Vittinghus stopper: Troede jeg skulle vinde OL og VM

Skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen har haft stor succes herhjemme med produktioner som "Marie Krøyer" "Greyzone" og ikke mindst DR-serien "Borgen", der katapulterede hende til en international karriere.

Udlandseventyret kulminerede med fantasysuccesen "Game of Thrones", musicalkomedien "Pitch Perfect" og den Martin Scorsese- og Mick Jagger-skabte serie "Vinyl".

- Det er sjovt at lave mange forskellige ting, og det er det, der er tiltrækkende ved mit fag, at jeg kan netop det, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

Netop nu er hun aktuel i TV 2's nye thrillerserie, "Oxen", som godsejerdatteren Kajsa Corfitzen. I serien bliver hun hvirvlet ind krigsveteranen Niels Oxens opgør med en hemmelig magtelite.

Men faktisk er der også en anden rolle uden for rampelyset, som Birgitte Hjort Sørensen for nylig har givet sig i kast med.

Hun blev medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund tidligere på året.

- Jeg har i løbet af de sidste par år bevæget mig meget mere ind i det kulturpolitiske. For jeg er blevet ret interesseret i de større rammer for, hvordan vi kan udfolde os som skuespillere, siger Birgitte Hjort Sørensen.

- Så det har jeg brugt mere tid på, det er virkelig spændende. Og jeg synes generelt, jeg har noget fornuftigt at sige, som andre skal lytte på, griner skuespilleren.

Birgitte Hjort Sørensen fortæller, at hun stadig vil være udøvende skuespiller, men at hun har kastet flere kræfter i at være med til at sætte rammerne for danske skuespillere.

- Jeg begyndte at interessere mig rigtig meget for, hvordan kan vi påvirke lovgivningen og samtalen, sådan at vi får de bedst mulige rammer for arbejdet, fortæller hun.

At stå frem og sige sin mening falder egentlig Birgitte Hjort Sørensen ret naturligt - helt tilbage fra tiden som elevrådsformand.

- Jeg har tit haft svært ved at tie stille, i hvert fald med det jeg ikke synes, fungerer.

- Og nu synes jeg, at jeg har fået så mange år på bagen, så jeg også forstår, at man skal lytte til de andre og ikke bare tromle sin egen mening igennem, siger skuespilleren.

Hun fortæller videre, hvordan hun er blevet klar over, at hun måske har befundet sig lidt i sin egen lille boble, hvor hun har været mere optaget af sin egen karriere og sit eget liv end de brede rammer.

- Jeg kan se nu, at der er en stor tilfredsstillelse ved at engagere sig på et højere plan, og det er nødvendigt, hvis man ikke synes, det er i orden. Så må man jo råbe op og gøre noget andet i stedet for bare at brokke sig, fortæller hun.

Sidste års konflikt mellem streamingtjenesterne og den danske film- og tv-branche blev et "wakeupcall" for hende.

Derfor føler hun, at der påhviler hende et ansvar, som hun er klar til at tage.

- Det er nogle store strukturelle ændringer, vi står over for med streaming og AI (kunstig intelligens, red.). Og det, kan jeg bare mærke, er for vigtigt til, at man bare kan sætte sig på bagsædet og sige, at det må nogle andre fikse, siger hun.

Med sig i arbejdet kan hun trække nogle af de erfaringer, hun har taget med fra det store udland.

- Vi har jo heldigvis en super industri i Danmark, så jeg er meget glad for at arbejde herhjemme. Men jeg er også glad for de perspektiver, jeg har fået med fra udlandet, siger hun.

Birgitte Hjort Sørensen forklarer, at Danmark helt grundlæggende er ret demokratisk indrettet med en flad struktur, når det gælder skuespillernes indflydelse på deres roller.

Da hun for eksempel lavede "Borgen", kunne hun sagtens have meninger om manuskriptet, eller om det tøj hendes karakter, Katrine Fønsmark, skulle have på.

I udlandet er det derimod noget helt andet. Det er langt mere hierarkisk, og kommandovejene er sværere at komme igennem.

- Jeg synes faktisk, jeg har oplevet, at jeg selv strammer mig mere an nogle gange i udlandet. Men omvendt er det også svært at få sin stemme hørt, siger hun.

- Man kan godt mærke, at skuespillerne har røven mere på komedie i udlandet. Det gør bare, at alle hæver niveauet lidt. Jeg synes godt, at man kan lære lidt af den disciplin. Nogle gange kan vi i al vores omsorg godt blive lidt magelige herhjemme, fortsætter hun.

Trods flere store rolle i udenlandske produktioner begyndte Birgitte Hjort Sørensen også at føle sig en smule mæt. Der var enormt meget ensomhed, meget være væk hjemmefra og gå glip af fødselsdage forbundet med arbejdet.

I tiden efter at være vendt hjem til Danmark på mere fast basis er hun også blevet mor til to døtre, som hun har med sin kæreste, Kristian Ladegaard Pedersen.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg har prøvet det. Og jeg har ikke lukket døren helt til det. Men jeg har heller ikke det samme syn på det, som jeg havde dengang.

- Jeg har det sådan, hvis der kommer noget sjovt, og det kan lade sig gøre praktisk - helt klart. Og hvis ikke, så er det også helt fint, siger hun.

Næste afsnit af "Oxen" kan ses på TV 2 søndag aften. Snigpremieren på næste afsnit kan allerede nu ses på TV 2 Play.

/ritzau/

Det var marginaler, der sendte Natasha Kallehave ud af kvartfinalen i "Den store bagedyst".

Det blev et tårevædet og følsomt farvel for den 30-årige director of product & developement fra København.

- Det første jeg tænkte, var: "Det er lige godt pokkers. Nu skal de andre bare hygge sig helt vildt meget uden mig. Nu skal jeg ikke være med i det her helt vildt sjove projekt længere", fortæller Natasha Kallehave derpå.

- Vi har bare haft det rigtigt sjovt. Vi har virkelig hjulpet hinanden, delt tips og tricks, og vi er også blevet venner uden for bagedyst-regi. Det er dejligt at få bekendtskaber med kreative mennesker, som har interesse i nogle af de samme ting som mig.

Der var chokolade på programmet i kvartfinalens tre udfordringer: først fyldte chokolader, dernæst en moussebombe og til sidst portionsanrettede desserter.

Selv om Natasha Kallehave føler, at hun har helt styr på chokolade og dens discipliner udi knæk, temperering og konsistens - chokolade er faktisk generelt det, hun har bagt allermest med - drillede det alligevel i bagedystteltet på Clausholm Slot nær Randers.

Der var revner i skallerne omkring de fyldte chokolader, og moussekagen var noget blød i det - dommerne, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen, kaldte den ligefrem træt og ærgerlig.

Derfor skulle Natasha Kallehave excellere i den sidste udfordring, hvis hun skulle gøre sig håb om at blive i konkurrencen. Men hendes chokoladedessert var alt for sød og manglede syrligt modspil, lød det fra dommerne.

- Det var selvfølgelig superærgerligt. Men jeg havde lidt set det komme, siger hun.

Allerede dagen efter sit exit var Natasha Kallehave i køkkenet igen.

Faktisk kastede hun sig ud i at lave selvsamme chokoladedessert, som sendte hende ud af kagekonkurrencen, for at bevise over for sig selv, at hun sagtens kan harmonere smage.

- Retrospektivt - også når jeg har set de andre programmer - havde jeg hver gang en fornemmelse af, at jeg var ret dårlig, og at jeg ikke var lige så god som de andre. Derfor har jeg forsøgt at overkompensere ved bare at fyre alt muligt i - så meget teknik og så meget forskelligt ind i kagerne.

- Jeg kan jo godt se nu, hvor jeg kigger tilbage, at det måske ikke var nødvendigt at køre så hårdt på, siger hun.

Det var til trods for, at hun i løbet af de syv programmer faktisk fik tildelt mesterbagertitlen to gange. Så den konstruktive kritik af sig selv har hun taget med sig ind i sit eget køkken.

Hun bager fortsat masser af lækkerier - og håber, at hun en dag kan udgive en bog med sin mormors opskrifter.

- Hun har et gammelt opskrifthæfte, som faktisk også har været hendes svigermors, fortæller Natasha Kallehave.

- Jeg vil gerne gøre det lidt mere moderne, så der for eksempel ikke skal halvandet kilo margarine i.

Netop tanken om sin mormor gjorde Natasha Kallehave så berørt over at misse semifinalen.

Der er kærlighedstema, og de fire semifinalister skal vinde dommernes hjerter med uimodståelige kager. Blandt andet en kage med en kærlighedserklæring.

- Den ville jeg gerne have lavet til min mormor, siger Natasha Kallehave.

Natasha Kallehave har bagt med begge sine bedstemødre. Siden hun var helt lille, har hun især været med sin mormor i køkkenet. Og det var her, passionen blev skabt - eller snarere bagt.

De havde en tradition med at bage småkager til jul. Men efter at mormoren mistede synet, har Natasha Kallehave måttet fortsætte traditionen alene.

- Min mormor betyder rigtig meget for mig. Jeg ringer til hende hver søndag klokken ti, og så får vi en sludder om alt mellem himmel og jord, så hun skulle selvfølgelig også hyldes, fortæller hun.

- Nu har jeg hyldet min farmors blomsterhave (i fjerde afsnit, red.), så jeg ville også rigtigt gerne have nået at lave kagen til min mormor i bagedysten, siger Natasha Kallehave og tilføjer:

- Men nu skal jeg bage den til hende alligevel.

Mens Natasha Kallehave altså er ude af "Den store bagedyst", udmærkede den 28-årige kommunikationskonsulent og projektleder Terese Sau Hansen fra Horsens sig blandt de tilbageværende fire deltagere og fik tildelt mesterbagerforklædet.

Næste lørdag finder semifinalen sted, og her vælges de tre finalister til kulminationen på bagebraget.

Det kan ses på DRTV fra morgenstunden lørdag og på DR1 klokken 20.00.

/ritzau/

Den pris, du betaler for naturgas, er hovedsageligt sat sammen af følgende:

* Distribution af gassen. Det er prisen for at få gassen helt frem til din bopæl.

* Moms og afgifter til staten.

* Prisen på selve gassen, som du forbruger. Det er kun denne pris, der stiger og falder, når markedet ændrer sig.

Kilde: Evida.

/ritzau fokus/

Varmer du hjemmet op med naturgas, skal du forberede dig på lidt højere røde tal på energiregningen.

Når kalenderen skifter fra 2023 til 2024, hæves prisen nemlig på tariffen for distributionen af gassen.

Ifølge Videncentret Bolius betyder det en stigning på mellem 638 og 1734 kroner om året for en gennemsnitlig kunde.

Ændringen sker, fordi energisystemet i Danmark er under forandring.

Det fortæller Sune Holm, der er driftsdirektør i den statsejede virksomhed Evida, som står for at distribuere gas i hele landet.

- Flere kunder skifter til fjernvarme og varmepumpe, og der kommer mere biogas på gasnettet. Og det ændrede forbrugsmønster gør altså, at vi laver en justering af priserne fra 1. januar, siger han.

Kort sagt får Evida færre kunder, og det gør det dyrere at holde systemerne kørende.

- Gasnettet skal holdes ved lige, og vi skal betale de omkostninger lige meget hvad. Derfor betyder det noget, at der kommer lidt færre kunder, og at dem, vi har, bruger gasnettet på en anden måde end tidligere, siger Sune Holm.

I det store billede kan du som gaskunde have rimelig meget ro i maven.

På nuværende tidspunkt er Europas gaslagre godt fyldte, og i modsætning til sidste år er der ikke krisestemning på markedet.

Det fortæller Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker hos Danske Bank.

- Det giver stadig mening at kigge på, hvor du kan spare. Gassen er nemlig ikke decideret billig, siger han.

Samtidig bør du i dit energibudget tage højde for, at der ikke skal særligt meget til at ryste markedet, lyder det fra råvareanalytikeren.

- Der er mange ting, som er fuldstændig ude af vores hænder, og som kan påvirke prisen herhjemme. Der skal ikke meget til, før prisen pludselig ryger i vejret, og det skal man være forberedt på i sit budget, så man har noget at stå imod med, siger Jens Nærvig Pedersen.

Han peger på den verserende krig mellem Israel og Hamas som noget, der kan påvirke gasmarkedet. Hvis krigen for eksempel sætter en stopper for gasforsyningerne fra Mellemøsten til Europa, vil det betyde, at Europa skal købe gas andre steder, hvilket kan blive en dyr affære.

En anden faktor er en øget vandstand i Panamakanalen, der helt konkret kan forsinke transporten af gas. Sidst, men ikke mindst, spiller vejret en rolle.

- Hvis temperaturen pludselig falder drastisk, vil varmebehovet stige, og så forbruger vi mere gas, siger Jens Nærvig Pedersen og fortsætter:

- Vinden påvirker også. Hvis det blæser meget, leverer vindmøllerne et godt bidrag til elproduktionen. Når vindmøllerne står stille, bruger kraftværkerne gas, hvilket påvirker prisen.

/ritzau fokus/