Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 11/10/2025 - 22:49

Mål i tillægstiden redder Ronaldo fra skurkerolle

Cristiano Ronaldo brændte straffespark, men blev reddet af Ruben Neves, der scorede Portugals sene sejrsmål.

Pedro Nunes/Reuters

Af: /ritzau/

Cristiano Ronaldo var tæt på at ende i rollen som skurk, da Portugal lørdag aften vandt 1-0 hjemme over Irland i VM-kvalifikationen.

Først i tillægstiden lykkedes det for Ruben Neves at score sejrsmålet, efter at Ronaldo havde brændt straffespark.

Med et kvarter tilbage fik Portugal straffespark for hånd på bolden, men Ronaldo missede altså. Superstjernen sparkede midt i målet, og den irske keeper Caoimhin Kelleher parerede med foden, selv om han havde kastet sig til den ene side.

Tidligt i kampen havde Ronaldo været tæt på at score, men stolpen reddede for irerne.

Portugal misbrugte en lang række chancer, mens Irland koncentrerede sig om at forsvare, og det så ud til at skabe en stor overraskelse, indtil Neves scorede med hovedet.

Meget skal gå galt, hvis ikke Portugal skal tage førstepladsen, der giver billet til VM.

Efter tre af de seks runder i gruppe F har Portugal ni point foran Ungarn og Armenien, der har henholdsvis fire og tre. Irland har et point.

Også Spanien fortsætter sin sikre kurs mod næste sommers VM-slutrunde. Lørdag vandt holdet den tredje kvalifikationskamp ud af lige så mange mulige, da hjemmekampen mod Georgien endte 2-0.

Halvvejs igennem gruppe E har Spanien ni point foran Tyrkiet med seks, mens Georgien følger efter med tre.

I fraværet af den lyskeskadede Lamine Yamal lyste andre spanske angribere op.

Midt i først halvleg scorede Crystal Palaces Yeremy Pino til 1-0, og på nogenlunde samme tidspunkt i anden halvleg fordoblede Mikel Oyarzabal.

Tyrkiet satte sig på andenpladsen ved at vinde udekampen mod Bulgarien med 6-1.

Det stod ellers 1-1 ved pausen, men fire tyrkiske mål på et kvarter understregede krisen i bulgarsk landsholdsfodbold.

Endelig vandt Italien med 3-1 ude over Estland. Dermed har Italien sat sig tungt på andenpladsen, der giver adgang til playoffkampe om en VM-billet. Norge stormer mod VM med maksimumpoint i samme gruppe.

/ritzau/

Washington D.C., 14/10/2025 - 20:02

Moderne soulpioner fra USA er død efter længere sygdomsforløb

Mark Von Holden/Ritzau Scanpix

Sangeren D'Angelos blanding af soul og R&B gjorde ham kendt som en visionær musiker.

Den amerikanske musiker D'Angelo, kendt som en pioner inden for genren neosoul, er død som 51-årig.

Det bekræfter hans familie tirsdag i en meddelelse til det amerikanske kulturmedie Variety.

- Vores families lysende stjerne har dæmpet sit lys for os i dette liv.

- Efter en længere og modig kamp mod kræft, må vi med knuste hjerter meddele, at Michael D'Angelo Archer - kendt af sine fans rundtom i verden som D'Angelo, er blevet kaldt hjem og har lagt dette liv bag sig i dag, står der i en meddelelse fra familien.

Familien skriver videre, at den for altid vil være taknemmelig for den rørende musik, han efterlader sig.

D'Angelo er særligt kendt for at have spillet en afgørende rolle i udviklingen af genren neosoul, hvor traditionel soulmusik møder R&B tilsat elementer af for eksempel hiphop og jazz.

D'Angelo blev født i Richmond i den amerikanske delstat Virginia, og allerede som barn udviste han musikalsk talent.

Han vandt musikkonkurrencerne i skolen så overbevisende, at han til sidst ikke længere måtte være med.

Han vidste, at han skulle lave musik, sagde han tilbage i 2000 til musikmagasinet Rolling Stone.

- Det her er det eneste, jeg har kunnet se mig selv lave. Jeg vidste det, da jeg var tre. Mine brødre vidste det. De forberedte mig på det. Jeg vidste altid, at det var meningen, at jeg skulle være det her og gøre det her.

Han begyndte sin karriere som sangskriver, men slog allerede med debutalbummet "Brown Sugar" fra 1995 fast, at han var en stjerne i egen ret.

Han var en af initiativmændene bag Soulquarians, et kollektiv af musikere, sangere og producere, hvor han sammen med blandt andre Questlove, Erykah Badu og J Dilla eksperimenterede.

Debutalbummet blev rost af anmelderne, og det samme blev "Voodoo" fra 2000 og "Black Messiah" fra 2014.

I dag betragtes alle tre album som nyklassikere, skriver Rolling Stone.

Hans største hit på listen Billboard Hot 100 var "Lady" fra debutalbummet. Men mange forbinder ham også med nummeret "Untitled (How Does It Feel)" fra hans andet album. Ikke mindst på grund af den meget omtalte musikvideo, hvor D'Angelo optrådte i bar overkrop.

I løbet af karrieren blev han nomineret til 14 Grammy-priser. Fire gange vandt han. Herunder to gange for bedste album i R&B-genren for "Voodoo" og "Black Messiah".

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 14/10/2025 - 19:16

Moderne soulpioner fra USA er død efter længere sygdomsforløb

Mark Von Holden/Ritzau Scanpix

Sangeren D'Angelos blanding af soul og R&B gjorde ham kendt som en visionær musiker.

Den amerikanske musiker D'Angelo, kendt som en pioner inden for genren neosoul, er død som 51-årig.

Det bekræfter hans familie tirsdag i en meddelelse til det amerikanske kulturmedie Variety.

- Vores families lysende stjerne har dæmpet sit lys for os i dette liv.

- Efter en længere og modig kamp mod kræft, må vi med knuste hjerter meddele, at Michael D'Angelo Archer - kendt af sine fans rundtom i verden som D'Angelo, er blevet kaldt hjem og har lagt dette liv bag sig i dag, står der i en meddelelse fra familien.

Familien skriver videre, at den for altid vil være taknemmelig for den rørende musik, han efterlader sig.

D'Angelo udgav gennem sin karriere tre album.

Først kom debuten med "Brown Sugar" i 1995, og siden udgav han "Voodoo" i 2000 og "Black Messiah" i 2014.

Han er særligt kendt for at have spillet en afgørende rolle i udviklingen af genren neosoul, hvor traditionel soulmusik møder R&B tilsat elementer af for eksempel hiphop og jazz.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/10/2025 - 10:00

FAKTA: Tænk i smagslag

Lag på lag-modellen gælder også for smag. Her er nogle eksempler på ingredienser, der kan indgå som smagslag:

* Umami: soja, grøntsagsfond, miso, peber, tørrede svampe, lagret ost.

* Bittert: brunede grøntsager, valnødder, citrusskal, olivenolie.

* Sødt: lys sirup, rørsukker, honning, frugt.

* Surt: eddike, citron, syltede og fermenterede grøntsager.

* Salt: havsalt, koncentreret fond, soja, kapers og oliven.

* Fedt: smør, olivenolie, kokosmælk, ost, fløde.

Kilde: Kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/10/2025 - 10:00

Lav nemme vegetarretter ved at se tallerkenen fra en ny vinkel

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vegetarisk hverdagsmad bliver lettere at gå til, hvis du bygger måltidet op lag for lag, lyder det fra aktuel kogebogsforfatter.

Retter uden kød rusker op i, hvordan du planlægger aftensmaden. Uden bøffen, kyllingen eller krebinetten som tallerkenens hovedperson tvinges du til at bygge måltidet op på en anden måde, end du plejer.

Men det behøver slet ikke at være en særlig svær øvelse. Det mener Camilla Skov, der driver bloggen Vegetarisk Hverdag og er forfatter til flere kogebøger.

Den seneste i rækken hedder "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider", og den rummer hendes bud på en enkel tilgang til vegetarisk madlavning, som hun kalder lag på lag-metoden.

- Det var noget, der skete ret naturligt for mig, da jeg selv trådte ind i det vegetariske køkken og havde været vant til at lade alle måltider udgå fra et stykke kød. Det satte min madlavning fri på en ret fed måde, fortæller Camilla Skov.

Hun peger på plademad som et godt eksempel på lag på lag-mad. Her laver du et helt måltid på en bageplade. I bunden lægger du måske nogle rodfrugter, som kommer i ovnen først.

Senere tilføjer du nogle grøntsager ovenpå, der skal have kortere tid i ovnen, og til sidst serverer du retten med forskellige toppings. Det kan være fetaost eller stegt halloumi, friske krydderurter og en form for sovs.

I stedet for at tænke måltidet ud fra den klassiske Y-model, hvor du fordeler ingredienserne efter protein, kulhydrater og grønt tilbehør, lægger lag på lag-metoden altså op til, at du betragter tallerkenen fra siden og ser måltidet som en konstruktion med en bund, midte og top.

Metoden gør det ifølge Camilla Skov ikke kun lettere at hitte på vegetariske retter, den giver også plads til, at for eksempel knap så madmodige børn selv kan vælge, hvor mange lag de stabler på tallerkenen.

- Det er en stor hjælp at betragte måltidet som nogle forskellige byggeklodser, hvor man selv vælger til og fra og dermed selv har agens ved bordet, siger hun.

De fleste af hendes lag på lag-opskrifter består derfor helt bevidst af en neutral base, som de fleste kan lide. Det kan være pasta, ris eller en nudelsuppe. De næste lag af toppings og sovs kan både børn og voksne så selv tage stilling til ved bordet.

- På den måde taler metoden også ind i en tid, hvor vi ofte har forskellige præferencer, når vi spiser sammen flere mennesker. Nogle spiser kød, andre gør ikke, nogle er allergikere, andre er ikke. Så det handler også om at kunne spise sammen, uden at vi nødvendigvis alle spiser det samme, forklarer Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek