemlig meget an på vejret, fortæller Stine Slotsbo, der er seniorforsker inden for økofysiologi og økotoksikologi på Aarhus Universitet og har skrevet ph.d. om dræbersnegle.

- Får vi en lang periode med tørke, begrænser det antallet af snegle. Hvorimod et fugtigt og lunt forår kan føre til, at de mange snegle, der har klaret vinteren, vokser sig store og generer os til sommer, siger Stine Slotsbo.

Vejret afgør også, hvornår dræbersneglene bliver kønsmodne. De har nemlig brug for en længere periode med lune temperaturer for at udvikle sig. De første parringer ses derfor ofte i maj og juni.

Stine Slotsbo understreger, at dræbersneglene er kommet for at blive, og de er derfor umulige at komme helt til livs - også selv om du er tidligt ude med bekæmpelsen.

- Sidste sommer var det tæt på håbløst, og de år vil komme, men i de fleste almindelige år kan det godt lade sig gøre at holde dem nede. Det kræver dog en indsats, lyder det fra forskeren.

Det drilske ved dræbersneglen er, at den er vældig robust og har få naturlige fjender. Pindsvin spiser dem kun, når de er ganske små. Det samme gælder for tudser, frøer og løbebiller.

Stine Slotsbo anbefaler, at du gør din have mere attraktiv for de naturlige fjender, så de kan hjælpe dig med at jage dræbersneglene. Du kan dog bare ikke være sikker på, at det alene løser problemet.

- Det er et tveægget sværd. En mere naturlig have rummer tit mange flere gemmesteder, hvor sneglene kan putte sig. Hvis du omvendt rydder haven helt, er det dårligt for biodiversiteten, siger Stine Slotsbo.

/ritzau fokus/