Skuespilleren Stellan Skarsgård blev for nogle år siden ramt af et slagtilfælde.

Det fortæller den 73-årige svenske superstjerne til Moovy TV ifølge det amerikanske medie Newsweek.

- Jeg har altid haft problemer med at huske replikker, især efter at jeg fik et slagtilfælde for et par år siden, så jeg får dem i mit øre ved hjælp af en sufflør, afslører Stellan Skarsgård.

- Men det handler ikke om at huske replikkerne. Det handler om at komme ind på det rette spor og holde balancen der, siger han.

Stroke, som også kaldes slagtilfælde eller apopleksi, er en betegnelse for en blødning eller en blodprop i hjernen.

De typiske tegn på stroke er ifølge sundhedsmyndighederne pludselig nedsat kraft i arm eller ben, usammenhængende eller utydelig tale samt halvsidig ansigtslammelse med en hængende mundvig eller et pludseligt opstået skævt smil.

Mere end 85 procent overlever et stroke, men får eftervirkninger som træthed, lammelser og talebesvær. Hvilke eftervirkninger der opstår, afhænger af blødningen eller blodproppens størrelse og placering og den efterfølgende skade.

Stellan Skarsgård er især kendt for sit samarbejde med den danske instruktør og manuskriptforfatter Lars von Trier. Blandt andet i "Dogville" og i "Nymphomaniac", der begge indbragte den svenske von Trier-favorit nomineringer til Bodilprisen.

Stellan Skarsgård fik sit gennembrud i Sverige i 1982 med hovedrollen i "Den enfaldige mördaren". I 1990 fik han sit internationale ditto over for Sean Connery i "Jagten på røde oktober".

Siden har han udmærket sig i den oscarvindende film "Good Will Hunting", i musicalen "Mamma Mia! Here We Go Again" og i filmatiseringen af Dan Brown-thrilleren "Engle og dæmoner".

/ritzau/

Søndag er det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt, og det er blandt andet blevet markeret med en fredsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København.

Da biskop Peter Skov-Jakobsen indledte sin prædiken, spillede DR-serien "Matador", som blandt andet udspiller sig under 2. Verdenskrig, en rolle.

- Husker I scenen fra "Matador"? Det er 4. maj, Johannes G. Sørensen har lige meddelt, at Danmark er frit.

- "Væk med det, ud med det", siger Maudes mand, helt ude af sig selv af glæde, mens han hiver mørklægningsgardinerne ned, sagde biskoppen med henvisning til karaktererne bankdirektør Hans Christian Varnæs og hans hustru, Maude Varnæs.

Blandt andre kongeparret, dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt deltagerne ved fredsgudstjenesten, som blev transmitteret hos både DR og TV 2.

De to kanaler dækker desuden en kransenedlæggelse i Mindelunden i Ryvangen i København, hvor modstandsfolk blev henrettet under krigen og ligger begravet.

Under højtideligheden vil statsministeren holde tale, og breve fra modstandskæmpere vil blive læst højt.

Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940.

Klokken cirka 21.30 om aftenen 4. maj 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

- Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig, lød de historiske ord fra nyhedsoplæser Johannes G. Sørensen.

Kapitulationen trådte dog først egentlig i kraft lørdag 5. maj 1945 klokken 08 om morgenen.

Bornholm blev ulig resten af landet først befriet fra de tyske styrker 9. maj. Øen forblev besat af Sovjetunionen indtil 5. april 1946.

/ritzau/

* 120-dagesreglen kan give anledning til misforståelser. Reglen betyder, at arbejdsgiver kan opsige funktionærer med et kortere varsel, hvis medarbejderen har haft 120 sygedage.

* Men man kan sagtens blive opsagt både før og efter de 120 dage med sit almindelige varsel efter funktionærloven, hvis afskedigelsen ellers har en saglig grund.

Kilde: Klara Elisabeth Hoffritz, der er politisk juridisk konsulent og advokat i fagforeningen HK Privat.

/ritzau fokus/

* Der er en række medarbejdere, som har en særlig beskyttelse i forhold til opsigelse, såsom gravide, personer med handicap samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.

* Det betyder ikke, at de ikke kan blive fyret. Der er blot større krav til arbejdsgiveren, som skal kunne bevise, at opsigelsen ikke skyldes eksempelvis en graviditet - hverken direkte eller indirekte.

Kilde: Linda Nordstrøm Nissen, der er underdirektør og advokat i arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Tekniq.

/ritzau fokus/