Der er meget på spil for dansk gastronomi, når Michelinguiden mandag aften uddeler sine stjerner.

Sidste år endte uddelingen med 44 michelinstjerner fordelt på i alt 31 danske restauranter.

Det var samme resultat som i 2023, men der var dog lidt rokade og udskiftning i restauranterne på listen og deres stjerner.

Se her, hvordan de danske michelinstjerner fordelte sig i 2024:

Restauranter med én stjerne:

* Alouette, København.

* Aro, Odense.

* Domæne, Herning.

* Domestic, Aarhus.

* Dragsholm Slot Gourmet, Hørve.

* Formel B, København.

* Frederiksminde, Præstø.

* Gastromé, Aarhus.

* Jatak, København.

* Kadeau Bornholm, Åkirkeby.

* Lyst, Vejle.

* Marchal, København.

* Mota, Nykøbing Sjælland.

* Restaurant Aure, København (ny på listen i 2024).

* Substans, Aarhus.

* Syttende, Sønderborg.

* Søllerød Kro, København.

* The Samuel, København.

* Ti Trin Ned, Fredericia.

* Tri, Agger.

* Villa Vest, Lønstrup.

Restauranter med to stjerner:

* Alchemist, København.

* Aoc, København.

* Frederikshøj, Aarhus.

* Henne Kirkeby Kro, Henne.

* Kadeau Copenhagen, København.

* Koan, København.

* Kong Hans Kælder, København.

Restauranter med tre stjerner:

* Geranium, København.

* Noma, København.

* Jordnær, Gentofte (ny på listen i 2024).

Kilde: guide.michelin.com.

/ritzau/

Michelins inspektører forsøger at holde sig i de anonyme skygger, når de besøger restauranter verden over.

Deres job er at finde ud af, hvem der er Michelins stjerner værdige.

Mandag aften offentliggøres det, hvilke nordiske restauranter der ifølge inspektørerne har gjort sig fortjent til hæderen.

Her er, hvad vi ved om de ellers hemmelige gastronomiske dommere:

* Inspektørerne er anonyme for at sikre, at de ikke får særbehandling.

* De har ofte erfaring fra restaurations- og hotelbranchen.

* De vurderer restauranterne ud fra fem kriterier: råvarernes kvalitet, håndværket, personligheden, noget for pengene og kvalitet over tid.

* Inspektørerne bedømmer udelukkende på baggrund af den mad, der serveres.

* Indretning, bordpynt og service er ikke en del af vurderingen.

* Én inspektørs vurdering af en restaurant står ikke alene. Flere inspektører besøger de samme restauranter, og restauranterne besøges flere gange.

* Inspektørerne dækker mere end 40 destinationer på verdensplan.

* En inspektør skal ifølge Michelin rumme anonymitet, uafhængighed, ekspertise og nysgerrighed.

Kilde: guide.michelin.com.

/ritzau/

* Tænk over, hvilket affald du har mest af. Indret dit sorteringssystem, så det passer til mængderne af dit affald.

* Tænk over placeringen af beholderne, så det er let at komme af med det affald, du har mest af.

* Overvej, hvor tit du går ned med dit affald. Det kan være, at du skal vælge rummelige spande eller poser, så du ikke skal
tømme dagligt. Hvis du omvendt er vant til at tømme dit affald ofte, kan du måske nøjes med små spande eller poser, så du kan
tage lidt med dig, når du alligevel skal ud ad døren.

* Hvis pladsen er lidt trang, kan du overveje at samle flere typer af affald i samme beholder og vente med at sortere dem, til du er ved de egentlige affaldsspande. Det gælder eksempelvis pap og papir eller glas og metal.

Kilde: folderen "Inspiration til indretning af affaldssortering" udgivet af Københavns Kommune (2024).

/ritzau fokus/

Gamle dåser i en spand, tomme flasker i en pose, bunkevis af sammenmaste mælkekartoner og en grøn spand, der bugner af madrester. Affaldssortering er rykket ind i mange danske hjem. Og med et stigende antal fraktioner, der skal sorteres i, er det med at holde tungen lige i munden og orden i systemerne.

Viljen til at sortere lever i bedste velgående, viser en undersøgelse fra Videncentret Bolius fra 2022. Det kan til gengæld være en udfordring at få plads til det hele.

Hvis du er lidt overvældet over mængden af beholdere, dit køkken skal rumme, er der et par fif at hente hos Tine Sode, som er fagredaktør og ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Man kan godt indrette sin affaldssortering smart. Selv om man skal sortere i ti forskellige fraktioner, behøver man ikke selv at have ti forskellige poser.

- Man kan for eksempel bruge den samme beholder til plast, metal og glas og så først sortere det nede ved skraldespanden, forklarer Tine Sode.

Hun har ikke selv dedikerede beholdere til alt, hvad hun sorterer, men grovsorterer først i nogle beholdere, som hun tager med ud, og så finsorteres indholdet ved de egentlige skraldespande.

Dernæst handler det ifølge Tine Sode om at se med kritiske briller på, hvor meget af sorteringen der rent faktisk behøver at foregå i køkkenet.

- Man har en tendens til at synes, at alt skal være i køkkenet. Men det er faktisk kun bioaffald, restaffald, plast og den slags, der behøver at være derude. Alt andet kan man jo bare sætte andre steder, foreslår hun.

Det kan eksempelvis være papir, pap og tøj, som kan sorteres og stå i gangen, under sengen, i et skur eller et andet sted.

I Tine Sodes køkken er der derfor kun tre spande: en til bioaffald, en til restaffald og en til alt det øvrige, som så sorteres ved de egentlige spande. Resten sorteres ikke i køkkenet. Papir og glas har eksempelvis en plads i kosteskabet.

Hun tilføjer, at affaldssorteringen heller ikke per definition skal gemmes væk i et skab. Det kan også være poser, der hænger på væggen eller døren.

- Der findes mange pæne løsninger, man kan lave selv eller købe sig til, fortæller hun.

Hvis du har tillagt dig en vane med tit at tage noget affald med, når du alligevel skal ud ad døren, kan du måske nøjes med nogle mindre beholdere.

Eller du kan overveje et sorteringssystem, hvor affaldet ligger frit eksempelvis i et reolsystem, så du let kan snuppe et par glas eller lidt pap med på vejen, lyder rådet i Københavns Kommunes folder fra 2024 "Inspiration til indretning af affaldssortering".

/ritzau fokus/