* Jesper Ole Feit Andersen er 40 år gammel og kommer fra Kolding.

* Han er egentlig uddannet skolelærer, men arbejder i dag som skuespiller.

* Han er især kendt fra forskellige TV 2-produktioner. Heriblandt serier som "Sygeplejeskolen" og "Minkavlerne". Han har desuden medvirket i det populære underholdningsprogram "Stormester".

* Jesper Ole Feit Andersen har også haft flere mindre roller i store produktioner. Han har blandt andet været med i den prisvindende film "Retfærdighedens ryttere", Netflix-thrilleren "Kastanjemanden" og filmatiseringen af romanen om "Lykke-Per".

Kilder: imdb.com, ritzau, TV 2.

/ritzau/

Skuespilleren Jesper Ole Feit Andersen fyldte 40 år i slutningen af august.

Nogle betragter det som en milepæl. Men for Jesper Ole Feit Andersen er hver dag faktisk en milepæl.

- Jeg er så sindssygt glad for at leve, og jeg er så glad for at få lov til at være her så lang tid som overhovedet muligt. Jeg er bare dybt taknemmelig for at være i eksistens, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, verden er sindssygt spændende, og jeg kan virkelig godt lide mennesker. Så er jeg så glad for, at jeg er født som menneske, og at jeg får lov til at interagere med så mange søde mennesker.

Jesper Ole Feit Andersen har altid været taknemmelig. Men taknemmeligheden er blevet forstærket, jo ældre han er blevet.

- Det er helt klart også respekten for, at jeg kan se, at vi er finitte, konstaterer han.

- Vi er her ikke for evigt, så den tid, vi er her i, må vi på en eller anden måde få så meget ud af som overhovedet muligt. Nogle gange må vi også godt kede os, men jeg synes, at den menneskelige eksistens er for sindssyg! Den er så vidunderlig - om det så er at dufte til en blomst, være på tur og se ting, have en god interaktion med folk i supermarkedet eller bare at sidde og stene.

Selv om man har den indstilling og overbevisning, er det ikke ensbetydende med, at man er en jubelidiot.

- Vi må have en aktiv bevidsthed om de kriser, menneskeheden står overfor. Men vi bliver også nødt til at bevare en optimisme og det gode naboskab og ikke bare forgå i en eller anden form for apati eller negativitet, for det er en spiral, der ikke skaber noget, siger Jesper Ole Feit Andersen.

- Jeg tænker, jeg kan gøre en stor forskel lige der, hvor jeg er, over for det menneske, jeg er sammen med. Og det er der, jeg starter: Hvordan kan jeg skabe noget, der måske i et lille bitte splitsekund kan gøre en positiv forandring.

Jesper Ole Feit Andersen er tilbage i syvende sæson af TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen", som udspiller sig på det fiktive hospital Fredenslund i 50'ernes Danmark og centrerer sig om patienterne og personalet.

Han håber, at han derigennem kan skabe underholdning hjemme i stuerne.

- Det her arbejde er jo også for mig en måde at give noget videre på, siger han.

Jesper Ole Feit Andersen er faktisk oprindeligt uddannet skolelærer. Men i 2021 stoppede han helt med at undervise, da skuespillet tog fart.

Han har medvirket i "Hvidstengruppen II", Netflix-thrillerserien "Kastanjemanden" og Søren Kragh Jacobsens komediedrama "Lille sommerfugl" for bare at nævne et udpluk. Og så har han meget apropos spillet skolelærer i Ramasjang-serien "Klassen" på DR og i genindspilningen af "Krummerne" fra 2022.

Ud over skuespillet er han også begyndt at lave musik i eget navn.

- Mit liv er et kludetæppe af alle mulige ting. Når jeg kigger på det, er jeg taknemmelig over at få lov til at lave det, jeg gør. Det kan godt virke lidt usikkert nogle gange rent arbejdsmæssigt. Men jeg har det sådan, at vi lever en gang. Lad os bare fyre den af.

Han understreger, at han også virkelig godt kunne lide at være skolelærer.

- Det at undervise er jo en kæmpe glæde, siger han.

- Jeg synes, at alle mennesker skal ud og undervise på et eller andet tidspunkt og sætte sig i de sko. At være noget for nogen. Det er en god måde at tage folks liv i ens egne hænder på, synes jeg, og på en måde stå for en dannelse. Det er rigtig vigtigt.

Han har forsøgt at balancere skuespillet med at være skolelærer samtidig.

- Men der kunne jeg godt mærke på et tidspunkt, at der var noget spidsbelastning, siger han.

- Det blev lige lidt for meget at være på set hele dagen og så have en vagt på en efterskole til klokken 23 om aftenen og så op klokken 06 næste morgen og lære replikker.

Efter spidsbelastningsperioden blev tingene sat på spidsen, og sat over for hinanden vandt skuespillet over lærergerningen.

- Det er jo det her, jeg vil, lyder det fra Jesper Ole Feit Andersen.

/ritzau/

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/