Det kan godt være, at Sebastian Bull og Asta Björk ikke vandt "Vild med dans" sidste sæson. Men den 29-årige skuespiller og den 26-årige danser vandt efterfølgende hinandens hjerter, da venskabet udviklede sig til kærlighed.

Og nu er kærligheden kulmineret i et frieri. Det afslørede parret søndag på det sociale medie Instagram, hvor de har delt en stribe forlovelsesfotos.

Det er strømmet ind med lykønskningerne til det vordende brudepar. Blandt andre fra Vild med dans-kollegerne Michael Olesen, Mille Funk, Malene Østergaard og Camilla Dalsgaard.

Det er fjerde gang, at "Vild med dans" har ført til brudevals.

Asta Björks Vild med dans-veninde Jenna Bagge blev i sommer gift med skuespilleren Albert August Harson.

De kom på andenpladsen i programmets 17. sæson i 2020, men blev hinandens nummer et.

Allerede i anden uge af programmet fik de øjnene op for hinanden, da de dansede en cha-cha-cha.

Cirka halvvejs i dansen slyngede Jenna Bagge sit hoved tilbage. Da hun kom op igen, mødtes deres ansigter kun adskilt af få centimeter.

- Der føler jeg, at der var noget. Det var noget lidt særligt, sagde Albert August Harson i DR-programmet "De unge kærester".

Det er ingen hemmelighed, at Jenna Bagge med sine 35 år er 13 år ældre end 22-årige Albert August Harson. Men man siger som bekendt, at kærlighed ingen alder har.

- Jeg tror faktisk, jeg har været meget stille med det, fordi jeg har tænkt, at mange andre har kommenteret det, og der har været mange artikler om det, sagde hun sidste år til Ritzau.

- Det synes jeg lige i starten, var lidt svært. Men nu tør jeg også godt selv at gå ind og sige, at selv om det ikke var det, jeg troede, og det, man måske lige ville have forventet, så er det helt perfekt.

Sammen venter parret en lille dreng, der kan komme til verden, hvert et øjeblik det skal være.

Skuespiller Lai Yde og den professionelle danser Mie Moltke mødte hinanden på dansegulvet i 2007. De blev stormende forelskede foran de snurrende kameraer og kyssede også hinanden under et af programmerne.

Efter fire års forhold giftede parret sig på Møn i maj 2011, mens hun ventede deres søn, Mio, der kom til verden december samme år.

Parret, som siden lavede programmerne "Sex, Lai og Mie", hvor de hjalp en række par med deres sexliv, blev skilt i 2015.

Musikeren Noam Halby mødte danseren Katrine Bonde under "Vild med dans" tilbage i 2009. De dansede sig til en syvendeplads og ind i hinandens hjerter.

Året efter gik de kortvarigt fra hinanden, men fandt siden sammen igen. I 2012 fik de sønnen Milas. Noam Halby friede til en måbende Katrine Bonde for åben skærm i "Go' morgen Danmark" i 2013. Efter tre års forlovelse giftede parret sig i 2016. Året efter kom datteren Saga til verden.

Sidste år bristede kærligheden, og efter 14 år sammen gik parret endegyldigt fra hinanden.

/ritzau/

Den amerikanske rapper og producer Jay-Z er blevet sagsøgt for at have voldtaget en 13-årig pige sammen med kollegaen Sean "Diddy" Combs for knap 25 år siden.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AFP og adskillige amerikanske medier.

Jay-Z, hvis borgerlige navn er Shawn Carter, afviser påstandene.

Det drejer sig om et opdateret punkt i den civile sag mod Combs, hvor det hævdes, at Jay-Z og Combs voldtog pigen til en efterfest efter MTV Video Music Awards i september 2000.

- En anden kendis stod ved siden af og så på, mens Combs og Carter (Jay-Z, red.) på skift forgreb sig på den mindreårige. Der var mange andre til stede ved efterfesten, men de gjorde intet for at stoppe overgrebet, lyder det i dokumentet.

- Under mange af de heri beskrevne episoder var Carter (Jay-Z, red.) sammen med Combs. Begge gerningsmænd bør se retfærdigheden i øjnene.

Jay-Z blev oprindeligt kaldt "kendis A" i søgsmålet, men nævnes nu ved navn. Det fremgår ikke af søgsmålet, hvem sagsøgeren er.

Rapperen kalder på det sociale medie X advokaten, der fører sagen, Tony Buzbee, for en "svindler".

- Min advokat modtog et afpresningsforsøg - kaldet et kravbrev - fra en "advokat" ved navn Tony Buzbee. Det gav mig lyst til at afsløre dig som den svindler, du er, lyder det i et opslag, som Jay-Z's pladeselskab har offentliggjort på X.

Tony Buzbee fortæller til AFP:

- Søgsmålet taler for sig selv. Dette er en meget alvorlig sag, som vil blive behandlet i retten.

55-årige Jay-Z er en producer og iværksætter, der startede som rapper, og som er gift med sangeren Beyoncé Knowles.

Det er uklart, hvordan Sean "Diddy" Combs forholder sig til søgsmålet.

Combs sidder fængslet i Brooklyn i New York, efter at han er blevet tiltalt for blandt andet menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning.

Det 14 sider lange anklageskrift beskriver en periode frem til 2024.

Heri lyder det blandt andet, at han i årevis skal have "misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd".

Combs har afvist alle anklagerne. Hans sag skal efter planen for retten 5. maj 2025.

/ritzau/

* Hvis en arbejdsgiver skal registrere browserhistorik på en arbejdscomputer, skal flere betingelser være opfyldt.

* Du skal som ansat på forhånd være informeret om, at registreringen af hjemmesidebesøg finder sted, og at registreringen eventuelt vil blive gennemset som led i en kontrol ved mistanke om brug i strid med arbejdspladsens retningslinjer.

* Kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål, såsom sikkerhed og kontrol af, om arbejdspladsens retningslinjer overholdes.

* Men registreringen må ikke være krænkende over for dig som ansat.

Kilde: Fagforeningen for ingeniører, IDA.

/ritzau fokus/

Mange danskere bruger i dag en computer som en naturlig del af deres arbejde.

Og det er nemt lige at tjekke private mails eller shoppe online i pausen, men det er ikke helt uden risici at bruge arbejdscomputeren til andet end arbejde.

Aktiviteten på arbejdscomputere bliver normalt overvåget - eller monitoreret, som det også kaldes. Derfor er der en risiko for, at arbejdsgiveren registrerer og kan se, hvad computeren bliver brugt til.

Men det er svært at give et entydigt svar på, hvor meget en arbejdsgiver kan følge med i, når en medarbejder bruger sin arbejdscomputer.

Det fortæller Grit Munk, som er digitaliseringspolitisk chef i fagforeningen for ingeniører, IDA.

- For det afhænger af, hvordan den enkelte computer er sat op, siger hun.

Teknisk er det muligt for en arbejdsgiver at monitorere alt på en computer.

Sådan lyder det fra Thomas Wong, som er vicepræsident for sikkerhed i it-selskabet Atea.

- Men i de fleste tilfælde er der tale om en automatisk monitorering af, om der foregår noget problematisk, siger han.

Det er altså oftest hensynet til cybersikkerhed, der vejer tungest.

- Så it-afdelingen kan reagere, hvis en medarbejder for eksempel skulle downloade et skadeligt program, siger Grit Munk.

Men situationen er en anden, når medarbejderens private brug også bliver overvåget og registreret.

Knap tre ud af ti danskere har en arbejdsgiverbetalt computer. Det viste en befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark foretog for IDA sidste år.

Over halvdelen af dem, der har en arbejdscomputer, bruger den også til private formål.

- Vi lavede sidste år en analyse, hvor vi blandt andet spurgte medarbejdere, om de på noget tidspunkt havde oplevet, at de var blevet overvåget, siger Grit Munk og uddyber:

- Et af de eksempler, der kom frem, var en medarbejder, som havde bestilt en kjole til sin datter i en frokostpause og efterfølgende fået at vide, at hun ikke skulle gøre det i arbejdstiden.

Både Grit Munk og Thomas Wong har oplevet, at der er medarbejdere, som føler sig utrygge, fordi de måske ved eller har en mistanke om, at der bliver indsamlet data fra arbejdscomputeren.

Men medarbejderne ved ikke, hvad der bliver indsamlet, og hvad det bliver brugt til.

- Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsgiver er transparent og oplyser, hvad der bliver indsamlet og gemt af data, siger hun.

Du har faktisk krav på at få at vide, hvad din arbejdsplads har registreret om dig.

Men det bedste vil nok være, hvis du kan holde arbejde og privat adskilt, vurderer Grit Munk. Hendes anbefaling er, at du anskaffer din egen computer til privat brug.

Også Thomas Wong opfordrer til, at du undlader at bruge din arbejdscomputer til private formål.

- Som eksempel vil man nok få et forklaringsproblem som medarbejder, hvis man bruger arbejdscomputeren til at logge ind på sin private mailkonto og kommer til at klikke på et skadeligt link, siger han.

- Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på falske mails, men sikkerheden på arbejdsmailen er mere et delt ansvar.

/ritzau fokus/