Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/04/2025 - 16:21

Novo-rivals vægttabspille består studie som den første af sin slags

Eli Lillys vægttabspille har givet vægttab på 7,9 procent over 40 uger for patienter med diabetes og overvægt.

Mike Segar/Reuters

Af: /ritzau/

Medicinalselskabet Eli Lilly har torsdag offentliggjort data fra et fase 3-studie af vægttabsmidlet orforglipron, som tages i pilleform.

I studiet har de medvirkende, som har fået den højeste dosis orforglipron, haft et vægttab på 7,9 procent i løbet af 40 uger.

Det skriver Eli Lilly i en selskabsmeddelelse.

Eli Lilly påpeger desuden, at de medvirkende endnu ikke havde nået en stilstand i vægten ved studiets afslutning, og at det fulde potentiale for vægttab, derfor lader til at være større.

Alle medvirkende i studiet er personer med både diabetes og svær overvægt.

Orforglipron er baseret på effekten af tarmhormonet GLP-1 lige som eksempelvis Novos middel Wegovy og Eli Lillys middel Mounjaro, som begge gives som en indsprøjtning.

Ifølge Eli Lilly er pillen den første af sin slags, som kommer succesfuldt gennem et fase 3-studie.

Hvis pillen bliver godkendt til markedsføring, er selskabet overbevist om, at det er i stand til at lancere den globalt uden forsyningsbegrænsninger, lyder det.

- Som en praktisk daglig pille kan orforglipron give en ny mulighed og, hvis den bliver godkendt, kan den let fremstilles og lanceres i stor skala til brug af mennesker verden over, siger Eli Lillys topchef, David Ricks, i selskabsmeddelelsen.

Studiets resultater er ifølge mediet Finans nogenlunde på linje med resultater med Novo Nordisks og Eli Lillys GLP-1-midler, som gives som injektion.

Finans skriver desuden, at den amerikanske storbank Morgan Stanley tidligere i år forventede, at lignende resultater ville give Eli Lilly en kursstigning på mellem fem og ti procent.

Samtidig lød forventningen, at sådanne resultater kan give kursfald hos Novo Nordisk, da pillen risikerer at tage markedsandele fra det danske medicinalselskab.

Det lader da også til, at investorerne i Eli Lilly tager positivt imod de nye resultater. Ifølge Børsen stiger aktien over 11 procent i det amerikanske formarked.

Samtidig falder Novo Nordisks amerikanske aktie med 4,5 procent i formarkedet, skriver Børsen.

Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

/ritzau/

København, 05/05/2025 - 19:07

Kongepar modtaget med flag og musik ved sommerresidens

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongeparret blev officielt budt velkommen, da de indledte deres ophold i sommerresidens i Fredensborg.

Kong Frederik og dronning Mary er mandag flyttet i sommerresidens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Kongeparret blev modtaget med flag og sang af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble.

Også lokale var mødt op for at se kongeparret.

Det viser billeder fra arrangementet. Her blev de officielt budt velkommen af Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (S).

I en kort tale takkede kong Frederik for modtagelsen, og nævnte Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt for 80 år siden. Det viser en video hos Billed-Bladet.

- Som borgmesteren også sagde, synes jeg også, det er på sin plads, at vi tænker 80 år tilbage i tiden, hvor Danmark den 5. maj kunne fejre den første hele dag som frit land, sagde kongen.

Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940.

Den 4. maj om aftenen 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik IV og har flere gange dannet ramme om store begivenheder i kongehuset. Det var for eksempel her, at kong Frederik og dronning Marys - der dengang var kronprinspar - bryllupsfest fandt sted i maj 2004.

16. april fejrede dronning Margrethe sin 85-års fødselsdag på slottet, hvor en større folkemængde var mødt op for at fejre dronningen.

Hun blev også fejret med en middag i Kuppelsalen på slottet.

Kongeparret overtog Kancellihuset i tiden omkring deres bryllup.

Frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg var færdigrenoveret, var Kancellihuset desuden kong Frederik og dronning Marys primære residens.

Kancellihuset er kongefamiliens faste residens, når der tages længerevarende ophold ved Fredensborg Slot ifølge kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/05/2025 - 18:50

Kongepar modtaget med flag og musik ved sommerresidens

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongeparret er mandag officielt blevet budt velkommen ved deres sommerresidens, Fredensborg Slot.

Kong Frederik og dronning Mary er mandag flyttet i sommerresidens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Kongeparret blev modtaget med flag og sang af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble.

Også lokale var mødt op for at se kongeparret.

Det viser billeder fra arrangementet. Her blev de officielt budt velkommen af Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (S).

I en kort tale takkede kong Frederik for modtagelsen, og nævnte Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt for 80 år siden. Det viser en video hos Billed-Bladet.

- Som borgmesteren også sagde, synes jeg også, det er på sin plads, at vi tænker 80 år tilbage i tiden, hvor Danmark den 5. maj kunne fejre den første hele dag som frit land, sagde kongen.

Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940.

Den 4. maj om aftenen 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik IV og har flere gange dannet ramme om store begivenheder i kongehuset. Det var for eksempel her, at kong Frederik og dronning Marys - der dengang var kronprinspar - bryllupsfest fandt sted i maj 2004.

16. april fejrede dronning Margrethe sin 85-års fødselsdag på slottet, hvor en større folkemængde var mødt op for at fejre dronningen.

Kongeparret overtog Kancellihuset i tiden omkring deres bryllup.

Frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg var færdigrenoveret, var Kancellihuset desuden kong Frederik og dronning Marys primære residens.

Kancellihuset er kongefamiliens faste residens, når der tages længerevarende ophold ved Fredensborg Slot ifølge kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/05/2025 - 11:00

FAKTA: 120-dagesreglen

* 120-dagesreglen kan give anledning til misforståelser. Reglen betyder, at arbejdsgiver kan opsige funktionærer med et kortere varsel, hvis medarbejderen har haft 120 sygedage.

* Men man kan sagtens blive opsagt både før og efter de 120 dage med sit almindelige varsel efter funktionærloven, hvis afskedigelsen ellers har en saglig grund.

Kilde: Klara Elisabeth Hoffritz, der er politisk juridisk konsulent og advokat i fagforeningen HK Privat.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 05/05/2025 - 11:00

FAKTA: Medarbejdere med særlig beskyttelse

* Der er en række medarbejdere, som har en særlig beskyttelse i forhold til opsigelse, såsom gravide, personer med handicap samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.

* Det betyder ikke, at de ikke kan blive fyret. Der er blot større krav til arbejdsgiveren, som skal kunne bevise, at opsigelsen ikke skyldes eksempelvis en graviditet - hverken direkte eller indirekte.

Kilde: Linda Nordstrøm Nissen, der er underdirektør og advokat i arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Tekniq.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv